Lord Voldemorts Datter

"Lord Voldemort er din fader." Hviskede dødsgardisten, som holdt mig stramt fanget i sine arme. Jeg forsøgte at vride mig fri, men kom ingen vegne. Han holdt for stramt fast. "Kom, Elise. Slut dig til os, slut dig til din fader." Hviskede han lokkende i mit øre. Jeg stampede ham hårdt over foden, og slap fri fra hans greb. "Aldrig! Aldrig, hører du mig?! Jeg vil aldrig slutte mig til ham!" Råbte jeg, og hævede min tryllestav. "Han er ikke min far, det har han aldrig været og det vil han aldrig blive." Hviskede jeg vredt, og kastede hurtigt en modbesværgelse. .................... Dette er fortsættelsen på historien: Hvem er jeg? - Elise Riddle

65Likes
30Kommentarer
13826Visninger
AA

13. Forsvar Mod Mørkets Kræfter med tudsen

Dagen gik ellers fint, med undtagelse af da vi skulle have den første time i forsvar mod mørkets kræfter med Dolores Umbridge.

”Jeres undervisning har været mangelfuld, og derfor vil i nu følge en godkendt undervisningsplan fra ministeriet af.”

Forklarede hun, og delte nogle bøger ud. Forsvar mod mørkets kræfter, for begyndere. Jeg slog undrende op i bogen, og begyndte kort at læse små afsnit.

Cedric var hurtigere end mig, og rakte hånden i vejret. Dolores ignorerede ham længe, før at hun endeligt gav ham lov til at tale.

”Professor.”

Sagde Cedric høfligt.

”Der er jo ingen besværgelser i bøgerne?”

Påpegede Cedric undrende. Jeg lod min hånd falde. Det var samme spørgsmål, som jeg havde haft. Dolores smilede bare muntert, hun havde sikkert forventet det spørgsmål.

”Det er ganske rigtigt, hr. Diggory. I vil ikke behøve jeres tryllestave i mine timer, eftersom at vi ikke skal udeføre nogle besværgelser.”

Forklarede hun, stadigt med sin alt for søde smil.

”Jamen hvordan skal vi så forsvare os?”

Spurgte jeg. Hun udstødte en fornærmet lyd.

”Elever vil række deres hånd op, inden at de spørger. Fr…? Øhm, jeg har vist ganske enkelt glemt dit navn.”

Sagde hun, stadigt med sin sukkersøde stemme. Jeg syntes nu mere, at hun lignede en oppustet tudse.

”Liddle, professor. Elise Liddle.”

Svarede jeg. Hun så ned på et dokument på bordet, og så op igen.

”Du mener vel Riddle, min ven?”

Spurgte hun med en stemme, hvis tonefald havde ændret sig.

”Liddle, professor. Nonnerne på børnehjemmet ændrede mit efternavn få dage efter at jeg var blevet født.”

Forklarede jeg, og brød mig ikke om at sige så åbent at jeg var forældreløs. Selvom hele skolen burde vide det nu.

”Javel ja. Og du hører til Gryffindor-kollegiet?”

Spurgte hun, og skiftede emne. Jeg nikkede let.

”Hvad bestiller du så i disse timer? Med Hufflepuff-kollegiet?”

Spurgte hun, men det vidste hun udmærket godt. Jeg havde set hende tale med McGonagall om det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...