Magiens hemmelighed

Maya levede i inder kredsen sammen med sine forældre. indtil hendes forældre bliver myrdet af nogle troldmænd. Maya lever livet som tyv, blandt byen andre fattige, hun har et stort had til langt de fleste rige og troldmænd. En dag da hun bryder ind i et stort hus hvor nogen fra det rige kvarter bor, slipper de afsted med nogle underlige ting. En af dem sender en masse troldmænd på jagt efter hende. Hvorfor vil de have fat i hende? Maya bliver draget ind i en verden med mystik og løgne, fra der hvor du mindst forventer dem.

4Likes
1Kommentarer
856Visninger
AA

2. Tyvetogt

Verden Elipsa er anderledes.....

Hun listede ind i mellem de mange huse i de østlige og forholdsvis velhavende kvarterer. Hun havde tidligere denne morgen lavet et tegn på en af dørene, og denne nats mål skulle være rimeligt svært. Døren knirkede, da hun låste den op. Den gav sig efter blot fem minutter, hun havde klart prøvede sværere mål end dette. En efterårsdag, havde hun brugt tre timer på en dør. Efter det valgte hun nemmere mål. Huset var klassisk Skylariansk, med hvid og blå døre. Skylarian var landet hun blev født i, men hun havde aldrig følt sig velkommen. Landet var fuld af rige troldmænd og embedsmænd. Der var også en masse fattige, men de bliver ikke nævnt særligt tit. Da de rige prøver at gemme på landets råddenskab. De kalder os tyve, og særlinge. Men vi kalder dem mordere. Hendes forældre var blandt de finere kredse, altså før nogen sendte en lejemorder efter dem. Efter det havde hun fået et inderligt had til de fleste rige. Der var dog lys blandt håbløsheden af rige mennesker. Blandt andet ægteparret Serqi de kom tit med suppe og brød til de fattige. Og endda en kylling, engang imellem. Hun nåede endeligt den bagerste del af huset. Ganske rigtigt stod der en typisk Skylariansk kiste, med lås på. Typisk. Hun smilede for sig selv, mens hun trak en lille snoede jernstang frem. Den kunne lige være i hendes lomme, og den var perfekt til denne type kiste. Hun lirkede lidt med låsen, før den hvinende gav op. Hun gispede, den var fyldt med sølvtøj! Hun havde virkelig ramt guldåren denne gang. Hun stod stille, da hun hørte en knirkende lyd. Hun for sammen er de vågnet?! hun tog nogle få sølvskeer og en firkantet æske, før hun kunne høre nogen råbe "din beskidte tyvetøs!"

Hun kiggede hurtigt omkring efter en udgang, men den eneste flugtmulighed var et lukket vindue. Manden kom nærmere, og nærmere. Hun trak en kniv fra sin støvle og styrtede mod vinduet. Men vinduet var låst, hun handlede instinktivt og brasede igennem vinduet med kniven først. Hun fik flere sår fra små glas, men det værste var et stykke glas der stak ud af hendes ben. Hun bed smerten i sig og humpede væk fra huset. Hun kunne høre flere råb, da hun humpede ned af en sidegade. Manden og en vogter kom. En vogter troldmand?! hun havde aldrig selv set en. Det var heldigt, der var så mørkt i sidegaden, ellers havde de sikker set hende for længst. Hun kendte heldigvis en vej fra lige netop denne sidegade. Hun havde altid en eller flere flugtmulighed. For det værste der kunne ske var at blive fanget. Hun skubbede til muren, og en lille dør gik op. Det var et sikkerheds værelse, med en seng og lidt mad i en gammel lædertaske. Hun lukkede døren, så stille hun kunne, og holdt vejret. Hendes ben sendte smertejag igennem hende, hun måtte bide i sin arm, for ikke at skrige af smerte. Så hun lænede sig mod døren, hvor hun kunne høre dem snakke udenfor, og slappe mere af i benet. "hvor kan hun være? vi skal nok finde den forbandede tyvetøs!" der kom en hvinende lyd og et skrig "TOG HUN DEN! Hvordan kunne hun det, passede i ikke på den?!" Råbte en truende og hæs mandestemme. " jeg ved det ikke, vi passede på den, jeg sværger!" sagde en skræmt mandestemme (sikkert manden fra huset). "Jeg finder hende selv din usle tåbe!" hun ventede et par minutter, efter hun var sikker på, de var gået stak hun sit hovedet ud, men der var heldigvis ikke nogen. Hun pustede lettede ud, og lukkede døren efter hende, da hun gik ud. "Maya?!" hendes hjerte bankede, mens hun drejede rundt, der i en silhuet stod Marian. Hun pustede lettede ud "Marian hvad laver du her?!" hun kiggede mistroisk på hende, men Marian kiggede bare chokeret "maya du er jo såret!" siger hun forskrækket. "øhm... jeg sprang gennem et vindue. Det var det eller blive fanget" hun sukkede og sagde så "kom med, vi må få lappet dig sammen" Gaderne var mørke og de kastede lange skygger, hen ad gaderne. Der var en stille aftenbrise, der for hen over nattehimlen og man kunne faktisk se stjernerne. Hendes mor plejede at sige.

 

"Sigt efter månen hvis du rammer forkert, ender du blandt stjernerne"

 

Hendes ånde sendte en frost klart tåge, ud i nattehimlen.  Det er ved at blive vinter. Jeg får travlt med at skaffe penge, tænkte hun stille. Hun kiggede på Marian. I måneskinnet kunne man virkelig se hendes fine træk. Hun var en perle, som skinnede igennem blandt de andre fattige. Hendes lange sorte hår, og store skinnende blå øjne. Marian burde have endt et andet sted, end hos de fattige og tyvene. Hun kunne nemt forestille Marian som en adelig, med en smuk kjole. Hvis Marion havde været en adelig ville hendes mening om adelige, være anderledes. De fleste gader i hvert kvarter lignede hinanden. Dog var der en betydelig forskel, i den rige del af byen. Der var mange rige mennesker der ville gøre sig bemærket, derfor ligner de riges huse en farveeksplosion. Det ligner noget fra et eventyr. Dog var det de samme kedelige mennesker der bor i dem. Maya lænede sig op ad Marian skulder. Hver gang hun lænede ned på benet føltes som om en flamme slikkede sig op ad hendes ben, når hun stødte ned på den. Hun begyndte også at blive svimmel. "er du okay?! Maya du er blevet helt hvid i ansigtet?" hun kiggede nervøst på maya "faktisk er jeg lidt svimmel...." Maya besvimede før hun havde sagt sætningen færdig. Marian ruskede i hende "MAYA TAL TIL MIG!" Jeg kan høre hende men kan ikke svare da et slags drøm langsomt overtager mit sind.

 

rummet drejer rundt, en glaskugle lyser i midten. Hun kan ikke nå det. Det er forsent. Hun har ingen ide om hvor han er, og han ved præcis hvor hun er. Hun kigger omkring imens hun prøver at fokusere på tingene omkring hende. Der er masker over det hele, i et hav af masker hvor finder man så en enkel person? Hun kan se en person med maske, imellem de mange. Han bukker, og giver et nik med hans glas. Hun får det dårligt, og får svært ved at trække vejret, hun kan ikke få vejret. Hendes glas fald ud af hænderne på hende og der flød en blodrød vin hen over gulvet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...