|| Sidesporet **Harry Styles (1D)**

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 nov. 2013
  • Opdateret: 16 dec. 2013
  • Status: Igang
|| ~Halley bor med Harry Styles i England helt uden de store problemer. De har snakket om at skulle giftes selvom de kun har kendt hinanden i kort tid, men deres kærlighed er så stor så de ikke tænker på andet end at gifte sig, og alt kører bare lige ud af landevejen. Men Harry bliver udsat for en ulykke sammen med de 4 andre bandmedlemmer i One Direction, og siden da har alt forandret sig.

Halley lever nu med en Harry der både er forvirret, drikker sine sorger væk og er dybt deprimeret. Halley har prøvet alt, hun har prøver så meget at det måske tager overhånd.

Sidesporet er en fanfiction omkring kærlighed, der bliver sat på en prøve på godt og ondt. Det er ikke altid det kører lige ud af den lige vej, der vil altid være et sidespor.

34Likes
24Kommentarer
1874Visninger
AA

3. Kapitel 2

~

Kapitel 2

Sidesporet, Caroline (DreamForIt)

 

Maj d. 16, 2012

Jeg vågnede til en brummen ude på badeværelset. Jeg glibbede med øjnene, vendte mig i sengen og strakte mig så lang som jeg var. Brummen blev ved. Jeg slog min hånd over på natbordet og rodede lidt blindt rundt med hånden, indtil jeg hurtigt fandt ud af, det måske ikke var en hvilken som helst brummen ude på badeværelset. Jeg spærrede øjnene helt op og sprang ud af sengen. Min telefon! Med bare tæer løb jeg hen over det knagene trægulv og ud på toilettet, hvor jeg fandt min mobil brumme på vasken. Jeg greb telefonen ’’slicede’’ skærmen til siden, satte telefonen op til øret og sagde overraskende friskt: ,, Hallo det er Halley?’’ Jeg bed mig i læben og kørte en hånd igennem mit mørke hår. ,, Hvor er du?’’ - ,,Undskyld? Hvem snakker jeg med?’’ Jeg samlede undrende brynene sammen og satte mig ned på toiletbrættet. ,, Spil nu ikke dum, Halley! Det er Shauna, og du skal ud på den catwalk om en time… Og så vidt jeg ved bor du i Wanstead, og fra Wanstead til centrum London er der 20 min i undergrunden, plus evt. ventetid, plus du skal gå fra undergrunden hen til…’’- ,, SHIT! Jeg kommer med det samme! Jeg lover dig jeg ikke bliver forsinket igen!’’ Jeg sprang op fra toilettet, løb ind i soveværelset og rev tøj frem, samtidigt med jeg snakkede i telefon. Jeg kunne hører Shauna sukke i den anden ende, og jeg kunne næsten høre hun nikkede. ,, Hør her Halley. Du er en af vores bedste modeller, men det kræver at du kommer til tiden ellers… Ja, du ved hvad,’’ jeg sukkede og stoppede kort op. ,,Shauna, vi ses om lidt,’’

Sorte hæle klikkede hurtigt mod den betonlagte, grove asfalt. Jeg havde travlt. Jeg havde brug for det job. Jeg havde brug for de penge jeg tjente. Jeg var forvirret. Jeg tog undergrunden ind til London næsten hver dag, men pludselig blev alt sløret og forvirrende. Plejede aldrig at føle sådan, jeg ved ikke hvad der skete, men forvirret var jeg. ,, Undskyld, men ved du hvilket tog der går til London?’’ Manden jeg spurgte pegede på et tog der rullede mod os. Jeg nikkede og takkede mange gange, og så sprang jeg ind i toget, og håbede og bad til at det på mystisk vis, ville ramme London Centrums undergrund på under 20 min.

Jeg nåede faktisk ind til London Centrum hurtigere. Der var 10 min til jeg skulle mødes med Shauna, og jeg kunne se den bygning jeg skulle hen til, så jeg kunne lige nå at købe en kaffe på Starbucks. Har egentligt aldrig kunne fordrage smagen af kaffe, men det ser bare smart ud at gå med en kop kaffe i hånden, en mappe fyldt med papirer i den anden hånd også ellers bare derud af i det gode forårsvejr. Det hele gælder om mode. Mode, mode, mode, mode. Mens jeg betalte for kaffen stod jeg og undrede mig over, hvorfor jeg lige valgte dén vej. Modelvejen. Model verdenen. Jeg havde altid drømt om at blive noget som omhandlede at hjælpe folk, og det er ikke så tit vi modelbureauer holder kampagner med at hjælpe folk i nød, eller andre velgørenhedskampagner. Jeg gik ud fra Starbucks, små løb lidt, drejede til højre og dumpede ind i en høj skikkelse. Min kaffe væltede udover hans frakke og skindsko, og ud over mine hvide designer bukser (- som om det havde nogen effekt). Mine papirer i min mappe fløj udover det hele, og jeg åbnede bare chokeret munden. Både fordi kaffen var mega varm, og fordi de papirer var vigtige. Oooooog jeg skulle mødes med Shauna om fem minutter. Jeg gik i panik. Jeg stillede den tomme kaffe kop på jorden og begyndte med det samme at samle papirerne op og putte dem i mappen, mens jeg blev ved med at undskylde over for vedkommende.

,,Det var virkelig ikke med meningen! Det må De meget undskylde, jeg skal nok købe Dem nye sko, og…’’ Skikkelsen som var en mand, satte sig ned på hug og hjalp mig med at samle mine papirer op, og han smilte bare. ,, Det behøver du ikke, og det er mig der underskylder for ikke at have set mig for,’’ da de sidste papirer var samlet sammen rakte han mig det sidste papir som var en billede af mig i sort/hvid, og sådan lidt 20er’stil agtigt. Han lagde hovedet på skrå og studerede det lidt, inden han vendte det mod mig og hævede brynene og spurgte: ,, Er det dig?’’ Jeg nikkede bare og tog det til mig og ind i mappen. Jeg rystede på hovedet og takkede mange gange, og da jeg var på vej til at gå uden om ham, tog han fat i mit håndled og holdte det fast mens han vendte sig om mod mig, og sagde: ,,Har du travlt?’’ I det øjeblik havde jeg lyst til at rive mig fri og råbe ad ham, at hvad tror han helt ærligt selv? Jeg skyndte mig for det første at få alle mine papirer op fra jorden, og jeg prøvede at skynde mig videre, men du stoppede mig, og desuden har jeg INGEN form for tid til at drikke kaffe med dig. Jeg åbnede munden, men lukkede den så igen og nikkede febrilsk. ,,Hvor skal du hen? Jeg kan kører dig?’’ Normalt ville jeg have givet personen en lussing, men der var noget betrykkende ved ham. Hans grønne øjne, hans venlige smil også hans rolige stemme. ,, Floral Street, ’’ han nikkede og han førte mig hen til der hvor hans bil var parkeret, og jeg fulgte med som en lille forvirret hund.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...