|| Sidesporet **Harry Styles (1D)**

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 nov. 2013
  • Opdateret: 16 dec. 2013
  • Status: Igang
|| ~Halley bor med Harry Styles i England helt uden de store problemer. De har snakket om at skulle giftes selvom de kun har kendt hinanden i kort tid, men deres kærlighed er så stor så de ikke tænker på andet end at gifte sig, og alt kører bare lige ud af landevejen. Men Harry bliver udsat for en ulykke sammen med de 4 andre bandmedlemmer i One Direction, og siden da har alt forandret sig.

Halley lever nu med en Harry der både er forvirret, drikker sine sorger væk og er dybt deprimeret. Halley har prøvet alt, hun har prøver så meget at det måske tager overhånd.

Sidesporet er en fanfiction omkring kærlighed, der bliver sat på en prøve på godt og ondt. Det er ikke altid det kører lige ud af den lige vej, der vil altid være et sidespor.

34Likes
24Kommentarer
1869Visninger
AA

2. Kapitel 1

~

Kapitel 1

Sidesporet, Caroline (DreamForIt)
- Læs med oprindelig glæde! (-;

 

December d.16, 2012 

,, Kom nu i seng, Harry,’’ det var den sidste uge inden jul og klokken var allerede over et. Jeg lænede mig op ad dørkarmen og skuttede mig så jeg var nød til at folde armene over kors. ,, Bare giv mig fem minutter, Halley.’’ Jeg bed mig forsigtigt i læben og krummede mine tær. Tit her om vinteren fryser det store hus på Charlston Avenue så meget, at man lige så godt kunne bo i en iglo på Grønland. Stolen knagede da Harry lænede sig forover med sin kuglepen, og trykkede det mod et af de mange hundrede papirer, som han havde krøllet sammen, smidt ud i den nu ellers så fyldte papirskurv, samlet det op igen, skrevet videre, smidt ud igen. Jeg sukkede dybt, og en ubehagelig følelse af bekymring skyllede ind over mig. Jeg tøvede først med at gå hen til ham, men da jeg endelig gjorde det, lagde hånden på hans skulder og lænede mig ned mod hans øre, så vidste jeg, at det var lige hvad han havde brug for. Hvert fald stoppede han med at skrive på papiret og han sad som forstenet. Han sukkede og rullede forsigtigt bagud, en hentydning til jeg skulle flytte mig. ,, Fem minutter, Halley. Fem minutter,’’ jeg følte et stik af ubehag og svigt, ramme mig fra siden og borer sig ind i hjertet på mig. ,, O-okay,’’ hviskede jeg halvkvalt. Jeg trådte endnu et skridt tilbage og gik så helt ud af kontoret.

Vinden hyllede stadig udenfor, og sengen var tom og kølig. Jeg var begyndt at fryse, og Harry var slet ikke kommet op i nat. Jeg lå og kiggede ud af det store vindue fra sengen, og jeg orkede næsten ikke at gå op og tage et bad. Jeg orkede ikke rigtigt noget her for tiden. Siden Harry fortalte mig at han igen drak, har jeg ikke kunne få mig selv til at gøre andet, end intet at orke. Før i tiden, dengang vi mødtes, var alt perfekt. Han var et medlem af bandet One Direction, han havde de bedste om sig, han overraskede mig, han smilte hver dag, grinte hver dag, men efter ulykken har intet været det samme. Og selvom jeg gør mit yderste for at hjælpe ham igennem det hele, har det også taget fat om mig. Vi har opført os falsk. Vi har skjult den kærlighed, der i virkeligheden altid vil være der, men hvis der ikke snart bliver gjort noget ved den, så er jeg bange for at…- ,, Halley?’’ Jeg vender hovedet og ser Harry stå i døråbningen med håret stående ud til alle sider, mørke rander under øjnene, og hans skjorte knappet op. Han står i døråbningen indtil soveværelset, og jeg kan se han tøver. Tøver med at fortælle mig noget stort, eller tøver med at komme hen til mig. ,, Jeg har lavet kaffe til dig,’’ siger han lavt. Jeg tvinger et smil frem, et blidt ét. ,,Tak,’’ han smiler skævt, ikke sådan sødt skævt, men skævt som hvis du lige havde set en fremmede og i får øjenkontakt, også smiler du bare. Også gik han ellers igen.

Harry’s kaffe er den bedste kaffe. Jeg ved ikke hvad han gør ved den, men et eller andet må han gøre fordi den smager himmelsk! Jeg plejede altid at spørger ham, hvad han havde proppet i, og det eneste han gjorde var at smile, blinke til mig også sige: ,, Hvad synes du den smager af?’’ Jeg savner det. Jeg savner det så inderligt. Jeg savner at han sad overfor mig, grinte med mig, grinte ad mig når jeg kom til at spilde juice udover køkkenbordet. Jeg savner at han kom og krammede mig bagfra når jeg havde travlt med at gøre mig klar til at komme på arbejde. Hans stærke greb om mig, fik mig helt ned på jorden og føle mig rolig hele dagen. Jeg savner at han ville sidde med mig helt ud på sommernætterne og tumle rundt i Gracefield’s marker med mig. Jeg savner ham. Jeg klikkede med mine negle på glasset, og stirrede ned i den mørke væske det lå helt død i glasset. Selvom den dufter fantastisk, fik jeg ikke lyst til at drikke den. Jeg sank en klump, men den sad fast. Jeg strammede grebet om kaffekruset, og tårrene begyndte at presse sig på. Pludselig flyver glasset ud af mine hænder og ned på gulvet, hvorefter der lyder et brag. I samme øjeblik komme Harry forbavset ud. Jeg rejser mig febrilsk op og samler de store stykker glasskår op. Harry kommer små løbende hen til mig, sætter sig på hug og hjælper med at samle op. ,, Hvad skete der?’’ spurgte han med sin dybe, rolige stemme. Jeg rystede bare på hovedet, og tvang mig selv til at sige: ,, Jeg kom til at skubbe til den,’’ Harry rejste sig op med glasskår i hænder og smed dem over i vasken. Og det samme gjorde jeg. Også stod vi ellers bare der i et kortvarigt sekund og kiggede på hinanden, inden han så ned i jorden, og tykkede på sine tænder så hans kæbemuskler spændtes. Jeg sank den klump, som ikke ville synkes før, og drejede rundt på hælen. Men jeg nåede ikke særligt langt, fordi Harry greb mit håndled. ,, Halley,’’ hviskede han i en næsten hypnotiserende tone. Jeg vendte mig halvt om, og skævede til ham. Han så helt forvirret ud. ,, Halley, vi må rede det her ud. Os.’’ 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...