I hate YOU. - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 nov. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2014
  • Status: Igang
Wendy Marsh er godt i gang med hendes sidste high school år og hun kan ikke vente på at skulle starte på college. Starte på en frisk og ikke skulle stå ansigt til ansigt med hendes fjender hver dag. En dag da hun er i skoven for at se på stjerner bliver hun ramt af et lyn fra den klare himmel, og det ændre det hele.

Louis tomlinson, en første års college elev som elsker at feste. Han tager ikke skolen seriøst og er ligeglad med det meste. De mødes og meget ændre sig, for dem begge...

Hvordan kan man så bare glemme det hele?

24Likes
9Kommentarer
1890Visninger
AA

10. Kapitel 8.

Jeg havde efterhånden læst sedlen et par gange og den efterlod en tom fornemmelse inden i mig. Han var virkelig væk gik det op for mig. Jeg skulle aldrig se min bror igen, jeg skulle aldrig kramme ham eller bare se på ham igen. Og det værste var at jeg ikke vidste hvad vores sidste samtale havde været.

”Mere kaffe?” Jeg så op og den blonde drengs blå øjne mødte mit blik. Jeg rystede på hovedet og bed mig hårdt i læben for ikke at begynde at græde.

”Noget andet?” Spurgte han nysgerrigt og jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at tage mig sammen og pænt sige en cola light men jeg kunne ikke få et ord ud af min tørre mund.

”Du siger bare til” Sagde han og vendte sig langsomt om. Jeg tog mig sammen og skilte læberne af.

”En light, cola light” Han vendte sig og smilede kort inden det gik op for ham at tårerne stod som et springvand ned af mit ansigt. Hurtigt var han ved min side og lagde en arm om mig.

”Er du okay?” Mumlede han tæt mod mit øre og jeg rystede svagt på hovedet. Han krammede mig og underligt nok føltes jeg mere hjemme i hans favn end jeg havde følt mig de sidste par dage.

”Det kompliceret” Mumlede jeg og han nikkede.

Vi sad sådan i 10 minutter og jeg lod mig selv slappe helt af. Han duftede af bagværk og kaffe, og selvom kaffe ikke var min ynglings drik var det her helt klart den bedste duft nogen sinde. Hans hjerterytme var langsom og afslappet. Hvilket fik mig til at undre mig, kom der mange piger ind og græd ved hans skulder? Men det var sådan set ligegyldigt for jeg havde bare brug for at slappe af og det var lykkedes.

”Jeg er nød til at gå tilbage på arbejde” Jeg nikkede og rettede mig op fra hans bryst. Han rejste sig forsigtigt op og smilede til mig.

”En cola light?” Sagde han som om intet var hent og jeg nikkede svagt. Da han vendte sig om for at hente colaen endte jeg med at råbe efter ham.

”Tak!” Han vendte sig forskrækket og smilede til mig. Han kom hurtigt tilbage med et glas fyldt med cola og stoppede op ved mit bord.

”Er du sikker på at du ikke vil snakke om det, jeg er sikker på det ikke kan være mere kompliceret end mit liv?” Jeg hævede mistroisk øjenbrynene og grinede af ham.

”Var det en udfordring?”

 

***

 

Hvad var der galt med mig, siden hvornår havde jeg lyst til at dele min livshistorie med en totalt fremmede fyr. Men her sad jeg alligevel, med Niall, som jeg ikke kendte, og delte min tåbelige historie. Han nikkede stille når jeg fortalte og smilede når det var passende. Da jeg kom til delen om min bror maste jeg min ene hånd i min anden.

”Så jeg bare lidt forvirret nu, hvis det giver mening…” Han nikkede og mumlede et stille wow. Han så forlegent ned i bordet og så derefter op på mig.

”Jeg vil vildt gerne blive her og snakke med jeg er nød til at smutte nu” Han rejste sig langsomt og smilede til mig. Jeg nikkede og smilede tilbage.

”Ja, tak fordi du lyttede…” Mumlede jeg og begyndte at samle mine ting sammen. Jeg fulgte efter ham op til kassen og betalte for det hele.

”Tak, igen” Han smilede og nikkede.

”Du ved hvor du kan finde mig hvis det er…” Sagde han tøvende og jeg nikkede.

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...