Just Friends - Justin Bieber (+13)

Dette er toeren til 'Best friends'.
Det er seks måneder siden bruddet mellem Justin og Liz. Liz er gravid med hendes og Justins barn, og Justin ved stadig intet. Justin siger han er kommet videre, men er han nu også det? Han er begyndt at date Selena igen, men har han rigtige følelser for hende, eller prøver han bare at bevise at han er 'kommet over' Liz? Og hvad sker der når de alle sammen bliver inviteret til samme fest, og Liz dukker op gravid? For at finde ud af det så følg med i 'Just Friends - Justin Bieber (+13)

150Likes
211Kommentarer
32779Visninger
AA

14. I love the baby, and I love you

(Liz' synsvinkel)

 

Efter scanningen havde vi taget ud og spise, og nu sad vi hjemme i min lejlighed o så en film. A walk to remember for at være mere præcis. Seriøst den bedste film nogensinde.

Men som vi sad her og jeg egentlig troede vi skulle nyde stilheden valgte Justin at stille mig et spørgsmål som jeg helst ikke ville høre lige nu. ”Hvor står vi, Liz?”, spurgte han lettere små frustreret. Jeg vendte med det samme blikket hen mod ham og trak bare lettere ligegyldigt på skuldrene, for ærligt var jeg ikke klar over det selv. Justin sukkede bare tungt og rejste sig fra sofaen, hvad skulle den dreng nu? ”Hvad skal du?”, spurgte jeg og kiggede undrende på ham. Han gik bare ud mod halen, og jeg rejste mig jo selvfølgelig og gik efter ham. Han stod i halen og tog sine sko på, den dreng altså. ”Hvad skal du, Justin?”, spurgte jeg små irriteret over at han bare går. ”hjem”, svarede han koldt tilbage. Når når, lille mister mopset. ”Hvorfor”, spurgte jeg og lage armene over kors. ”fordi jeg ikke kan holde ud ikke at vide hvor vi står når det eneste jeg har lyst til er at kramme, kysse dig og bare holde dig tæt. Derfor tager jeg hjem”, svarede han sukkende. ”Hvad fanden vil du have mig til at vare, huh Justin?”, spurgte jeg små-surt over at han opførte sig sådan. ”jeg vil forhelvede bare have det alt sammen til at være som før, før alt gik galt, før jeg græd mig selv i søvn hver nat, okay?”, halvråbte han tilbage til mig. Jeg er glad for at Yasmin ikke var hjemme lige nu... ”Så du vil tilbage til der hvor vi ikke kunne snakke sammen, og der hvor vi ikke lavet andet end at dyrke sex?”,små-råbte jeg lige i hoved på ham da jeg var gået de få skrid over til ham så vi stod lige op ad hinanden. ”Nej jeg vil tilbage til alle de gode tider. Der hvor vi grinte i stedet for at græde. Der hvor vi kunne sove sammen uden at det var akavet hvis ikke vi havde sex. Det er de tider jeg vil have tilbage, jeg vil se dit smil igen”, sagde Justin med en tåre trillende ned af kinden. Uden at bide mærke i at han stod og græd over for mig, valgte jeg at blive lidt sur... ”Mej Justin der er noget du ikke har forstået, det kan jo ikke blive det samme igen, NOGENSINDE! Jeg render jo forhelvede rundt med dit barn i min mave, o så tror du det hele bare kan gå tilbage til før? Er det det du reger med? Regner du med at jeg kan gå tilbage i tiden og ligge alt det her bag mig? For det kan jeg ikke Justin”, sagde jeg lige op i hoved på ham, mens jeg fægtede med armene af bare frustrationer. ”Jeg er sku godt klar over at det ikke bliver det samme, men det betyder ikke jeg ikke ønsker at gå tilbage i tiden og lave det hele om”, sagde han og prøvede at tørre hans tåre af hans kinder. Av, Justin. Så du vil gå tilbage så vi ikke skal have et barn, eller hvad? ”Du vil lave det hele om? Tak Justin, nu er jeg da afklaret om hvor meget du ønsker det her barn”, sagde jeg og kiggede såret på ham med tåre løbende ned af mine kinder. ”Liz, forhelvede, du ved godt det ikke var det jeg ikke mente”, sagde han, gik helt tæt på mig og lage sin ene hånd på min kind og det anden på min mave. Men jeg var hurtig til at slå hans hænder væk, ”Gå”, sagde jeg koldt og kiggede væk fra hans øjne og over mod døren. ”Forhelvede Liz..”, sagde han, men jeg skubbede ham bare over mod døren. ”Skrid dit svin, ud!”, skreg jeg lige i fjæset på ham og begyndte at slå på hans brystkasse. ”Liz stop, STOP”, råbte Justin mens han prøvede at holde mine arme men jeg rev mig bare fri fra hans greb og slog koldt vand i blodet, ”gå Justin, jeg gider dig ikke”, sagde jeg i et mere roligt tonelege. Jeg prøvede bare at holde mine frustrationer inde ved at knytte næverne hårdt sammen. Han sukkede og gik hen mod døren og åbnede den, ”Du ved jeg elsker det barn, og at jeg elsker dig”, sagde han og med ét var han ude af døren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...