Lord Voldemorts Datter

"Lord Voldemort er din fader." Hviskede dødsgardisten, som holdt mig stramt fanget i sine arme. Jeg forsøgte at vride mig fri, men kom ingen vegne. Han holdt for stramt fast. "Kom, Elise. Slut dig til os, slut dig til din fader." Hviskede han lokkende i mit øre. Jeg stampede ham hårdt over foden, og slap fri fra hans greb. "Aldrig! Aldrig, hører du mig?! Jeg vil aldrig slutte mig til ham!" Råbte jeg, og hævede min tryllestav. "Han er ikke min far, det har han aldrig været og det vil han aldrig blive." Hviskede jeg vredt, og kastede hurtigt en modbesværgelse. .................... Dette er fortsættelsen på historien: Hvem er jeg? - Elise Riddle

65Likes
30Kommentarer
13819Visninger
AA

5. Troldmandsskak

Det var underligt at sidde og spille troldmandsskak med Hermione ved spisebordet. Specielt når Sirius sad så overvågende henne for enden af bordet, og lod som om at han var ved at læse den samme artikel i profettidende for sytten gang.

”Skakmat.”

Erklærede jeg. Hermione udstødte en utilfreds lyd.

”Øh, nu igen. Jeg syntes at du sagde at du aldrig har spillet før?”

Spurgte hun, og satte brikkerne til at samle sig selv, så vi kunne spille igen. Jeg trak bare let på skuldrene. Hun gav mig et bestemt blik, som jeg efterhånden kendte for godt. Sig noget, betød det.

”Du har vel lært mig det godt?”

Sagde jeg med en spørgende tone, som for at spørge om det var et tilfredsstillende svar. Hun rystede opgivende på hovedet. Det var meningen, at jeg skulle kunne finde ud af det på egen hånd. Men det var svært. Det var som om at jeg havde glemt hvordan man gjorde.

”God eftermiddag, Elise. Hvordan har du det i dag?”

Spurgte Remus venligt, og fulgte lidt med i Hermiones og mit spil. Jeg gjorde mit træk, og ville til at svare.

”Så lad dog pigebarnet være.”

Sukkede Molly, Rons mor. Desværre hende, som havde fundet mig efter mit forsøg på at ende mit liv. Hun havde skreget så panisk, at hendes mand, Remus og Sirius straks var kommet farende. Det ville Tonks også have gjort, hvis det ikke var fordi at hun var væltet over gulvspanden i stuen. Hun havde fået en ordentlig bule

”Kunne du tænke dig et stykke kage mere, Elise?”

Spurgte hun venligt, alt for venligt. Jeg brød mig ikke om det.

”Ja tak, Fr. Weasley.”

Svarede jeg alligevel. Det var vigtigt at jeg tog på igen, hvilket særligt Hermione og Sirius understregede dagligt. Så jeg tog imod kagestykket, og tvang mig selv til at spise et stykke.

”Skak.”

Sagde jeg til Hermione. Hun tænkte panisk, og gjorde sit træk. Jeg flyttede mit tårn.

”Skakmat.”

Erklærede jeg. Hun sukkede opgivende, og gav sig til at samle brikkerne en gang til.

”Jeg skal nok få dig slået, Elise.”

Sagde hun bestemt. Jeg sukkede bare let.

”Vi får at se. Vi får at se.”

Svarede jeg. Det var den samme trussel, som hun var kommet med de sidste par dage. Og hun havde endnu ikke vundet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...