My true love.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 nov. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Igang
Bella er som altid ude at gå en tur med sin elskede hund.
På sin tur møder hun en dreng, en dreng kun ikke kender navnet på... Hun ved ikke hvem han er... Hvad han hedder... Det eneste Bella egentligt ved om ham er at hun ikke kan glemme ham igen, at han er hendes "one and only".

1Likes
0Kommentarer
196Visninger
AA

1. Det første møde.

Jeg huskede tilbage, tilbage til den dag på stranden.
Den dag hvor jeg mødte min kærlighed, jeg kender ham ikke, jeg kender ikke hans navn men jeg ved at han er min kærlighed.
Det skete for cirka 2 måneder siden, jeg var på stranden og gå med min hund. Den samme tur som sædvanligt, jeg elsker at gå nede på stranden der er altid så stille, stranden er det sted hvor jeg tænker klarest.
Den aften det hele skete gik jeg den sædvanlige tur med min hund Miley, den lange vej ned ad stranden…
Jeg gik et stykke, da jeg får øje på nogle drenge som står og spiller lidt bold, jeg vælger at ignorere det da det sikkert er den sædvanlige type af drenge, den type som begynder at råbe alt muligt efter en når man går forbi, jeg kigger ned i jorden da jeg går forbi dem.
Jeg når lidt væk inden jeg mærker at jeg bliver ramt af noget, jeg vender mig om i refleks, jeg ser at der er en dreng som kommer i mod mig, jeg vender mig om og går lige så stille væk som om ingenting var sket.
De havde skudt efter mig med deres bold, det var det som var sket, der kunne ikke være en anden forklaring. Jeg gik i mine egne tanker da jeg mærkede en hånd på min skulder, jeg vendte mig hurtigt om og kiggede lige ind i de pæneste blå øjne som jeg nogensinde havde set, jeg tror jeg stod og stirrende på denne blonde dreng med blå øjne i en evighed for lige pludselig begyndte han at smile.
Jeg rømmede mig og blev genert over den måde jeg havde stået på, jeg hørte ham sige noget men for at være ærlig så hørte jeg ikke efter, jeg havde travlt med at forsvinde i hans øjne, han rørte blidt min skulder og jeg kom til mig selv, jeg spurgte stille ”undskyld, hvad var det lige du sagde”, og med den sødeste stemme sagde han roligt ”Er du okay, gjorde det ondt?”
Jeg kiggede forvirret på ham da det pludselig gik op for mig, at jeg var blevet ramt af den bold som ham og hans venner spillede med, jeg smilede til ham og svarede med min sødeste stemme ”Hvad? Nej, det gjorde ikke ondt… Jeg blev bare forskrækket”, ”nååår det var godt” svarede han og sagde så ”du må ellers undskylde” Jeg kiggede drilsk på ham, kiggede så ned på Miley som sad roligt og ventede på at vi skulle gå videre.
Jeg kiggede op på drengen med de smukke blå øjne og sagde at jeg måtte se at komme hjem, han smilte til mig lige inden jeg vendte mig og begyndte at gå.
Lige pludselig hørte jeg hans stemme bagfra, jeg hørte ham råbe hans navn igennem luften… Hans navn, var Niall.
Da jeg endelig kom hjem nåede jeg næsten kun lige ind af døren inden jeg sad på mit værelse ved min computer og søgte efter Niall med de blå øjne… Jeg kunne ikke få ham ud af hovedet…

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...