I Believe In Us | Justin Bieber

Denne fanfiction bliver skrevet ud fra Believe, hvor vi skriver hvert kapitel inspireret af en sang fra Believe. | Justin og Ella har været bedste venner siden de var små. Men hvad sker der, når der kommer følelser i klemme? Kan Justin klare kampen? Og hvad siger Ella til den pludselige opmærksomhed?

8Likes
3Kommentarer
986Visninger
AA

3. Be Alright

Ellas synsvinkel

 

Mine øjne var smilende og lykkelige, de kunne ikke være andet. Jeg havde den dejligste kæreste, som jeg havde haft i et år nu, Justin var ikke glad for idéen, men han havde intet at skulle have sagt. Ja, han er min bedsteven, men Nathan er min kæreste og han burde respektere, at jeg havde en kæreste. Han kunne jo få alle piger han ville, alle ville jo være sammen med ham og det måtte han jo være lykkelig over. For hvem ville have mig? Jeg var ikke en grim pige, jeg var bare ikke god til det med kærester, så ingen plejer at ville have mig. Men det var der, Nathan. Han elsker mig for den jeg er og jeg elsker ham! Ingen tvivl om det. Han er mit et og alt.

Han flotte blågrønne øjne, hans lidt forfalsket blonde hår, hans søde smilehuller, hans gode muskler og den ret så fede tatovering på hans højre overarm. En rigtig gentleman!

 

Nathan: Hej Ella, kan vi snakke? Nede i parken?

 

Et smil bredte sig på mine bløde læber, idet en sms tikkede ind og det var helt klart fra Nathan, jeg tænkte ikke videre over hans kommentar. Han ville sikkert lave en overraskelse, sådan har han altid været. Han elsker at overaske mig!

Jeg kastede benene udover sengen, inden jeg lader dem ramme gulvet og flytte min tunge krop op, inden de går mig ud på badeværelset. Jeg går under bruseren, faktisk gør jeg mig egentlig ret lækker. Det vores årsdag i dag og jeg glæder mig!
Of course jeg er glad for at se Justin igen, men det bare ikke det samme, vi ikke rigtig små børn længere og han opfør sig virkelig underligt overfor mig. Han er ikke den samme Justin længere, hvilket får mig til at tvivle og undre om vi er ved at glide fra hinanden?

 

Jeg ryster på mit hoved, for at få han ud af hovedet, inden jeg lader mine tunge krop træde ud af badet og ud på gulvet. Jeg tager fat i håndklædet og tørrede alt ved mig, jeg tog et andet og bandt det om mit hår, inden jeg tog undertøj på. Jeg bevægede mig ind på mit værelse og mine øjne ramte et billede, Justin og jeg. Ikke at det lige var det perfekte øjeblik. Selvfølgelig elskede jeg ham og gør jeg stadig. Okay jeg taler som om han er død eller noget, men det var han selvfølgelig ikke. Langt fra og vi er jo stadig bedste venner. Men da det billede blev taget, var den dag Justin forsvandt. Den dag jeg mistede ham, den dag han forlod mig og blev kendt.

 

Nathan: Ella?... Hallo?


Mit blik ramte mobilen da endnu en SMS tikkede ind og selvfølgelig var det igen Nathan, et smil skød i gennem læberne på mig og ned på SMSen.
 

Ella: Sorry skat! Of course, skulle lige i bad! Men ja, vi kan godt ses i parken <3 Hvad tid?
Nathan: Om 10 minutter

 

Hvorfor var han så kold? Hvilken overraskelse planlagde han i dag?
Jeg hoppede ned i nogle stramme jeans, en stram top og en blazer ud over. Jeg fandt nogen sorte højhælede støvler frem og puttede mine små fødder ned i dem, da endnu en SMS tikkede ind og et smil var på mine læber. Men smilet forsvandt lidt, da jeg så det var Justin.

 

Justin: Heey Ella! Kommer du ikke over? Keder mig og har lyst til at være sammen med dig :(*
Ella: Hej Justin. Har ikke tid. Har årsdag med Nate, som jeg sagde i forgårs
 

Det var for to dage siden jeg så ham og det som om han intet forstod.

 

 

Mine skridt førte mig ud af min bil og hen i parken, mine øjne søgte automatisk rundt efter Nathan. Et smil bredte sig på mine læber, da jeg så ham på en bænk og jeg begav mig langsomt i mod ham.

 

”Heey skat!”, siger jeg storsmilende da jeg når ham og han rejser sig op, inden han bare kysser mig på kinden.

 

”Hej Ella”, hans stemme virker lidt kølig og hans læber virker afskyende. Jeg ser forvirret på ham, specielt da han ser alvorligt på mig.
 

”Ella, kan du sætte dig ned?”, siger han spørgende men også beordrende og jeg sætter mig selvfølelig ned. Han sætter sig på hug foran mig. Oh my god, nej det gør han ikke!
 

”Ella, je..”
 

”Selvfølgelig vil jeg gifte mig med dig!”, afbryder jeg ham. Det ryger bare ud af munden, uden jeg tænker mig om og han rejser sig hurtigt op, inden han ser på mig og går lidt væk.

 

”Ella, jeg slår op”, han ser ikke engang på mig og jeg mærker en klump i halsen, ikke mindst en smerte så stor og de ord virker uvirkelige. Jeg rejser mig op og går helt hen til ham, jeg fletter mine fingre i hans og han trækker hånden til sig. Hvordan kan frieri gå til disse ord?
 

”Nathan? Skat?”
 

”Ella, jeg kan ikke det her. Jeg elsker dig ikke længere og jeg har ikke gjort det i langtid, ville ikke såre dig og kunne ikke få mig selv til at ende det. Jeg har en anden og har haft det i nogle måneder”

 

”Du joker right?”, sagde jeg. Min kæbe hang nærmest på jorden. Jeg håber, at han joker..

 

”Nej Ella, det her, er slut. Du og jeg er slut, der er intet ”os” mere”

 

”Men Nathan... Stop med at joke, det er ikke sjovt!”, jeg griber panisk ud efter hans hænder og mine øjne rammer på hans ansigt og han ser på mig.
 

”Ella, det slut, jeg har en anden og jeg elsker dig simpelthen ikke mere, har jeg ikke gjort i flere måneder”
 

”Men hvorfor? Hvem er hun? Hvor langtid? Hvorfor gøre det nu også på vores årsdag!?”, jeg mærker bare tårerne presse på kinderne og han ser bare på mig, inden han slipper mine hænder og mine øjne rammer en blondt pige, som kommer hen i mod os og hendes smil er stort.

 

”Ella, det er lige meget. Det er slut og det har det været i 5 måneder… fordi det her ikke går mere, jeg kan ikke lide dig og jeg ville ikke såre dig”, sagde han hårdt. Pigen kommer helt hen til os og ser på ham, inden han kysser hende på munden og jeg kan regne ud hvad det er!
 

”Ikke såre mig? Hvordan…”, min stemme knækker og han forlader mig bare, sammen med hans nye kæreste, som han har haft i 5 måneder. Hvordan kunne han? Hvordan kunne det her ske!
Jeg falder bare sammen midt i det hele og begynder bare at græde.

 

Jeg mærker den kolde brise over mig, parken er stille og forladt, det klart. Sneen er ved at falde, ikke bare småt men meget også kaldet snestorm. Jeg valgte at forlade huset uden jakke. Så kulden har overtaget min krop og tårerne render ned af mine kinder. Jeg føler mig ydmyget, misbrugt og klam.

Hvordan, jeg mener… vi havde sex flere gange i løbet af de 5 måneder og han havde en anden. Hvordan, hvordan kunne han?!

Jeg fumler med min mobil og får den op af min lomme, ville normalt ringe til Jake – min storebror, men han bor ikke hjemme ved os, han er flyttet hjemmefra og er udstationeret. Ikke at jeg ikke vil Justin lige nu, men Justin, hader Nate, uden at kende ham og han ville sikkert bare sige 'hvad sagde jeg'. Jake er min bror og overbeskyttet bror, måske jeg bare ville ønske jeg kunne ringe til ham og han ville blive så sur, han ville højst sansynligt slå Nate ned.

Jeg lader mine finger køre i gennem kontakterne og stopper ved Justin, inden jeg ringer op.

”Det Justin?”, siger han glad. Jeg blev helt ked af, at

”Heey, rolig nu Ella… Hvad sker der?”
”Ella, hvad sker der, tal tydeligere, jeg forstår ikke…”, min stemme knækker bare hele tiden og jeg mærker bare alt knække i mig, som om mine knogler ikke vil sammenarbejde mere.

”Ha…han…sl..o..g…o..p… h.. u..ro”
”Ella, rolig nu! Hvor er du?”
”Parken” græder jeg bare.

”Tag hjem søde okay? Jeg skynder mig alt hvad jeg kan også kommer jeg! Ring til din mor eller far og bed dem hente dig”, sagde han og lå på og jeg ringer bare til min mor, jeg fortæller hende alt.

 

”Hej Justin!”
”Hej Rachel!”

”Hun er ovenpå Justin” jeg hører tydeligt dem snakke og min mors triste stemme. Jeg har været her i nogen timer og alt hun tilbyder, takker jeg nej til. Jeg vil intet, jeg vil intet overhovedet. Jeg føler mig udnyttet og misbrugt, jeg ved slet intet mere! Jeg hører godt fodtrinene på trappen og derefter en banken på min dør.

”Hej Ellamus!” siger en glad Justin, eller Justins dejlige stemme og han vil sikkert bare sige ’hvad sagde jeg’, men i stedet sætter han sig bare på sengen og kærtegner min kind.

”Han er bare en idiot søde, glem ham, selvom det er svært. Okay? Der findes andre dejlige fyrer derude!” han rækker mig en æske med chokolade, ikke en hvilken som helst chokolade, men min ynglings.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...