|| Sidesporet **Harry Styles (1D)**

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 nov. 2013
  • Opdateret: 16 dec. 2013
  • Status: Igang
|| ~Halley bor med Harry Styles i England helt uden de store problemer. De har snakket om at skulle giftes selvom de kun har kendt hinanden i kort tid, men deres kærlighed er så stor så de ikke tænker på andet end at gifte sig, og alt kører bare lige ud af landevejen. Men Harry bliver udsat for en ulykke sammen med de 4 andre bandmedlemmer i One Direction, og siden da har alt forandret sig.

Halley lever nu med en Harry der både er forvirret, drikker sine sorger væk og er dybt deprimeret. Halley har prøvet alt, hun har prøver så meget at det måske tager overhånd.

Sidesporet er en fanfiction omkring kærlighed, der bliver sat på en prøve på godt og ondt. Det er ikke altid det kører lige ud af den lige vej, der vil altid være et sidespor.

34Likes
24Kommentarer
1929Visninger
AA

5. Kapitel 4

~

Kapitel 4

Sidesporet, Caroline (DreamForIt)

 

Maj d. 16, 2012

,, 2 søskende, som bor i hvert deres land?!’’ Harry grinte og puffede sin skulder mod min. Jeg rystede på hovedet og krøllede skumfidusposen sammen og hævede overrasket mine bryn, fordi det var lidt spøjst. Mine søskende og jeg var spredt ud i alle fire verdenshjørner. Hvis man kan kalde dét det. Og så smilte jeg. Jeg bukkede mit hoved lidt og satte min albue på knæet, hvorefter mit hoved automatisk faldt ned på håndfladen. ,, Hvad er klokken?’’ Harry tjekkede sit ur. ,, 20:21, ’’ jeg hævede brynene endnu en gang. Vi havde siddet her nogle timer. Og jeg har stadig ikke fattet, hvorfor han ikke bare er gået hjem? Vi har fortalt hinanden lidt omkring alting mellem himmel og jord, og alligevel føles det fantastisk. Jeg skævede til ham. Han kiggede stadig på sit ur. ,,Hvorfor tager du ikke bare hjem?’’ Spurgte jeg forsigtigt. Han trak ærmet nedover uret og trak på skulderne. ,, Har du ikke en kæreste du skal hjem til, eller din familie eller noget?’’ Sjovt nok, vidste han stort set det meste omkring mig, altså det basale. Om jeg havde familie, kæreste, dyr osv osv. Men vidste faktisk ikke ret meget om ham. Så det er forkert det jeg sagde. Vi snakker om alt mellem himmel og jord… Om mig. Han kiggede på mig og holdte mit blik fast. ,, Jeg bor selv. Og min familie…’’ Han smilte og så ned i jorden. ,, De bor i  Holmes Chapel, Cheshire,’’ han løftede sine arme over hovedet og strakte sig. Jeg nikkede forstående og plantede mit blik på mine fødder. Jeg skuttede mig og krummede tæer. ,,Fryser du?’’ Spurgte han. Jeg rystede hurtigt på hovedet og sagde overraskende hurtigt: ,,Nej,’’ men selvfølgelig gjorde jeg det. Jeg sad der, i min pyjamas og hjemmesutter med en tynd forårsjakke, midt på et trappetrin udenfor. Jeg fjernede hovedet fra håndfladen og lænede mig tilbage op ad døren.

Jeg måtte have været faldet i søvn. I hvert fald vågnede jeg op med hold i ryggen, og jeg kunne mærke mit hoved ligge på noget blødt og varmt, men også hårdt og halv spidst. Jeg gabte og tænkte ikke videre over, hvad det var jeg lå på indtil det rykkede på sig. Jeg åbnede øjnene brat og kunne se bygninger over på den anden side ligge skævt. Jeg satte mig hurtigt op og vendte hurtigt hovedet mod Harry. ,,Det må du virkelig undskylde!’’ Jeg måtte have set helt forbavset ud. Jeg rykkede helt op i hjørnet ved trappetrinet og døren. Han åbnede munden for at sige noget, men da jeg så på hans bare arme, gik det op for mig han havde givet mig jakken da jeg sov, og jeg fumlede med at få den rundt om min krop, og aflevere den til ham. Men det endte med jeg næsten smed den efter ham. Kulden slog hurtigt indover mig, og jeg fortrød med det samme jeg gav ham den. Han så ned på jakken, og måtte føle sig ramt på en eller anden måde. Han spændte kæben, så hans kæbemuskler kunne ses. ,, Undskyld, men du faldt i søvn på min skulder, og lidt efter begyndte du at ryste af kulde, også tænkte jeg…’’ han trak på skulderne og sukkede, og bibeholdte blikket i jorden. Jeg følte mig utrolig dum. Jeg kunne have slået mig selv i hovedet med en skovl. Jeg holdt vejret, bange for at sige noget dumt. Men alligevel. Hvis jeg gjorde, ville han måske gå? Men hvorfor ville jeg have ham til at gå? Eller? Hvad hvis jeg gerne ville .- ,, - ha’ den igen,’’ sagde jeg højt. Jeg slog en hånd for munden og Harry så på mig med et undrende blik. Jeg rystede på hovedet og rejste mig. ,,Jeg undskylder meget. Jeg er så ubehøvlet, det er vidst bedst du går nu, Harry,’’ Han rejste sig ligesom jeg og skulle til at protestere, men vores blikke vendte sig på samme tid mod døren da den åbnede og rengøringsdamen, som arbejder til omkring 21, kom ud. Hun kiggede undrende på mig, hvorefter hun så så på Harry. ,,Åh Gud! Jeg troede jeg skulle overnatte herude!’’ Jeg smilte stort til hende og forsatte: ,, Har du en ekstranøgle til lejlighed 56B?’’ Hun nikkede forvirret og rodede med et stort nøglebundt, hvorefter hun så endelig fandt nøglen til 56B. Jeg tog i mod den med et stort smil, og fjernede mig fra døren så hun komme ud. ,,Ha’ en forsat god aften!’’ sagde Harry og smilte venligt til rengøringsdamen, hvorefter han så så på mig og smilte skævt. Jeg kiggede flovt ned i jorden, og hvilede armen mod den nu åbne dør. ,, Det har været hyggeligt Harry. Jeg beklager meget for…’’ Han afbrød mig ved at tage min hånd blidt, men fast. ,, Halley, det er helt i orden. Jeg nød dit selvskab, selv da du sov. Ik’ undskyld.’’ Han smilte bredt til mig og rykkede en anelse tættere på. Jeg stivnede helt, og det føltes som om nogle hældte is ned af ryggen på mig. Han lænede sig fremad, men nåede kun centimeter fra mit øre, hvor han så hviskede: ,, Godnat, sov godt,’’

Da jeg lukkede døren bag mig i min lejlighed pustede jeg ud, som om jeg havde holdt vejret i en time. Jeg kunne slet ikke få luft, og jeg trak vejret heftigt. Min kondi måtte være helt i bund. Jeg løb op ad de 19 trapper, og var allerede helt færdig. Jeg smed jakken ved fodenden af sengen, og sprang i seng. Jeg lå lidt og så op i loftet. Tænkte uafbrudt på Harry. Hvorfor ville han vente med mig? Han kendte mig jo slet ikke? Hvorfor ville han kører mig på arbejde? Hvorfor? Jeg rystede på hovedet og lukkede øjnene. Jeg håbede at sove godt. Og drømme.
Drømme om Harry.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...