Lord Voldemorts Datter

"Lord Voldemort er din fader." Hviskede dødsgardisten, som holdt mig stramt fanget i sine arme. Jeg forsøgte at vride mig fri, men kom ingen vegne. Han holdt for stramt fast. "Kom, Elise. Slut dig til os, slut dig til din fader." Hviskede han lokkende i mit øre. Jeg stampede ham hårdt over foden, og slap fri fra hans greb. "Aldrig! Aldrig, hører du mig?! Jeg vil aldrig slutte mig til ham!" Råbte jeg, og hævede min tryllestav. "Han er ikke min far, det har han aldrig været og det vil han aldrig blive." Hviskede jeg vredt, og kastede hurtigt en modbesværgelse. .................... Dette er fortsættelsen på historien: Hvem er jeg? - Elise Riddle

65Likes
30Kommentarer
14005Visninger
AA

15. Altid Elise, altid

Jeg var ikke den eneste, som pakkede sammen. Cedric pakkede sin fjerpen og sit blækhus ned i sin taske. Han lod også sin bog blive liggende på bordet.

”Og hvor tror du at du skal hen, hr. Diggory?”

Spurgte tudsen, igen med den sukkersøde stemme. Han løftede hovedet, og så koldt på hende.

”Jeg nægter at tage imod undervisning fra en uduelig lærer.”

Gav han som begrundelse, og trak sin skulderrem over hovedet.

”Hvad skal det betyde?”

Spurgte tudsen chokeret over at høre, at Cedric havde kaldt hende for en uduelig lærer.

”Jeg nægter at modtage undervisning fra en uduelig lærer, som ikke vil indse sandheden.”

Forklarede Cedric yderligere, og gik hen til mig. Det var rart at vide, at han var på min side.

”Og hvad skal det så betyde?”

Spurgte tudsen fornærmet.

”At jeg så mine forældre blive tortureret og slået ihjel for øjnene af mig, på grund af lord Voldemort og hans dødsgardister. At jeg nært selv var blevet slået ihjel, på grund af noget, som du ikke vil indrømme er sandt. Sig hvad du vil. Jeg så det med mine egne øjne, og dem tror jeg hellere end dig.”

Sagde Cedric afsluttende, og greb min hånd. Vi forlod klasseværelset hånd i hånd. Det føltes godt. Jeg stoppede Cedric op, og kyssede hans kind.

”Tak.”

Sagde jeg.

”For hvad?”

Spurgte han undrende. Jeg kunne ikke lade være med at smile.

”Fordi at du er på min side.”

Forklarede jeg. Han smilede bare, og lagde armene om mig i den tomme gang. Det var utroligt så tomt der var, når der var undervisning.

”Altid Elise. Altid.”

Lovede han, og trak mig ind til sig i et kys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...