Lord Voldemorts Datter

"Lord Voldemort er din fader." Hviskede dødsgardisten, som holdt mig stramt fanget i sine arme. Jeg forsøgte at vride mig fri, men kom ingen vegne. Han holdt for stramt fast. "Kom, Elise. Slut dig til os, slut dig til din fader." Hviskede han lokkende i mit øre. Jeg stampede ham hårdt over foden, og slap fri fra hans greb. "Aldrig! Aldrig, hører du mig?! Jeg vil aldrig slutte mig til ham!" Råbte jeg, og hævede min tryllestav. "Han er ikke min far, det har han aldrig været og det vil han aldrig blive." Hviskede jeg vredt, og kastede hurtigt en modbesværgelse. .................... Dette er fortsættelsen på historien: Hvem er jeg? - Elise Riddle

65Likes
30Kommentarer
13994Visninger
AA

1. Grumsted Plads nr. 12

”Kom Liddle.”

Bad professor McGonagall, og måtte gribe mig i armen for at dirigere mig. Hun lød bekymret, men jeg kunne ikke være mere ligeglad.

Jeg havde i flere dage, boet på Hogwarts. Sommerferien var begyndt, og Hermione og Ginny var taget hjem. Uden at sige det mindste, som et farvel til mig. Der var ingen, som havde sagt farvel. Selv om jeg havde stået på perronen, og set dem alle sammen gå om bord på toget og køre deres vej. Der var ikke engang nogen, som ville se på mig. Selv ikke Hagrid, som havde hjulpet førsteårseleverne derned. Det var der, at jeg havde besluttet mig for at det hele var lige meget. Jeg havde givet op, og ladt følelsen af ligegyldighed, som jeg i så mange år havde kæmpet for at holde væk, overtage.

Husalfen, Dobby, havde sørget for mad for mig. Men jeg havde for det meste ikke lyst til at spise det, og havde bare hældt det ud af vinduet. Jeg gad ikke sidde i opholdsstuen mere. Det var et smertefuldt minde om de dage, hvor man havde fejret mig. Hvor jeg havde følt mig noget værd. Hvor jeg havde venner.

Og nu skulle jeg flyttes. Om jeg overhovedet vendte tilbage til Hogwarts var jeg ligeglad med. Jeg fulgte bare med. Jeg havde bare fået at vide i et brev fra Dumbledore, at jeg skulle flyttes et sikkert sted hen, så Voldemort ikke fik fat i mig. Hvis han overhovedet vidste at jeg var i live. Selvom Dumbledore var overbevidst om at han gjorde. Jeg var ligeglad, men ville bestemt ikke kalde den morder for min far.

”Liddle, du har tabt dig.”

Kommenterede McGonagall. Jeg svarede ikke. Hvad skulle jeg sige? At jeg havde smidt maden ud af vinduet? Det bekymrede jo ikke nogen. Og hvis jeg gik hen og døde af sult, så var alle vel glade. De kunne lade som om at jeg ikke havde eksistereret, og Cedric kunne gifte sig med Cho og få en masse møgunger, som alle bekymrede sig om. Og jeg ville bare være glemt. Det var nok bedst.

”Hold godt fast.”

Bad McGonagall, så jeg gjorde som hun sagde. Vi transfererede, og havnede i et muggler-kvarter. Det var nok her, at skjulestedet for Fønixordenen befandt sig. Grumsted Plads nr. 12. Og rigtigt nok, huset dukkede op imellem to huse og vi kunne gå ind. McGonagall forsøgte at lukke døren forsigtigt, men vinden greb den og smækkede den i. Straks reagerede et vægtæppe og et hysterisk maleri af en ældre kvinde begyndte at råbe alle mulige bandeord. Blandt andet mudderblod. Indtil at hun altså fik øje på mig. Så hylede hun forskrækket;

”Hun er her! Hun er her! Datter af døden! Datter af han-som-ikke-må-nævnes! Flugt, mens i endnu kan! Døden er i mit hus!”

Så udstødte hun en panisk lyd, smækkede vægtæppet på plads og forholdt sig i ro. Jeg vaklede usikkert. Svimmel af hvad der var sket.

”Sådan kan man åbenbart også få hende til at holde mund.”

Kommenterede en velkendt skikkelse. Sirius, manden som havde reddet mig fra at brænde ihjel. Bag ham dukkede Remus op, og en hel del ansigter stirrede nervøst på mig. Tja, nu vidste de alle da hvem jeg var.

Pludseligt for en lille lodden skikkelse på mig, og begyndte at slå løs. Jeg gjorde ikke det store for at forsvare mig, hvorfor skulle jeg? Der udbrød en vild panik.

”Få det møgdyr af hende!”

Hylede McGonagall.

”Kræ, giv slip på hende omgående!”

Råbte Sirius, og var vist den, som hev i husalfen. Der var flere, som råbte noget. Men jeg gik omkuld, før at jeg kunne opfange det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...