Lord Voldemorts Datter

"Lord Voldemort er din fader." Hviskede dødsgardisten, som holdt mig stramt fanget i sine arme. Jeg forsøgte at vride mig fri, men kom ingen vegne. Han holdt for stramt fast. "Kom, Elise. Slut dig til os, slut dig til din fader." Hviskede han lokkende i mit øre. Jeg stampede ham hårdt over foden, og slap fri fra hans greb. "Aldrig! Aldrig, hører du mig?! Jeg vil aldrig slutte mig til ham!" Råbte jeg, og hævede min tryllestav. "Han er ikke min far, det har han aldrig været og det vil han aldrig blive." Hviskede jeg vredt, og kastede hurtigt en modbesværgelse. .................... Dette er fortsættelsen på historien: Hvem er jeg? - Elise Riddle

65Likes
30Kommentarer
13647Visninger
AA

10. Godt at noget er ved det gamle

Jeg trådte utålmodigt frem og tilbage. Det var ikke til at holde ud.

”Rolig nu, Elise. Cedric kommer tilbage om lidt.”

Sagde Hermione beroligende, men skyndte sig så at gå igen, så hun ikke risikerede at jeg sendte noget efter hende. Cedric havde deltaget i sine forældres begravelse i sidste uge. Han ville ikke indrømme det, men han havde ikke brudt sig om at være i nærheden af mig de første par dage efter det.

Og nu var han ude af huset igen, sammen med Tonks, den rigtige Dunder og lidt flere. Jeg havde ikke fået at vide hvad de skulle, og det irriterede mig grænseløst at jeg ikke måtte gå udenfor huset.

Det virkede som om at jeg ventede i evigheder. Men endeligt gik døren op, med et lidt for højt brag. Fr. Black, eller bedstemor, som jeg vel kunne kalde hende, gjorde sig klar til at puste sig op.

”Du holder bare din kæft!”

Råbte jeg surt efter hende, så hun holdt sig i ro.

”Her er nu så roligt, efter at du er flyttet ind.”

Sagde Tonks lettet, og havde forventet et værre skrigeri fra maleriet. Jeg fik et hurtigt kram af hende, inden at Cedric hev mig ind til sig. Jeg fik et ordentligt kys, lige foran dem alle sammen.

”Hov, hov. Så er det godt.”

Sagde Sirius og Remus i munden på hinanden. Jeg grinede bare, men Cedric løsnede da sit greb en lille smule. Ikke nok, åbenbart. For Sirius og Remus stirrede meget bestemt på os, indtil Cedric slap mig holdt. Han holdt opgivende hænderne for sig selv.

”Øhm…”

Sagde Harry tænkende, så jeg forstod hvad den lille opgave havde handlet om. De havde hentet Harry.

”Hej Harry.”

Hilste jeg. Han udstødte en grinende lyd.

”Det er da godt at se, at noget er ved det gamle.”

Kommenterede han. Jeg kom til at grine, og Sirius rullede med øjnene. Cedric så ud til at bide en kommentar i sig, så Sirius pegede advarende på ham.

”Hold godt øje med ham, Harry. Elise er min niece, og hun skal ikke i problemer på grund af ham.”

Sagde Sirius bestemt. Harry stirrede forvirret på mig.

”Du bliver nok opdateret senere, men først… aftensmad!”

Jublede jeg, og vidste at Fr. Weasley havde lavet min livret. Så jeg løb ind i spisestuen. Jeg havde det langt bedre, end da jeg først var flyttet ind på Grumsted Plads nr. 12.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...