Lord Voldemorts Datter

"Lord Voldemort er din fader." Hviskede dødsgardisten, som holdt mig stramt fanget i sine arme. Jeg forsøgte at vride mig fri, men kom ingen vegne. Han holdt for stramt fast. "Kom, Elise. Slut dig til os, slut dig til din fader." Hviskede han lokkende i mit øre. Jeg stampede ham hårdt over foden, og slap fri fra hans greb. "Aldrig! Aldrig, hører du mig?! Jeg vil aldrig slutte mig til ham!" Råbte jeg, og hævede min tryllestav. "Han er ikke min far, det har han aldrig været og det vil han aldrig blive." Hviskede jeg vredt, og kastede hurtigt en modbesværgelse. .................... Dette er fortsættelsen på historien: Hvem er jeg? - Elise Riddle

65Likes
30Kommentarer
13623Visninger
AA

18. Boggarten i klaveret

”Godt at se dig, Elise. Godt at se dig!”

Hilste Arthur, og så meget munter ud. Sikkert fordi at hele huset var blevet fyldt her i juledagene. Så Molly var meget optaget, og ikke kunne bede ham om at tage den med ro hele tiden.

”Fik du de der kapper under kontrol, som forsøgte at kvæle Ron?”

Spurgte han nysgerrigt. Jeg nikkede. Så snart at jeg havde rørt dem, så var de blevet slappe og jeg kunne ligge dem ned i en tyk sæk, så de kunne blive smidt ud. Jeg blev grebet og trukket bagud, lige i Cedrics arme. Jeg hylede fornøjet.

”Fik du så sølvtøjet under kontrol?”

Spurgte jeg, og nød at vi fik lov til at være lidt sammen. Sirius holdt meget fast på, at Cedric og jeg skulle arbejde hver for sig, i hver sin ende af huset.

”Nogenlunde, men det var bidsk.”

Svarede han, og fremviste mig sin hånd med bidemærker fra de angribende gafler og knive. Men det var da ved at hele, så der var ingen grund til bekymring.

”Meget morsomt, Fred og George.”

Kommenterede Cedric, da en mistelten kom svævende over hovederne på os.

”Vi forsøger bare at sætte stemningen lidt.”

Sagde de grinende. Men Cedric overgav sig da, og gav mig et ganske svagt kys på kinden. Sikkert fordi at Sirius sad og stirrede bestemt på os.

”Årh lad dem dog. Ung kærlighed, findes der noget bedre?”

Spurgte Dunder, og klappede Sirius lige hårdt nok på skulderen.

”Du, Dunder? Hvad gemmer der sig i klaveret?”

Spurgte jeg, og kom i tanke om det rumsterende klaver. Dunders magiske øje drejede sig rundt, og kiggede efter.

”En boggart, skal jeg tage mig af den?”

Spurgte han. Jeg rystede på hovedet.

”Jeg vil gerne prøve selv først.”

Svarede jeg, og frigjorde mig fra Cedric. Ivrig efter at prøve den besværgelse, som Harry havde lært mig.

”Vær nu forsigtig.”

Sad Sirius advarende, men blev pænt siddende, selvom han sikkert gerne ville gå med for en sikkerhedsskyld. Han gav sig i stedet til at tale med Harry, så Cedric kunne snige sig med.

”Har du prøvet at forhekse en boggart før?”

Spurgte jeg Cedric. Han nikkede let.

”Remus har jo undervist på Hogwarts, så han har lært os det.”

Svarede Cedric med sit skæve smil, og gav mig et kys på læberne. Sikkert som erstatning for det tante-kys, som han havde givet mig under mistelten. Som stædigt fulgte efter os. Måske skulle jeg sætte ild til den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...