Just Friends - Justin Bieber (+13)

Dette er toeren til 'Best friends'.
Det er seks måneder siden bruddet mellem Justin og Liz. Liz er gravid med hendes og Justins barn, og Justin ved stadig intet. Justin siger han er kommet videre, men er han nu også det? Han er begyndt at date Selena igen, men har han rigtige følelser for hende, eller prøver han bare at bevise at han er 'kommet over' Liz? Og hvad sker der når de alle sammen bliver inviteret til samme fest, og Liz dukker op gravid? For at finde ud af det så følg med i 'Just Friends - Justin Bieber (+13)

150Likes
211Kommentarer
31683Visninger
AA

23. Tired and happy at the same time

Liz’ synsvinkel:

Endnu en gang, vågnede jeg ved at Jacob græd fra vuggen. Jeg rejste mig, lidt for hurtigt op, for jeg blev svimmel. Justin sov fredfyldt. Jeg gik over til Jacobs vugge, kiggede ned på ham, med et smil. Han var virkelig pæn – til trods for at han var født en måned for tidligt.

Jeg tog ham op til mig, og ’fandt’ mit bryst frem, jeg satte mig i amme position, og lagde ham til, han begyndte også at spise med det samme. Jeg vuggede frem og tilbage, han spiste, mens han næsten sov. Jeg smilede ved tanken om at det var vores søn. Èn vi havde lavet – og ikke kunne erstattes eller byttes. Jeg slog hurtigt et blik på klokken, den var omkring 5 om morgenen, Jacob havde været vågen omkring 3 gange, men det er jo klart. Vi kender det selv; Hvis vi er sultne, kan vi heller ikke sove, ergo, det kan han heller ikke.

Justin begyndte at bevæge sig, han løftede hurtigt hovedet, og smilede til mig, jeg smilede tilbage. Det var helt underligt at tænke på at Justin – et verdenskendt popfænomen, er blevet far, til mit barn. Et barn jeg havde gået med i 8 måneder, var endelig kommet ud, men til en verden fyldt med Beliebers og papz. Jeg havde intet imod hans fans – nok mere papz. De ville jo gøre alt for at få et billede af Jacob. Vi havde aftalt at holde ham ’skjult’ for offentligheden, det første stykke tid, hverken Justin eller jeg, havde lyst til at han skulle blive ’kendt’ i en alder af ikke engang et år.

Mine tanker blev afbrudt af, at Jacob slap min brystvorte, han sov nu bare, helt fredfyldt. Jeg var virkelig overrasket over hvordan det var at blive forældre. Jeg var stadigvæk dødsens træt, men Justin kunne ikke give ham mad – jeg var den eneste, i hvert fald de næste måneder, indtil jeg ikke har mere mælk, at give af. Jeg pakkede mit bryst væk, og lagde ham så tilbage i vuggen, han klynkede lidt, så jeg gav ham sutten og vuggede ham frem og tilbage, mens jeg lagde dynen over ham. Pattie ville vidst komme og se ham, i dag, sammen med mine forældre. Jeg var virkelig spændt på at se deres reaktion på at de nu havde fået et barnebarn.

Jeg lagde mig tilbage til Justin, han åbnede hurtigt øjnene, jeg kyssede ham kort, og lagde mig så i hans arme igen. Jeg skulle seriøst til at få noget søvn – ellers blev dagen virkelig lang.

Justins synsvinkel:

Tanken, jeg stadig ikke kunne få ud af mit hoved, var at lige ovre i den vuggen, der stod ved siden af sengen, lå min søn. Èn jeg havde lavet, i samarbejde med Liz. Vi havde gjort et helt perfekt arbejde. Han var – allerede nu – en virkelig pæn dreng. Jeg var virkelig nervøs for pressen. Hverken Liz eller jeg, havde lyst til at hele verdenen skulle vide hvordan vores søn så ud. Vi ville selv være klar til at vise ham frem, og det var vi ikke. Vi skulle have tid til at nyde vores søn, vi havde trods alt ikke engang haft ham i et døgn. Jeg hørte en der ramte en stol, med en fod, så jeg skyndte mig at slå mine øjne op, og så at Liz ikke var der, jeg kiggede hurtigt at hun sad ovre i stolen med Jacob i armene, og ammede ham. Jeg havde virkelig lyst til at tage et billede, men jeg gjorde det ikke. Jeg sendte hende et træt smil, som hun gengældte, hun så træt ud. Hvilket også var forståeligt. Det var hende, der havde det meste arbejde. Jeg så egentlig bare til. Jeg kunne ikke ligefrem give ham mad.

Jeg lagde hovedet på puden igen, og lidt efter kom Liz hen og kyssede mig kort, hvorefter hun lagde sig tilrette i mine arme, jeg trak hende ind til mig, og lagde min hånd på hendes mave. Jeg vidste skam godt, hvor meget hun hadede den mave, men jeg var ligeglad. Jeg elskede hende for den hun var. Jeg vidste hun nok skulle få den trænet igen. Uden problemer.

Jeg lukkede mine øjne i, og sov med det samme.

 

Liz’ synsvinkel:

Jeg vågnede igen, ved Jacobs gråd. Jeg var træt. Træt af at være på sygehuset, træt af at ligge i deres senge. Selvom vi skulle hjem i dag. Jeg skulle sove i min egen seng. Tankerne løb igennem min hjerne, da jeg kom i tanke om, at vi ingen babyting havde. Det sagde sig selv, at vi ikke selv kunne købe dem, for så havde vi pressen og fans i ryggen, og det ønskede jeg ikke.

Jeg tog Jacob op, og satte mig igen, i amme position, og lagde ham til. Han spiste som sædvanlig. Jeg var efterhånden blevet godt udhvilet, man skal vel bare vænne sig til at man ikke får særlig meget natsøvn. Så kunne Justin, senere hen, tage over. Jeg kom nok for det meste til at være alene med Jacob, når Justin var på tour, heldigvis kunne jeg altid ringe efter Pattie eller mine forældre.

Da Jacob havde sluppet min brystvorte, pakkede jeg mit brystvorte væk, og rejste mig, med Jacob på armen. Jeg gik over til Justins sengekant, og satte mig. Jacob lå og kiggede, jeg smilede til ham. ”Skat, vi skal hjem, om lidt,” sagde jeg, og nussede blidt hans kind. ”Jeg er vågen..” Jeg bukkede mig ned over ham, og lagde blidt mine læber mod hans slappe læber. ”Mhm, må jeg få et til, hvis jeg står op?” spurgte han, og kiggede spørgende på mig. Jeg nikkede, og fik lagt Jacob ned i vuggen. Sygeplejersken skulle snart komme, og tjekke op på ham, også kunne vi komme hjem – endelig!

Justin fik hurtigt rejst sig, jeg måtte ærligt indrømme at hans hår, lignede han havde bollet hele natten – det var virkelig slemt. Jeg fniste, ”Hey, ikke grin!” ”Undskyld, men dit hår..” svarede jeg, og gik hen til ham. Jeg plantede mine læber på hans, min hænder røg automatisk op i hans hår, jeg prøvede så godt som muligt, at rette hans hår. Det lykkedes da også meget godt – altså sådan da!

Vi trak os fra hinanden, da nogen bank lød på døren. Sygeplejerske 100%. Hun kom ind, og tjekkede Jacob. ”I må gerne tage hjem, alt ser fint ud. I skal bare komme hver dag, i 13 dage, ved 12 tiden. Så vi holder øje med ham.” Vi nikkede, gav hende hånden, også forsvandt hun ud igen.

Jeg fik lagt Jacob i den lift, Justin havde taget med, da vi skulle på sygehuset, selvfølgelig i flyverdragt. ”Jeg skal nok tage ham.” sagde Justin, da jeg stod og tog mit tøj på. ”Tak skat.” Han tog ham op, og kiggede på mig, da jeg tog min trøje på.

 

Justins synsvinkel:

Vi var lige kommet hjem, og jeg magtede – for at sige det mildt, virkelig ikke, at får besøg i dag. Jeg trængte til at nyde vores lille familie, en gang for alle. Derfor stod jeg lige nu, og ledede efter min mors nummer, den velkendte lyd kom frem, da jeg ringede hende op. ”Hej skat,” kom det glad, fra min mor i den anden ende. ”Hej mor,” ”Hva’ så?” ”Jeg tænkte bare om du ikke kunne komme og se ham i morgen i stedet? Vi er virkelig trætte?” jeg bed mig nervøst i læben, selvom hun ikke kunne se det. ”Selvfølgelig, min skat. Få sovet, også ses vi i morgen!” svarede hun og lagde på.

Ringet til mor – tjek!

Jeg gik ind i beskeder og skrev en besked til Liz’ forældre. Jeg kunne ikke overskue at snakke med dem lige nu.

Hey.

Vi er lige kommet fra sygehuset – og er virkelig trætte. Kan I ikke se ham i morgen, i stedet?

Justin xx.

Jeg var virkelig smadret, og tro mig det var Liz også, for da jeg kom ind i stuen, sad hun og sov med Jacob i armene. Jeg satte mig over ved siden af hende, og tog Jacob, så hun kunne ligge sig ordentlig ned.

En ting var sikkert – hun klarede rollen som mor, til UG med kryds og slange!

 

____________________________________________________________________________

Så kom andet kapitel! Tak for alle kommentarerne :')

Husk at like og kommenter, hvis det lyster!

xx Sophie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...