Just Friends - Justin Bieber (+13)

Dette er toeren til 'Best friends'.
Det er seks måneder siden bruddet mellem Justin og Liz. Liz er gravid med hendes og Justins barn, og Justin ved stadig intet. Justin siger han er kommet videre, men er han nu også det? Han er begyndt at date Selena igen, men har han rigtige følelser for hende, eller prøver han bare at bevise at han er 'kommet over' Liz? Og hvad sker der når de alle sammen bliver inviteret til samme fest, og Liz dukker op gravid? For at finde ud af det så følg med i 'Just Friends - Justin Bieber (+13)

150Likes
211Kommentarer
31721Visninger
AA

25. Stressed

Justins synsvinkel:

Jeg vågnede ved at Jacob græd, og det eneste jeg kunne, var at vække Liz, så det var det jeg gjorde. ”Skat, Jacob græder.” sagde jeg stille, og kyssede hende blidt på kinden. Hun slog langsomt øjnene op, og kyssede mig blidt, ”Bare lig dig til at sove igen, skat,” svarede hun, og rejste sig. Jeg satte mig op i sengen, og studerede alle hendes bevægelser. Hun fik sat sig i sengen, fandt sit bryst frem, og så begyndte han at spise. ”Hold kæft, hvor er jeg træt.” sagde hun, mens hun gabte. ”Det er jeg også.” svarede jeg, og smilede kærligt til hende. ”Hvad er klokken, skat?” spurgte hun, og kiggede afventende på mig. Jeg tog min mobil, og kiggede – den var kun 4. ”Omkring 4, smukke,”

 Jeg skulle faktisk i studiet i dag, så Liz stod alene med Jacob, han skulle både på sygehuset, også kom vores forældre bagefter.

Jeg glædede mig til at se deres reaktion. Jeg var slet ikke i tvivl, om min mors – hun ville være helt oppe og ringe, og vil med glæde passe ham, når han blev ændre. Jeg ville hellere end gerne passe ham, men det er ekstrem svært, fordi jeg har det job jeg har – og at pressen render mig i røven, ligegyldigt hvad fanden jeg foretager mig. Det er det der er irriterende. Jeg har slet ikke fortrudt, at jeg ’avlede’ på Liz, misforstå mig ikke, for jeg skrider ikke fra hende. Jeg vil være med hende for evigt! Men jeg har altid ønsket mig, at gå rundt med en barnevogn, med mit barn, uden af blive stoppet af alt og alle. Ja, jeg er kendt, verdenskendt, men jeg er jo ligesom alle andre. I stedet for at gå på UNI eller lignende, laver jeg det, jeg elsker.

Min lange tankestrøm, blev afbrudt, da Liz rejste sig fra sengen, med Jacob, sovende, på armen. Hun fik puttet ham igen, og lagde sig så helt ind til mig. Jeg lagde mine arme om hende, og lidt efter kunne jeg høre på hendes vejrtrækning, at hun sov. Hun fik mig til at slappe af, og derfor faldt jeg i søvn, lidt efter.

Liz’ synsvinkel:

Jeg havde virkelig sovet godt, indtil Justin vækkede mig, fordi Jacob græd. Hold kæft, hvor jeg glædede mig til at han kunne give ham mad, så det hele ikke var mig, allerede nu, var jeg i underskud med søvn – og jeg kunne ikke sove i dag… Justin skulle i studiet, jeg skulle på sygehuset med Jacob, og bagefter kom mine forældre og Pattie. Jeremy kunne ikke komme.

Vi var lige stået op, Jacob havde fået den samme sparkedragt på.. Når ja, jeg skulle også ud og købe tøj, men hvordan jeg holdte Jacob skjult, var mig en gåde. Vi havde heller ikke en barnevogn, kun liften, en flyverdragt, og en dyne, det kunne jeg vel godt skjule ham med?

Klokken nærmede sig 10, Jacob havde spist, og lå og sov, på sofaen, vi havde jo ingenting. Justin kom ned i sine sorte læder bukser, en hvid trøje, og sine røde Supras sko. Han havde ikke taget voks i håret, hvilket bare gjorde ham endnu mere sexet, end han var i forvejen – ja, jeg var godt trængende, også skulle jeg vente 6 uger endnu. Ihhh!

Justin kom hen til mig, ”Vi ses senere, skat.” du kyssede ham langt, men blidt, ”Jeg elsker dig, Liz.” han blinkede til mig, og hvorfor så det? Slet ikke sexet.

”Elsker dig,” sagde jeg, inden hoveddøren smækkede. Jeg tog Jacob med op på værelset, hvor jeg lagde ham i sengen, jeg hoppede hurtigt i et par stramme bukser, og en trøje Justin havde givet mig, det var en sweater, hvor der stod; Fingrene væk, jeg er optaget. Den var virkelig behagelig, og pæn. En grålig farve, så til, tog jeg bare mine nike air i røde på. Det gik an, magtede seriøst ikke stilletter.

 

*

 

Jeg fik ordnet make-up og hår, ganske enkelt. Jeg fandt Jacobs flyverdragt frem, det var den 9. december, og han skulle ikke fryse. Jeg fik stille lirket ham i den, og lynede den, hvorefter jeg satte ham i liften, og lagde dynen over ham. Jeg var ready til at forkæle min søn. Jeg fik min jakke på, tjekkede om mobil og nøgler lå i, hvilket det gjorde. Jeg gik ud af døren, med Jacob, og låste. Jeg skyndte mig hen til bilen, hvor jeg satte Jacob ind, og bagefter mig selv.

Jeg trillede langsomt ud af indkørslen, og vendte snuden mod byen. Jeg havde sørget for at dække Jacobs ansigt til, han skulle ikke frem i pressen nu – det var hverken Justin eller jeg, klar til. Jeg sad og lyttede til musikken, da Justins ’All That Matters’ kom i radioen. Jeg smilede, tænk han var nået så langt, det var altså lidt vildt!
Men jeg var virkelig stolt – han gjorde det han elskede, og var glad. At se sin kæreste glad, er vel det alle ønsker at se? Eller, det gjorde jeg.

Jeg parkerede bilen, steg ud, og tog Jacob. Ufatteligt at han stadig sov. Det måtte være god mælk, jeg producerede. Jeg gik hurtigt ind i butikken, og der kom hurtigere end lynet, en medarbejder hen. ”Hej, kan jeg hjælpe Dem med noget?” hun var en pige. Nok omkring de 25, helt blondine, med den flotteste brune øjne. ”Ja, jeg skal have købt babyting – barnevogn osv.” ”Ja, kom med.” svarede hun, og satte kursen mod barnevognene. ”Det skal være den bedste!” tilføjede jeg, da vi gik derned. Hun smilede, og nikkede.

Da vi nåede derned, var der den flotteste barnevogn – minimælksblå og sort. Liften indeni, var også blå, den var virkelig flot. Jeg var slet ikke i tvivl, - det var den han skulle have.

Justins synsvinkel:

Jeg var i gang med at indspille mit musik, men mine tanker var på Liz – og Jacob. Jeg ville så gerne hjælpe med at finde de ting vores søn skulle have, men det tillod min karriere ikke. Mine fans ville blive skuffet, det samme ved Scooter, men jeg var far nu, et nyt kapitel var startet, jeg lavede stadig musik, og det elskede jeg overalt, men på visse punkter, kommer min familie altså først. ”Hvad sker der med dig, bro?” afbrød Alfredo mine tanker. ”Undskyld, jeg tænker bare på Liz og Jacob.” jeg kiggede på ham, med et trist blik, ikke at det var det, men det irriterede mig en del, at jeg ikke kunne koncentrere mig. Han smilede til mig, ”Hold en lille pause, få noget luft.” Jeg nikkede stille, og gik forbi ham.

Jeg stillede mig ud på altanen, der hørte til, og tog min iPhone frem. Liz havde sendt mit et billede – hvilket bestemt ikke gjorde min koncentration bedre, det gjorde mig glad. Hun gjorde mig glad.

Det var et billede, af det hun havde købt, en barnevogn, der var blå og sort, og en hel masse tøj, også skrev hun en besked til billedet.

Hey skat. Fik købt en del til Jacob. Håber det er ok? Jeg sidder og venter på sygehuset, krydser fingre for alt er fint. Kys.

Beskeden fik et smil frem på mine læber, hun var fantastisk!

 

 

Liz’ synsvinkel:

Der kom en sygeplejerske ud, ”Liz og Jacob?” råbte hun. Jeg rejste mig, og tog Jacob, han havde fået mad, og lå nu igen og sov. ”Hej, jeg er Anna. Kom med,” sagde hun, og begyndte at gå, jeg nikkede bare. Det ville være lidt akavet, hvis jeg begyndte at snakke, så jeg lod være.

Hvis jeg ikke tog helt fejl, stod alt det jeg havde købt, hjemme foran huset nu. Jeg kunne allerede sige, at det blev en stresset eftermiddag.

Vi nåede til en dør, og gik ind, jeg satte Jacob på gulvet, og mig selv i stolen. ”Nå, lad mig se ham.” jeg smilede, og vendte ham mod hende. Hun klikkede ham op, og tog ham. ”Hvordan har han været?” spurgte hun, og kiggede på mig. ”Helt fin.” svarede jeg, og kiggede på ham. Han var ikke vågnet endnu. ”Alt ser fint ud, så ingen bekymringer. I behøver ikke komme de sidste 12 dage, kun hvis I bemærker han er anderledes.” svarede hun, og overrakte Jacob til mig, jeg tog imod ham, og gav ham hans flyvedragt på, hvorefter jeg lagde ham ned i liften, og dækkede ham til, så godt jeg kunne. ”Tak,” jeg rakte hånden frem mod hende, og hun rystede den engang. Jeg gik ud derfra, og fandt lynhurtigt bilen, jeg skulle hjem, for inden længe kom Pattie og mine forældre.

Jeg gennemtænkte lige hvad vi havde i køkkenet, vi havde vidst det vi skulle have. Ellers var det ærgerligt.

 

*

 

Pattie og mine forældre var lige kommet ind af døren. ”Må jeg se mit barnebarn?” hvinede Pattie og mine forældre. ”Selvfølgelig, kom med.” Vi gik ind til ham, og så ned på ham, han lå i sin vugge, der ikke var nået længere end stuen, alle tingene stod udenfor, da jeg kom hjem, så det eneste jeg nåede var at samle vuggen, og få tingene indenfor. ”Org, hvor er han dejlig!” sagde min mor. ”Meget.” hvinede Pattie endnu en gang. Hos min far kunne jeg skimte en glædeståre. ”Må jeg holde ham?” spurgte min mor. Jeg nikkede, og tog ham stille op, jeg overrakte ham til hende. ”Hvad skal han hedde, har i snakket om det?” kom det fra min far. ”Ja, han skal hedde… Jacob Zachary Bieber.” smilede jeg til ham. ”Det er virkelig et flot navn!” Jeg smilede, og gik ud i køkkenet, for at finde de forskellige ting frem. Småkager, kaffe, the, varm kakao osv.

Klokken nærmede sig snart 3, og hvor var jeg træt – livet som forældre kræver tilvænning.

Jeg fik placeret tingene på en bakke, og gik ind i stuen, mit blik søgte hurtigt Jacob, som lå i min fars arme, og sov, man kunne tydeligt se, hvor meget Pattie ønskede at holde ham – hun skulle da også nok få lov.

”Værsgo at tage,” sagde jeg, og satte mig, de andre sad der allerede. Snakken kørte på Jacob, jeg sad bare og fulgte med. Det lød faktisk sjovt, så glade de var. Der smil, kunne i hvert fald ikke forsvinde. Mine tanker blev afbrudt, da døren åbnede, og lukkede bagefter. Jeg gik ud i gangen, hvor Justin var i gang med at tage sit overtøj af. ”Hey skat,” sagde jeg, og gik hen til ham. ”Hey smukke.” han lagde sine hænder på mine hofter, og trak mig helt ind til ham. ”Jeg har savnet dig,” mumlede jeg, og kiggede ham i øjnene, de dejlige nøddebrune. Mit hoved nærmede sig han, og lidt efter, lå vores læber, som smeltet mod hinanden, det udviklede sig, og mine hænder røg fra hans nakke, til hans dejlige hår. Han trak sit lidt efter, ”Kom lad os gå ind til de andre.” han tog min hånd, og gik så derind. ”Hej mor!” udbrød Justin. ”Hej min skat,” hun små løb hen til ham, og krammede ham. De trak sig begge, og gik hen og satte sig ned igen, jeg satte mig ved siden af Justin. ”I har virkelig gjort det godt, han er en pæn dreng allerede.” sagde min mor. Akavet sætning!

Men jeg var da glad for at de synes vi havde gjort det godt, han har vel bare arvet Justins gener, for så bliver han mindste ligeså lækker som sin far.

 

*

 

Jeg var begyndt at blive småtræt, det bemærkede mine forældre og Pattie også, Pattie havde siddet med ham, i den sidste halve time. Hun sad bare og beundrede ham. ”Nå, vi må hellere til at smutte hjem!” udbrød min far, ”Det var hyggeligt,” sagde jeg, og fulgte dem mod døren. ”Vi har fået vores første barnebarn!” hvinede min mor.

Måske også eneste, who knows?

Jeg fik krammet dem, lukket døren efter dem. Jeg var virkelig smadret, og ønskede bare at sove, mine forældre havde forstået en hentydning – jeg var træt, men forstod godt Pattie, hun ser Justin sjældent, men det forhindrede mig ikke i, at tage en lur på sofaen, så det var det jeg gjorde. Mine øjenlåg føltes som bly, det er hårdt at vænne sig til, at en er afhængig af ens mælk, men det måtte have mættet ham godt, for han sov stadig, ”Jeg tager mig lige en lur, væk mig hvis der er noget,” sagde jeg, og gik hen og kyssede Justin. ”Sov godt, smukke.” Jeg smilede, og lagde mig på sofaen.

I løbet af ingenting, var jeg allerede i mit drømmeland – drømmeland om de 2 dejligste i verden; Jacob og Justin!

 

_____________________________________________________________________________
Endelig juleferie!

Jeg undskylder meget ventetiden med kapitlerne, men den her uge, har virkelig været stresset - jeg håber I kan lide kapitlet!

Jeg har planer om at der kommer et afsnit søndag og igen tirsdag, prøver at skrive så meget som muligt.

Tusinde tak for respons, husk at like, hvis det lyster.

Dagens spørgsmål: Hvad skal I lave, i ferien? :)

xx

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...