I Believe In Us | Justin Bieber

Denne fanfiction bliver skrevet ud fra Believe, hvor vi skriver hvert kapitel inspireret af en sang fra Believe. | Justin og Ella har været bedste venner siden de var små. Men hvad sker der, når der kommer følelser i klemme? Kan Justin klare kampen? Og hvad siger Ella til den pludselige opmærksomhed?

8Likes
3Kommentarer
985Visninger
AA

2. Catching Feelings

Justins synspunkt

Jeg havde i øjeblikket pause fra Believe Touren og var derfor hjemme i LA. Jeg brugte mine frie uger ligesom en normal 19-årig dreng, ville have brugt dem. Fest og lange nætter. Aften i går var jeg sammen med Lil Za på en natklub. Der havde vi været sammen med en masse andre, blandt andet nogle piger, vi mødte. Za synes de var lækre, men jeg gad ikke rigtig. Han begyndte at stå og kysse med en af dem, og der begyndte jeg at kede mig ret meget. Plus jeg var træt af, at der var nogle piger som hang op af mig. Jeg sagde til Za, at jeg tog hjem og tog derefter hjem.

Jeg vågnede af min SMS tone og kiggede på displayet. Jeg smilede da jeg så, at det var Ella. Ella var min bedste veninde, og det har hun været siden første klasse.

Ella: Kan jeg komme over?

Justin: Selvfølgelig. Skal til at spise morgenmad. Hvad vil du helst have? Pandekager eller røræg?

Ella: Begge!!!

Selvfølgelig ville hun det. Ella er den person jeg kender, som spiser mest. I hvert fald af piger. Men det har jeg intet i mod, for det gør jeg også selv. Derfor har vi en tendens til spise ret meget, når vi er sammen. Det er er ikke så godt for min træning, for det er ikke sundt vi spiser, nej. Det er så usundt det kan blive. Men så er det godt, at det er sjældent vi er sammen. Eller det er ikke godt, det er kun godt for min træning. Faktisk hader jeg at være væk fra hende. Desværre er jeg rigtig meget væk fra hende. Især når jeg er på tour. Hun har aldrig været vild med opmærksomhed og vil helst undgå det. Og så er det jo ikke ligefrem godt at være bedste venner med mig. Justin Bieber, den verdenskendte popstjerne.

Før jeg overhovedet nåede at rejse mig fra sengen, ringede dørklokken. Jeg tog hurtigt nogle joggingbukser på. Da jeg rejste mig, kunne jeg hurtigt mærke tømmermændene. Jeg sukkede og gik ned til døren. Selvfølgelig var det Ella som stod foran døren. Hun stod der med det største og sødeste smil. Før jeg kunne nå at sige noget, sprang hun op i mine arme.

”Jeg har savnet dig”, sagde jeg til hende, og duftede hendes duft, som jeg har savnet så meget. Jeg satte hende ned på jorden igen og kiggede på hende med elevatorblikket. Jeg stoppede ved hendes øjne. Hendes flotte blå øjne.

”Hvad smiler du sådan af, dit fjols?”, sagde hun grinende og puffede til mig. Jeg vågnede straks op fra min egen verden og grinte lidt over mig selv. Måske burde jeg være lidt mere diskret. Men det er jo kun fordi jeg har savnet hende. Det prøvede jeg også at forklare hende, men det troede hun ikke rigtig på. Hun begyndte at drille mig og vi endte ud i et grineflip.

 

”Han er virkelig sød. Prøv at give ham en chance, Justin..”, sagde Ella opgivende, da vi snakkede om Nathan, hendes kæreste, i mens vi spiste. Hun var sur over, at jeg ikke bare kunne acceptere ham, men jeg synes bare, at der er noget underligt ved ham. Godt nok har jeg ikke snakket meget med ham, så jeg burde ikke dømme ham så hurtigt. Han er sikkert også sød nok, bare ikke sød nok til Ella. Hun fortjener det bedste, og han er ikke det bedste for hende. Jeg kender så mange andre, der ville passe bedre til hende.

”Men Ella, I passer ikke så godt sammen. Jeg kender andre, som du ville passe meget bedre sammen med. Det er jo bare fordi jeg vil passe på dig”, svarede jeg hende.

”Hvem passer jeg så bedre sammen med?”, svarede Ella vredt. Jeg forstår godt, at hun bliver sur, men som jeg sagde før, det er kun for at passe på hende.

”Det … Det er lige meget..”, svarede jeg tøvende og kiggede ned i bordet. Stilheden bredte sig i rummet, og der var ingen som sagde noget i noget tid.

”Se selv”, sagde Ella og rejste sig fra bordet, med sin beskidte tallerken. Flot, Justin. Nu har du gjort det igen.. Jeg tog min tallerken og fulgte efter hende hen til køkkenet, hvor hun gik i gang med opvasken. Imens hun vaskede op, gjorde jeg rent i køkkenet og tog af bordet. Der var stille og det var kun lyden fra den tændte radio, man kunne høre.

”Undskyld, Ella. Jeg prøver virkelig at kunne lide ham, men jeg ved ikke rigtig.. Der er bare et eller andet over ham, som jeg ikke kan lide. Men nu er der jo snart gået et år, og jeres forhold er seriøst. Jeg tror bare, at det er fordi, at vi ikke har mødtes ret mange gange”, sagde jeg undskyldende til Ella, efter vi var færdig med rengøring og lå på sofaen. Ella kiggede på mig og smilede. Hendes smukke, smukke smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...