Laynswood

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 nov. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
200Visninger
AA

2. Kapitel 1

Zenia og Kaley pakkede deres ting ud ovenpå deres værelser, men blev lammet til gulvet da de hørte et brag udenfor. Pigerne løb nedenunder til Agnes, men da de kom derned var Agnes væk… De løb rundt i hele huset for at finde hende, imens de ledte begyndte det at tordne og lyne voldsomt udenfor. Huset var kun lavet af lange træplader, ler og hø. De boede ganske vist inde i byen, men byen var meget fattig og havde ikke råd til ordentlige huse. Zenia ledte nedenunder og Kaley ovenpå. Zenia råbte træt op til Kaley ”nu har vi ledt overalt i huset hvor kan hun være gået hen?”. Kaley svarede ikke, hun løb bare derned og pegede på en dør. ”Kælderen?” sagde Zenia usikkert. Kaley ignorerede Zenia og låste forsigtigt kælderdøren op. Det var mørkt dernede, og man kunne intet se. Kaley var den modigste af pigerne og den stærkeste. Zenia var mere usikker og bange, men hun var til gengæld den smukkeste. Zenia havde så gyldent et hår at man skulle tro det var magisk. Kaley hentede et stearinlys fra bordet i stuen og begyndte at gå ned ad trapperne. Trinene knirkede og knasede men de måtte finde Agnes lige meget hvad. Gulvet nede i kælderen var så koldt at det nærmest skar igennem fødderne. Der var kun det lille mørke rum i kælderen, som de stod i. De kunne intet se for sig, men prøvede at føle sig frem på de klistrede vægge. Zenia faldt til gulvet med et brav. Kaley mærkede på væggene og prøvede at finde Zenia. Men pludselig ramte hun en knap. 2sek efter tændte lyset sig og Zenia rejste sig op. Hun var smurt ind i noget rødt. Blod. De skreg for livet da det så hvor det kom fra. Agnes lagde på gulvet, helt livløs. Et sværd var stukket gennem hendes hjerte, og oven på hendes bryst lagde der en besked ”Bare kald mig D”. Zenia og Kaley var helt mundlammede. ”Skal vi ringe til nogen?” sagde Zenia. ”Nej, det her må vi selv klare. Der er jo nok en grund til at Agnes er blevet dræbt det samme sted som mor og far, tror du ikke?”. Zenia svarede ikke, gik bare fuldstændig lydløst op ad trappen. Lige så snart de kom op i huset var uvejret stoppet. Da de lagde sig til at sove kunne Kaley ikke lade være med at tænke på alle de besynderlige ting der var sket i dag. Agnes havde intet betydet for pigerne de havde ikke snakket så meget med hende, hun kom ikke til deres fødselsdage dengang de boede hos deres farmor og de var heller ikke sammen på nogen andre måder.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...