Lord Voldemorts Datter

"Lord Voldemort er din fader." Hviskede dødsgardisten, som holdt mig stramt fanget i sine arme. Jeg forsøgte at vride mig fri, men kom ingen vegne. Han holdt for stramt fast. "Kom, Elise. Slut dig til os, slut dig til din fader." Hviskede han lokkende i mit øre. Jeg stampede ham hårdt over foden, og slap fri fra hans greb. "Aldrig! Aldrig, hører du mig?! Jeg vil aldrig slutte mig til ham!" Råbte jeg, og hævede min tryllestav. "Han er ikke min far, det har han aldrig været og det vil han aldrig blive." Hviskede jeg vredt, og kastede hurtigt en modbesværgelse. .................... Dette er fortsættelsen på historien: Hvem er jeg? - Elise Riddle

66Likes
30Kommentarer
15135Visninger
AA

11. Perron 9 3/4

Jeg blev løftet op i et overvældende kram af Sirius, og svunget en omgang. Han satte mig modvilligt ned igen.

”Pas nu godt på dig selv.”

Bad han mig. Jeg nikkede let, og kunne fornemme Cedric, som ikke stod så langt væk. Sirius kiggede i hvert fald op, og så bestemt i den retning.

”Nu passer du godt på min niece. Og hvis jeg hører det mindste, så stormer jeg Hogwarts.”

Truede Sirius, og gav mig endnu et kram. Han var ikke glad for at jeg skulle tilbage til skolen. Men så blandede Molly sig, som hun insisterede på at jeg kaldte hende.

”Så! Nu er du ordentlig Sirius, eller får du ikke andet end grød hele næste uge!”

Truede hun højlydt. Sirius fnøs bare irriteret, blinkede let med det ene øje og forvandlede sig om til en hund. Det så ikke ud til at vi fik lov til at gå til toget, uden ham. Molly begyndte selvfølgeligt at skælde ud, men hvad hjalp det at skælde en hund ud, som ikke ville høre?

Remus og Tonks grinede bare. De skulle følge os hen til togperronen, sammen med Dunder. Han var udenfor, og tjekke om kysten var klar. Sirius skubbede drillende til Harry, og aede sit eget hoved imod hans ben. Han holdt tydeligvis meget af os begge.

”Nåh, er alle klar?”

Spurgte Remus venligt, og havde taget min bagage for mig. Vi nikkede, og Cedric tog min arm. Han smilede let til mig, hvilket fik hunde-Sirius til at udstøde en utilfreds knurren. Hermione og Ginny kom løbende i sidste øjeblik. Hermiones kat, Skævben, havde valgt at stikke af. Sikkert på grund af de mistænksomme lyde, som kom fra klaveret.

”Vi er klar.”

Sagde de, en smule forpustet. Skævben sprang som sædvanligt op i mine arme, og lagde sig til rette for at sove.

”Altså den kat er alt for vild med dig.”

Klagede Hermione, men lod mig holde Skævben. Så kunne hun koncentrere sig om sin egen bagage.

Det var bare så spændende at skulle rejse med toget. Det var jo min første gang. Sidste gang var jeg jo ankommet til Hogwarts på en helt anden måde. Som der stadigt ikke var nogen, der kunne forklare mig hvordan det var sket.

Vi fandt alle sammen en kupe, hvor vi kunne sidde sammen. Og hvor vi kunne vinke ud til dem alle sammen. Sirius sad meget pænt ved siden af Remus, indtil toget begyndte at køre. Så stak han af, og løb ved siden af toget. Han gøede glad, og fulgte det hele vejen, indtil der ikke var mere perron.

Molly ville sikkert give ham et ordentligt møgfald.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...