Lord Voldemorts Datter

"Lord Voldemort er din fader." Hviskede dødsgardisten, som holdt mig stramt fanget i sine arme. Jeg forsøgte at vride mig fri, men kom ingen vegne. Han holdt for stramt fast. "Kom, Elise. Slut dig til os, slut dig til din fader." Hviskede han lokkende i mit øre. Jeg stampede ham hårdt over foden, og slap fri fra hans greb. "Aldrig! Aldrig, hører du mig?! Jeg vil aldrig slutte mig til ham!" Råbte jeg, og hævede min tryllestav. "Han er ikke min far, det har han aldrig været og det vil han aldrig blive." Hviskede jeg vredt, og kastede hurtigt en modbesværgelse. .................... Dette er fortsættelsen på historien: Hvem er jeg? - Elise Riddle

65Likes
30Kommentarer
13626Visninger
AA

2. Niece

”Åh du godeste.”

Mumlede McGonagall bekymret.

”Hun er jo skind og ben.”

Sagde Sirius, og lød til at være den, som havde samlet mig op fra gulvet. Jeg hang som en af Marias kludedukker i hans arme, alt for træt og svag til at åbne øjnene.

”Du holder dig langt væk fra hende! Hvor vover du at angribe en Black?”

Tordnede Remus rasende.

”Ikke en Black. Datter af. Forskel! Forskel! Datter af mørkets herre! Ingen Black!”

Råbte husalfen surt, og lød til at hade mig enormt meget. Jeg undrede mig kort over hvad Remus mente med, at jeg var datter af en Black. Men så forsvandt min opmærksomhed, og jeg besvimede igen.

 

Jeg blev vågen ved at McGonagall trak en dyne over mig. Men så snart at hun så at jeg var vågen, skyndte hun sig at træde tilbage fra sengen.

”Jeg må hellere komme videre.”

Sagde hun kort, og forlod værelset. Remus satte sig på sengekanten, og bød mig stykke chokolade.

”Her, du ser ud som om at du kunne trænge til det.”

Sagde han opmuntrende, men jeg tog ikke imod det. Så han lagde det på natbordet, og rejste sig. Også han gik, og så lå jeg alene tilbage med Sirius. Han var i færd med at sætte min ensomme, lille kuffert op på en af stolene i værelset. Men den flyttede sig sjovt nok hele tiden de sidste centimeter, så at han ikke kunne nå.

”Møgstol.”

Kommenterede han, og stillede i stedet kufferten for enden af min seng.

”Jeg ville ellers have sat det på stolen, så du lettere kunne nå. Men den er vist forhekset.”

Kommenterede han, og skævede utilfreds til stolen, som stod helt stille nu. Jeg så søvnigt på ham, og forstod ikke hvad han ville.

”Din mor var Florwena.”

Sagde han let, og lød som om at han havde kendt hende. Jeg nikkede let. Det havde Dumbledore sagt.

”Florwena Black. Hun var min lillesøster. Så du er vel min niece.”

Forklarede Sirius, og smilede forsigtigt. Han trak dynen lidt længere op over mig, med et usikkert smil.

”Hvis du vil vide noget mere om hende, så skal du bare spørge. Men hvil dig lidt først, og få eventuelt lidt at spise.”

Sagde han forsigtigt, og rejste sig så for at gå. Han så kort ned på mig, og mødte mit blik. Han så bekymret ud, men gik sin vej. Så var jeg igen alene, og det havde jeg jo fortjent.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...