Magiens hemmelighed

Maya levede i inder kredsen sammen med sine forældre. indtil hendes forældre bliver myrdet af nogle troldmænd. Maya lever livet som tyv, blandt byen andre fattige, hun har et stort had til langt de fleste rige og troldmænd. En dag da hun bryder ind i et stort hus hvor nogen fra det rige kvarter bor, slipper de afsted med nogle underlige ting. En af dem sender en masse troldmænd på jagt efter hende. Hvorfor vil de have fat i hende? Maya bliver draget ind i en verden med mystik og løgne, fra der hvor du mindst forventer dem.

4Likes
1Kommentarer
778Visninger
AA

5. Tyvebanden

Maya lå stille, hun var øm i hele kroppen og huskede så hvorfor. Hun var færdig, hvis de fandt hende. Hun lå og stirrede tomt op i loftet. De havde set hende! Godt nok var det flere med lyst hår, men de fleste med lyst hår var velhavende, eller boede i andre lande. Hun måtte have hjælp. Hun kunne spørge i kroen, om de kunne hjælpe hende. Nej det ville hun ikke, det ville sætte dem i for stor fare. Hun kender nogle, der kan. Tyvenes konge. Hun havde hørt om tyvenes bande, de var vildt berygtede blandt de fattige. Hun rejste sig, og kiggede på sit spejlbillede. Hvad skete der virkelig på biblioteket den dag? Hun forstod ingenting. Hun redte sit hår, der havde samlet flere blade i løbet af natten. Hun strøg kammen igennem håret og samlede så håret i en fletning. Noget af hendes hår faldt ud af den, men det var lige meget. Hun tog sin kappe på, hun kunne håbe, den ville hjælpe hende med ikke at blive opdaget med det samme. Hun tog sin taske med, og sørgede omhyggeligt for at have sin kniv på sig.

Hun sørgede for at der ikke var noget tegn på hendes eksistens på kroen. Hun havde hørt en masse rygter om troldmænd. En af dem var at de kunne spore folk ved hjælp, af hår eller ting man havde brugt. Hun gyste, hvad kunne man ikke med magi. De var sikkert mordere hele bundet. Hun huskede stadig ansigtet på de troldmænd, der myrdede hendes forældre lige for øjnene af hende. Deres smil var for evigt indgraveret i hendes tanker.

Derfor hadede hun Key ide om at bryde derind, selv om hun smilte huskede, at hun havde taget nogle rimelige værdifulde ting. Hun var især tilfreds med at have taget de magiske ruller, så de ikke kunne bruge dem mere.  Hun brugte sidegaderne, hvor hun vidste, der ikke var nogen. Hun kiggede  omkring alt lå dækket i mørke da hun nåede "tyvenes gyde" Mørket skulle skræmme folk væk derfra, så kun få vidste hvor de skulle finde dem. Når hun tænkte over det kendte hun ingen i tyvenes bande. De gjorde meget ud af anonymitet, og dem der kender identiteterne var højtstående tyve. Gydens væg var fugtige. Det med at skræmme folk væk virkede, de sagde at gyden var forbandet. Hun gøs. Der var ikke den mindste chance for, at hun ville være kommet her frivilligt. Hun havde desværre intet valgt.

Hun bankede fem gange på døren. Før den åbnede stod der en skikkelse lidt større end hende selv med en sort kutte der dækkede personens ansigt "Maya Daphne Nour" Hun nikkede, som svar til den kutteklædte person. Det så næsten ud til at personen smilte, og hun gøs ved tanken. Der var noget, der var underligt ved denne person?

De gik ned af nogle hemmelige korridorer. Men Maya kunne ikke se noget, hun havde fået et bind for øjnene. Hun famlede blandt de næsten endeløse korridorer. Den kutteklædte person viste hende vejen, men hun havde ingen ide om, hvor de var henne, alt var sløret bag noget der mindede om et lommetørklæde. Hun hørte en stor dør, der knirkende åbnede sig. Nogen tog stoffet fra hendes øjne. Hun var i et stort rum, belyst af fakler. Der var en slags tronstol for enden af et langt bord fuld af stole. Der sad endnu en kutteklædt person, for enden af bordet. Hun var sindssygt nervøs. Hun satte sig ved en af stolene. Den knirkede svagt, da hun satte sig ned. "Der er nogle spændende rygter om dig Maya" hun nikkede "det er derfor, jeg har brug for jeres hjælp" personen trak kutten af, mens han talte "du er altid velkommen her Maya". Hun gispede, tyvenes leder var Kroejeren Kajian. Han smilte til hende "men" stammede hun forbløffet. "I burde være en lille børne bande af tyvebørn der kunne skjule eftertragtede folk for penge!" Han smilte til hende "Kære Maya, vi er meget mere end det"

Hun havde fået lov af Kajian (kroejer/tyvenes konge) at blive, hvis hun til gengæld hjalp dem med nogle tyve sager. Hun faldt sammen på værelsets seng. Hun kiggede op i loftet, og huskede sin mission. Hun skulle infiltrerer de store inderkredse, og derved hjælpe med spionage. Kajian havde fortalt hende en masse og det var meget at pludselige få at vide. De var langt fra bare en lille gruppe tyvebørn. Faktisk havde de selv sat de rygter igang, så de rige ikke tog dem alvorligt. De var geniale, hun havde aldrig hørt rygter om, hvad de rigtigt var, som er en organisation der beskytter byen en slags hemmelig politi som sørgede for at stoppe troldmænd og mordere før de går amok på de nemmeste mål eller de betydningsfulde mål. Faktisk var de så hemmelige at få vidste de eksisterede. Alle der var med var højt stående eller små næsten usynlige mennesker, der gik i et med mængden. De skulle bruge hende af flere grunde, hendes hårfarve og hendes efternavn. Næsten de eneste med lyst hår var i hendes familie. Hendes øjenfarve var også speciel, derfor kunne hun spille sin egen kusine. Den rigtige kusine fandtes selvfølgelig ikke, men det ville være nok til at gøre hende til et interessant emne, så hun kunne ubemærket hoppe i inderkredsen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...