Magiens hemmelighed

Maya levede i inder kredsen sammen med sine forældre. indtil hendes forældre bliver myrdet af nogle troldmænd. Maya lever livet som tyv, blandt byen andre fattige, hun har et stort had til langt de fleste rige og troldmænd. En dag da hun bryder ind i et stort hus hvor nogen fra det rige kvarter bor, slipper de afsted med nogle underlige ting. En af dem sender en masse troldmænd på jagt efter hende. Hvorfor vil de have fat i hende? Maya bliver draget ind i en verden med mystik og løgne, fra der hvor du mindst forventer dem.

4Likes
1Kommentarer
905Visninger
AA

6. Dansetimer?!

Hun skulle have en lærer mester der vidste noget om nærkamp, og senere træning på at opføre sig som en fin dame. Det der virkede længst væk var nok det med at skulle opføre sig som en fin dame. Hun havde lært lidt, da hun var lille, men hårdt arbejde blandt tyvene havde gjort at hun havde fuldstændigt glemt det hele. Det virkede fjernt hendes gamle liv, men hun følte sig mere i live som tyv. Tyv havde ikke været hendes drømmejob, men hun elskede at være fri for balkjoler og upraktiske ting. Nu skulle hun til alt det inderkreds fis igen. Da hun var lille, var hun kun taget til få fester med hendes forældre de ville først gøre hende en del af inderkredsen når hun havde haft sin barndom. Hendes forældre var kendte for deres klogskab, visdom, venlighed og skønhed. De var nogle af de mest højtstående mennesker i kredsene. Indtil de altså blev lidt for populære. Hun gøs, da hun ikke kunne stoppe hendes hjerne til at tænke på dengang da det skete, blodet og deres kolde tomme smil. Hun var ked af at hun ikke havde lignet sine forældre mere, det eneste der lignede dem var hendes øjne og hår. Dog sagde folk, der kendte dem, at hun lignede dem meget. Hun kiggede på et antikt lommeur, der lå på bordet. Klokken var mange, og hun var udmattet, det var meget at tage på en dag. Hun gned lidt på det underlige armbånd, før hun faldt i søvn.

"vågn op Maya" maya gned sine øjne, hvad var klokken? Personen sukkede "hvorfor har du ikke taget armbåndet af Maya, du er håbløs" denne moderlige stemme? Kunne det være? Hun gned sine øjne. Bøjet over hende, stod ganske rigtigt Marian. "Marian hvad laver du her?" Hun kiggede forbløffet på hende. "Jeg hjælper den gamle mand, hvad skulle han dog gøre uden mig?" Maya grinede. Hun var lettet over, at Marian var her, og hun følte det som om en kæmpe vægt blev lette fra hendes skuldre. "Men hvem ellers arbejder her?" Marin kiggede på hende "nogle gange Key men ikke altid" Hun kiggede chokeret, "Key, han hjælper her?" Hun var totalt chokeret. "Godt nok kun når han gider" Key?! Han virkede mere som en ener, men hun gættede på, at hun ikke vidste særligt meget om ham. Marianne kiggede på hende, mens hun smilede "er du klar, dine trænere er hårde" Maya nikkede hurtigt, mens hun sank. Hvem skulle være hendes læremestre?

 

"Det kan du ikke mene?!" Key stod og smilte "jo jeg er din dansepartner" hun kiggede undrende på ham, kunne han danse?! det lød lidt latterligt? men var der noget, han ikke kunne. Han måtte være et rumvæsen! Hun grinede svagt “er det så sjovt, jeg kan faktisk godt spille en rig borger” Han kiggede på hende igen “Men, spørgsmålet er om du kan?!” Maya blev straks stille. Madam Ruka, en dame sidst i tyverne som er en danseinstruktør. Hun var tydeligvis en perfektionist, for de skulle starte forfra, hver gang hun lavede en fejl, og hun lavede en masse fejl. Det kunne hun godt indrømme, “godt så prøv med musikken” Maya nejede og gled så ud i dansen, men hun lavede desværre en fejl igen. “vi stopper her for idag” sagde Ruka. Hun var tydeligvis ikke tilfreds, men Mayas manglende dansetalent. Maya gned sine fødder, hun havde danset i flere timer, og dette var kun den første undervisning. Key grinede “Hvad sagde jeg, du kan ikke danse” han smilede mystisk. Argh! hun var ved at blive sindssyg, hvem var han?! Hun vidste intet, og han smilede bare på en mystisk måde der gjorde hende skør.

Hun lagde i sin seng og tænkte stille. Hendes fødder gjorde ondt, og det gjorde det ikke bedre, at miss Ruka sagde hun skulle rette sin holdning. Det viste sig at Mayas holdning mindede om en dværg trolds. Ruka havde  givet hende til opgave at sove på den mest underligste facon. Så hende ryg kunne rettes ud. Det ville blive umuligt at falde i søvn, så hun tog en bog om manere. Hun havde tænkt sig at bliver til hjælp, når hun skulle være her. Lyset flimrede svagt, pludseligt gik lyset ud, og Maya tabte chokeret bogen. Hun kunne intet se. Kom nu, Kom nu der skal være lys! Hun kiggede forbløffet på armbåndet, da glaskuglen begyndte at lyse. Hvad skete der?! Glaskuglen lyste rummet op, og kuglen var som fuld af selve solens lys. Der opfyldte rummet og gav en varm følelse gennem hendes krop, hun følte sig fredfyldt det var ikke særligt tit hun kunne nyde solen lys. Hun faldt fredfyldt i søvn for første gang i lang tid.

Hun vågnede med et sæt, imens hun ømmede sig, efter at have ligget på en meget underlig måde. Hun gispede, hvad skete der i går aftes. Hun havde taget det roligt i går, men hun var ved at flippe ud. Hun burde spørge nogen. Men hvem? Hvad skete der? hendes hoved snurrede af alle de spørgsmål. Hun kiggede på det lille antikke ur. Der var ikke tid at spille, hvis hun kom forsent. Ville Fru Ruka dræbe hende. Hun farede rundt og fik taget et par ting med i sin taske, hun tog en sort trøje på og nogle lange bukser. Hun satte sit hår i en hestehale og tog tasken over sin skulder. Hun styrtede ned ad trapperne.  Hun var lige ved at ramme Key. Han kiggede forbløffet på hende “hvorfor er du oppe så tidligt?” hun kiggede på han “Vi kommer næsten for sent!” han kiggede, og grinede så af hende “har du ikke hørt efter, vi skal først mødes klokken tre, klokken er kun 10”. Hun satte sig ned på trappen. Key grinede ad hende, men Maya skulede til ham, mens hun sukkede. “Hvordan skal jeg nå at lære det?” Key lænede sig ind mod hende og hviskede i hendes øre “jeg kan lære dig det” i det øjeblik gjorde Maya alt for at prøve at huske hvor mange hjerter han har knust, men hans stemme på det tidspunkt kunne ikke få hende til at tænke klart.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...