Lord Voldemorts Datter

"Lord Voldemort er din fader." Hviskede dødsgardisten, som holdt mig stramt fanget i sine arme. Jeg forsøgte at vride mig fri, men kom ingen vegne. Han holdt for stramt fast. "Kom, Elise. Slut dig til os, slut dig til din fader." Hviskede han lokkende i mit øre. Jeg stampede ham hårdt over foden, og slap fri fra hans greb. "Aldrig! Aldrig, hører du mig?! Jeg vil aldrig slutte mig til ham!" Råbte jeg, og hævede min tryllestav. "Han er ikke min far, det har han aldrig været og det vil han aldrig blive." Hviskede jeg vredt, og kastede hurtigt en modbesværgelse. .................... Dette er fortsættelsen på historien: Hvem er jeg? - Elise Riddle

65Likes
30Kommentarer
13554Visninger
AA

24. Snyd og bedrag

Jeg tumlede af sted, ivrig efter komme væk. Det hele havde været en løgn, bedrag fra Voldemort. Han havde opdaget forbindelsen imellem ham og Harry, og han havde udnyttet den til at lokke Harry til Ministeret for Magi.

”Lammer.”

Kastede Cedric hurtigt en besværgelse, og jog en af dødsgardisterne på afstand. Harry holdt krystalkuglen tæt ind til sig, men at vi forsøgte at finde ud igen.

”Bombarda!”

Gav dødsgardisten igen, og sprængte gulvet, så vi blev sendt flyvende i alle retninger. Jeg rullede en omgang, men holdt tryllestaven ind til mig.

”Bombarda Maxima!”

Råbte jeg, og fik væggen til at eksplodere, så dødsgardisten blev begravet i murbrokker. Vi løb videre, da vi først havde fået samlet os. Cedric blødte fra panden, en af mine murbrokker havde ramt ham.

”Der! Det er der!”

Råbte Ginny, og for imod en dør. Jeg var ikke sikker på at det var den, men vi skyndte os da igennem, kun for at ende i det enorme rum med den underlige bue.

”Det er slut, venner. Giv mig profetien!”

Beordrede en af dødsgardisterne, som jeg genkendte. Malfoys far.

”Giv mig profetien.”

Gentog han, med sin hånd ustrakt.

”Husk det nu. Den mørke herre vil have pigen i live.”

Hylede Bellatrix begejstret. Hun var Sirius’ kusine, men jeg var ikke helt sikker på hvad det gjorde hende for mig.

”Du kan lige tro nej.”

Sagde jeg surt, og hævede min tryllestav for at kaste en besværgelse imod hende. Men så greb en af de sorte tåger mig, og hev mig væk fra de andre.

"Lord Voldemort er din fader."

Hviskede dødsgardisten, som holdt mig stramt fanget i sine arme. Jeg forsøgte at vride mig fri, men kom ingen vegne. Han holdt for stramt fast.

"Kom, Elise. Slut dig til os, slut dig til din fader." Hviskede han lokkende i mit øre. Jeg stampede ham hårdt over foden, og slap fri fra hans greb.

"Aldrig! Aldrig, hører du mig?! Jeg vil aldrig slutte mig til ham!"

Råbte jeg, og hævede min tryllestav.

"Han er ikke min far, det har han aldrig været og det vil han aldrig blive."

Hviskede jeg vredt, og kastede hurtigt en modbesværgelse. Den ramte ved siden af, men sendte en støvsky i vejret, så det hvirvlede i luften og gjorde det svært at se.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...