Lord Voldemorts Datter

"Lord Voldemort er din fader." Hviskede dødsgardisten, som holdt mig stramt fanget i sine arme. Jeg forsøgte at vride mig fri, men kom ingen vegne. Han holdt for stramt fast. "Kom, Elise. Slut dig til os, slut dig til din fader." Hviskede han lokkende i mit øre. Jeg stampede ham hårdt over foden, og slap fri fra hans greb. "Aldrig! Aldrig, hører du mig?! Jeg vil aldrig slutte mig til ham!" Råbte jeg, og hævede min tryllestav. "Han er ikke min far, det har han aldrig været og det vil han aldrig blive." Hviskede jeg vredt, og kastede hurtigt en modbesværgelse. .................... Dette er fortsættelsen på historien: Hvem er jeg? - Elise Riddle

65Likes
30Kommentarer
13642Visninger
AA

6. Jeg er datter af Florwena Black

Jeg var ved at trække mig væk som jeg plejede, når der var møde. Men jeg blev bremset af Remus.

”Bliv denne gang. Du er jo gammel nok til at høre det.”

Sagde han, og lod mig få den stol, som han sædvanligvis sad på. Han stillede sig beskyttende bag den. Sirius satte sig ved siden af, og gav min hånd et lille klem. Jeg gav ham et svagt smil, som belønning. Han var en god onkel.

Mødet kunne begynde, med de sædvanlige deltagere. Denne gang, også Dumbledore. Han skævede kort bekymret i min retning, og lagde mærke til det tæppe, som jeg var svøbt ind i. Jeg frøs ofte. Men han fortsatte, og satte sig ned i stolen for enden.

”Voldemort ved at Elise lever.”

Sagde han lige ud. Der blev straks diskuteret ivrigt, hvad der nu skulle ske. Og der blev set mistænksomt på mig.

”Elise.”

Sagde Dumbledore, og fik dem til at tie stille igen.

”Hvad syntes du?”

Spurgte han, tydeligvis for at gøre noget ved de mistænksomme blikke. Jeg rettede mig træt op i stolen, og fremviste de lange ar, som prydede mine arme. De havde været alt for dybe, så det var ikke sikkert at de ville forsvinde igen.

”Jeg er død allerede en gang, for hans tjeners hånd. Og jeg døde nært endnu en gang, fordi at jeg vidste hvem min far var.”

Startede jeg ud. Der blev kort hvisket, da jeg kaldte ham for min far.

”Men…”

Sagde jeg, for at få ordet igen.

”Jeg lærte, ved hjælp fra min onkel, Sirius, Hermione, Remus og flere… At han ikke er min far, trods det er hans blod, som flyder i mine årer. Han var aldrig en far for mig, og han vil heller aldrig blive det. Hans forbrydelser er utilgivelige, og aldrig, aldrig vil jeg lade mig kende som Lord Voldemorts datter.”

Slog jeg fast.

”Jeg er datter af Florwena Black, søster til Sirius. Min loyalitet ligger hos Sirius, hos Fønix-ordenen og dem, som jeg er så heldig at kunne kalde mine venner. Jeg har ingen far.”

Sagde jeg afsluttende. Remus gav min skulder et let klem, Sirius gav min hånd et lidt hårdere klem og Dumbledore nikkede tilfreds. Mødet skulle til at fortsætte, da det gav et ordentligt brag. En krop ramte bordet, og støvet blindede os kortvarigt.

Remus havde lynhurtigt hev mig væk. Jeg stod skjult bag ham, men kendte ansigtet på den person, som lå på bordet. Blodig og forslået.

”Cedric.”

Sagde jeg forskrækket.

”Få hende omgående ud herfra!”

Beordrede Dumbeldore. Sirius for hen, og samlede mig op i sine arme. Han forstod, at jeg kendte Cedric.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...