Magiens hemmelighed

Maya levede i inder kredsen sammen med sine forældre. indtil hendes forældre bliver myrdet af nogle troldmænd. Maya lever livet som tyv, blandt byen andre fattige, hun har et stort had til langt de fleste rige og troldmænd. En dag da hun bryder ind i et stort hus hvor nogen fra det rige kvarter bor, slipper de afsted med nogle underlige ting. En af dem sender en masse troldmænd på jagt efter hende. Hvorfor vil de have fat i hende? Maya bliver draget ind i en verden med mystik og løgne, fra der hvor du mindst forventer dem.

4Likes
1Kommentarer
764Visninger
AA

11. Instinktive handlinger

Hun vågnede med bandager om hendes hoved, ribben og mave. Det føltes som om hun brændte, da hun satte sig op. Hendes bevægelser var sløve, og hun havde blå mærker over hele kroppen. Usikkert og rystende rejste hun sig på benene. Hun åbnede døren og kiggede sig omkring. Gangen var tom. Hun smilte let og gik over til træningsrummet. Det var midt om natten, så der var stille. Hun gik over i hjørnet, hvor der var en boksepude. Maya fokuserede og angreb den. Hun boksede løs på boksepuden, men den bevægede sig kun lidt. Key havde sagt at hendes slag var for slappe og langsomme. Maya vidste godt hvor hendes styrker lå. Hurtighed, Maya havde altid været hurtig. Problemet var bare, at hun ikke var fysisk stærk. Hvis hun skulle vinde kampe måtte hun få nogle hurtige slag ind, før hun selv blev ramt. Indtil hun selv blev stærkere. For det havde hun tænkt sig. Hun havde fået flere muskler, siden hun var kommet her, men det var ikke nok. Hun ville være stærkere og hurtigere end nogensinde før.

Maya prøvede alle kampmetoder, som hun havde læst om i bøger. Hun kunne bedst lide at bruge hendes ben, albuer og knytnæver hun kunne også godt lide at bruge hendes knæ, men hun gjorde det dog ikke ret længe. da hendes knæ var fulde af blå mærker. Da hun startede kunne hun mærke en masse smerte, men hun havde fået det bedre efter noget tid. Hun var forundret over, hvor godt hun kunne lide at slås. Det gav et Adrenalin boost, og føltes som at løbe på kanten af en klippe.

 

Maya sad og bandt hendes hænder med bandager. Dels fordi det ikke ville gøre så ondt at slå, og dels fordi det dækkede hendes blodige knoer. Hun begyndte at lave styrketræning, det sidste tid inden det blev morgen. Hun følte sig frisk og fornyet af energi, da hun vågnede tidligt om morgenen. Hun satte sig op af sengen, og trak en sort t-shirt og et par træningsbukser på. Hun løb op og ned af trapperne fem gange, før hun gik mod trænings salen. Key stod allerede derinde og kastede mod knive i det modsatte hjørne, end det hjørnet de plejede at være i. Maya gik derover “skal vi kaste med knive i dag?” spurgte hun nysgerrigt. Hun var begyndt at synes om at træne. “Du er da i godt humør, hva?” Maya smilede “ja, det er jeg” hun lod hendes blikke glide over de små skarpe knive. “Vi skal træne med knive, men først tag lige en tur i forhindringsbanen” Maya gik over til forhindringsbanen. De første gange hun prøvede den, troede hun det kun var fysisk styrke, men det handler mere om at være opmærksom og lægge mærke til omgivelserne.  Hun pustede ud og strøg sikkert gennem banen. Maya smilte og gik over mod Key og sagde “nå, er knivene fremme? for jeg er klar til at skyde” Key grinede “rolig nu, når du lyder så entusiastisk, er jeg bange for at knivene vil flyve frem og tilbage i hele rummet” Maya rakte tunge “man ved aldrig vel?!” det trak lidt i Keys smilebånd, før han fandt en alvorlig mine frem. Maya kunne godt lide det sus, det gav hende at udfordre sig selv og afprøve grænser. Samtidig skræmte det hende, at hun blev tiltrukket af fare. Da hun levede som tyv, havde det kun været de dumme mennesker der gerne ville i fængsel som var modige men de var snarere dumdristige. Key rakte en lille sølvkniv mod hende. Hun kiggede skræmt og betaget på den lysende klinge og vejede den let i hånden. Den var let, men så frygtindgydende skarp ud. Hun øvede sig i, hvordan hun skulle kaste den, inden hun begyndte at kaste den. Kniven for mod skiven, men den ramte muren med et brag og landede på jorden en meter væk fra skiven. De næste gange kunne hun heller ikke ramme, og hun kastede i flere timer. Key grinede bare nedladende af hende, og hun skulede til ham. Hun sigtede lidt over skiven og jog den så med alt hendes kraft fremad. Et glædes grin røg ud af hende, da den ramte den øverste kant af skydeskiven. Hun blev da bedre, nu kunne hun da ramme skydeskiven. Selvom hun engang imellem missede, “med dine skud kommer der da flere huller i væggen end på skiven” sagde Key smilende. “der er da sket forbedring, selvom du stadig er skrækkelig” sagde Thaiya imens hun kom gående imod den. Thaiya havde på to sekunder taget en kniv og kastet den direkte mod Mayas ansigt. Instinktivt ramte maya hånden frem for at beskytte sit ansigt. Hun havde klemt sine øjne i, og da hun åbnede dem igen, kunne hun se kniven svæve lige foran sin hånd og armbåndet der skinnede lige så rødligt som blod. Maya sank hånden og kniven og ramte klirrende jorden. Thaiya sagde smilende “det skulle jo prøves, plus det beviste at min teori var virkelig” Maya kiggede chokeret på hende. “Det skulle lige prøves?! Du kunne have dræbt mig!” Men Thaiya ikke så meget som blinkede. “hed engelen der lavede det armbånd ifølge bogen, Argus?” Maya kiggede chokeret på hende “hvordan ved du det?” Thaiya kiggede bare lige ud. “Jeg gik på troldmandsskolen engang” sagde hun stille. Maya stirrede forvirret “men du ligner jo en der hader den skole” Thaiya smilede sørgeligt “det gør jeg skam også, men den viden skolen giver, er noget andet” Thaiya kiggede på hende “englen Argus var den højeste skytsengel, med store kræfter og visdom. Han har sikkert lavet noget som beskytter i en eller anden grad, som du så før. Så hjælper armbåndet når du er i fare, er bange eller føler dig truet” Maya tænkte over det, og pludselig gav det hele mening, armbåndet havde ikke dræbt troldmanden kun stoppet ham fra at skade hende, den havde gjort hende tryg den nat, hun ikke kunne falde i søvn, og den havde stoppet kniven fra at ramme hende. Den havde altså beskyttet hende uden at skade nogen for meget. “Jeg må fortælle det her til Kajian” sagde Maya med det samme “han ved hvad jeg skal gøre”. Thaiya nikkede samtykkende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...