Blodøje

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 nov. 2013
  • Opdateret: 10 nov. 2013
  • Status: Færdig

1Likes
0Kommentarer
256Visninger
AA

2. Kapitel 1

Det var d. 14. Jeg stod tidligt op for at plukke blomster til stuen, og hente vand ved bækken. Men da jeg kom hjem med vand og blomster, blev jeg mødt af et frygteligt syn. Blod Øje. Han stod i sin lange sorte frakke, og stirrede bare ondt på mig. Inden jeg nåede at bevæge mig, var jeg bundet for hænder og fødder. Jeg kunne ikke gøre noget, eller sige noget.  

De førte mig hen til en stor lastvogn, og smed mig ind. Jeg kiggede rundt, men der var ingenting. Det bumlede, og jeg fløj fra side til side. Efter lidt tid faldt jeg i søvn, og jeg blev ikke vækket med glæde. To krigere med økser, kom og tog fat i mig. De slæbte mig ned i et fangehul og sagde til mig. ”Her skal du blive til du dør”. De lukkede døren og forsvandt efter lidt tid. Jeg tog et stykke papir op ad lommen, og skrev et brev til konge: Hjælp mig, jeg er indespærret hos Blodøje. Jeg brugte mine kræfter, til at sende brevet med. Efter blot 20 min. var der en oppe ved tremmerne, der kaldte på mig. Det var en mand, som kongen havde sendt for at hjælpe. Han fortalte mig, at for kun 2 dage siden havde Blodøje sejlet herhen for at få fat på mig. Jeg var spærret inde i en slags grotte så man kunne sagtens grave mig ud, men det ville tage lang tid. Han tog hjem igen for at hente noget han kunne grave med. Efter et par timer var han i gang med at grave. Efter 2 dage var han blevet for træt til at grave, så han tog hjem. Næste dag kom han igen for at grave, men jeg var begyndt at blive utålmodig. Jeg lagde en besværgelse over skovlen, så den kunne grave længere og hurtigere. Dagen efter var hullet færdigt. Jeg kravlede igennem, og ud på den anden side. Vi begyndte at gå mod slottet. Men vi nåede ikke engang halvvejs, inden vi blev stoppet af en trold. Jeg ved ikke helt præcis om han var en trold, men han havde vorter, slidt tøj, stor næse, røde øjne også lignede han en der boede på lossepladsen. ”Hvordan kan i overhovedet tænke på at kigge på mig?!” sagde han. Vi svarede ikke, prøvede bare at gå videre. Men han stoppede os, med sine bare næver. Han var så stærk som en tyr! Han skubbede os tilbage. Vi landede2-3 meter væk. Jeg var rystet, ingen havde nogensinde overvundet min styrke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...