Lord Voldemorts Datter

"Lord Voldemort er din fader." Hviskede dødsgardisten, som holdt mig stramt fanget i sine arme. Jeg forsøgte at vride mig fri, men kom ingen vegne. Han holdt for stramt fast. "Kom, Elise. Slut dig til os, slut dig til din fader." Hviskede han lokkende i mit øre. Jeg stampede ham hårdt over foden, og slap fri fra hans greb. "Aldrig! Aldrig, hører du mig?! Jeg vil aldrig slutte mig til ham!" Råbte jeg, og hævede min tryllestav. "Han er ikke min far, det har han aldrig været og det vil han aldrig blive." Hviskede jeg vredt, og kastede hurtigt en modbesværgelse. .................... Dette er fortsættelsen på historien: Hvem er jeg? - Elise Riddle

65Likes
30Kommentarer
14006Visninger
AA

17. Juleferie

DA-møderne havde hjulpet mig gevaldigt. Jeg lærte at dukke hovedet for Dolores i timerne, så jeg ikke længere fik eftersidninger. Men til DA-møderne, så forheksede jeg ofte nogle puder, så de lignede hende. Til stor fornøjelse for alle sammen, som ivrigt kastede besværgelser efter dem. Neville fik endda sprunget en af dem i luften, selvom det ikke var meningen. Men Ginny hylede af grin, så meget at hun gik omkuld på gulvet. Cedric måtte samle hende op igen, for hun grinede så meget, at hun ikke selv kunne finde ud af det.

Cedric var også med til møderne, og vi blev da også længere og længere, efter at de andre var gået. Dog blev det ikke til mere end nogen kys.

Men det var ikke nok. For det kunne ikke skjule, at jeg havde fået et mindre tilbagefald, at jeg havde haft det meget skidt. Sirius opdagede det, i samme øjeblik, at jeg trådte ind af døren til Fønix-ordenens hovedkvarter. Vi var hjemme på juleferie.

”Hvad er der dog sket?”

Spurgte Remus, før at Sirius kunne gøre det.

”Dolores Umbrigde.”

Svarede Cedric, og havde haft sin arm om mig under hele turen. Jeg havde endeligt fået taget mig selv sammen til at fortælle ham hvad Dolores havde gjort ved mig. Hvilket jeg lidt fortrød. Han var blevet mere og mere som en krudttønde, ulmende af raseri.

”Møgkælling.”

Brummede Sirius, på en meget hunde-lignende måde.

”Hun skulle sparkes ned af en trappe, skulle hun.”

Sagde Ginny ivrigt, uden at opdage at hendes mor stod i døråbningen.

”Ginny Weasley! Kan du så tale ordentligt!”

Begyndte Molly at skælde ud. Jeg bad hurtigt bedstemor Black om at holde sig i ro, før at jeg hurtigt smuttede ovenpå. Med Cedric skarpt i hælene, så vi kunne være lidt alene, før den store middag. Nu hvor Rons far var blevet udskrevet fra hospitalet. For Cedric og jeg ville nok ikke kunne få lov til at være alene, efter det. Remus, og specielt Sirius ville holde alt for skarpt øje med mig.

Hvilket slet ikke var nødvendigt!

For vi gjorde ikke noget upassende. Vi kyssede hinanden, måske lidt ivrigt, men ikke mere end det. Tøjet blev, hvor det skulle.

”Har du nogen anelse om hvor højt jeg elsker dig?”

Spurgte Cedric, og kyssede mig endnu engang. Jeg fnes flovt. Det gjorde jeg hver gang, at han fortalte mig at han elskede mig.

”Jeg har en lille ide om det.”

Svarede jeg, og trak ham tæt for at få nogle flere kys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...