I hate YOU. - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 nov. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2014
  • Status: Igang
Wendy Marsh er godt i gang med hendes sidste high school år og hun kan ikke vente på at skulle starte på college. Starte på en frisk og ikke skulle stå ansigt til ansigt med hendes fjender hver dag. En dag da hun er i skoven for at se på stjerner bliver hun ramt af et lyn fra den klare himmel, og det ændre det hele.

Louis tomlinson, en første års college elev som elsker at feste. Han tager ikke skolen seriøst og er ligeglad med det meste. De mødes og meget ændre sig, for dem begge...

Hvordan kan man så bare glemme det hele?

24Likes
9Kommentarer
1886Visninger
AA

14. Kapitel 12.

 

(Sang til kapitel)

 

Jeg vågnede med hovedet i Louis skød, præcis som jeg var faldet i søvn aftenen inden. Jeg satte mig langsomt op og så til min overraskelse at Louis var vågen. Han sad og så på mig med et træt smil.

”Undskyld” Grinede jeg og gabte. Han må have sovet af helved til i den stilling, med nakken bøjet bag over og ben der formentlig sov efter noget tid. Han grinede og rystede så liv i sine ben da de endelig var befriet fra mig.

”Det okay, jeg kan godt lide at falde i søvn sammen med dig” Han rejste sig op og gik ud i køkkenet for at sætte en kande kaffe over. Jeg drak ikke kaffe, eller det plejede jeg i hvert fald ikke. Jeg kiggede hurtigt på klokken, 9.43. Så rejste jeg mig langsomt op og gik over til halvmuren der adskilte stuen og køkkenet. Louis stod på den anden side, med hovedet begravet i køleskabet. Jeg betragtede ham mens han lavede scrambled eggs og skar noget frugt ud. Han sagde ikke noget til at jeg stirrede som en gal på ham men efter noget tid da han havde anrettet bordet med kaffe, juice, æg og frugt så han på mig og smilte.

”Så er maden serveret” Smilede han og lavede en glidende bevægelse med hånden mod maden. Jeg smilede bredt og gik rundt om halvmuren for at lade ham trække en stol ud som jeg kunne sætte mig på. Han morede sig noget over at skænke juice, kaffe og mad til mig. Jeg lod ham opføre sig som en idiot fordi jeg…

Syntes han var nuttet når han forsøgte at imponere mig Nød at betragte ham Kom i tanke om at han var min, min skøre idiot

Jeg tog en tår af kaffen han havde skænket mig og blev overrasket over at smagen ikke længere fik mig til at væmmes. Jeg smilte for mig selv og stillede koppen ned. Men inden længe kom minderne fra gårsdagens hændelser tilbage, den frygt jeg havde for aldrig at kommet til at kende ham som han kendte mig.

”Louis…” Startede jeg ud, han så på mig og nikkede stadigvæk med et fjoget smil på læberne.

”Vi er nød til, eller, du er nød til at hjælpe mig lidt” Konstaterede jeg og tog en hurtig tår af kaffen. ”Jeg er nød til at vide nogle ting, nogle af dem ville du måske syntes er skøre men jeg er nød til at vide det” Han nikkede halv forstående af havde jeg mente.

”Ellers ender sådan nogle sammenbrud som i går med at blive en hverdags ting” Afsluttede jeg og han nikkede endnu en gang.

”Selvfølgelig, fyr løs”

Jeg rettede mig op i stolen og rømmede mig. Jeg var ikke sikker på hvordan jeg skulle spørge om alt det her, alle de ting jeg havde ønsket at spørge om føltes pludselig så latterlige.

”Hvor længe har vi været sammen?” Startede jeg ud.

”1 år og fem måneder, seks om godt en uge” Sagde han tilfreds, nærmest stolt.

”Hvordan mødtes vi?”

”Du boede med Hanna og hun er gode venner med min ven Harry, hun tog dig med til en fest hjemme hos ham også var jeg der selvfølgelig også”

”Hvornår flyttede jeg ting ind her?”

”For omkring otte måneder siden tror jeg”

Jeg løb hurtigt tør for spørgsmål, kun et brændte dybt inde i mig. Et spørgsmål som jeg længe havde tænkt, men jeg var ikke sikker på om jeg kunne få mig selv til at spørge. Jeg tog en dyb indånding inden jeg spurgte.

”Har vi haft sex?” Jeg nærmest mumlede det og han så undrende på mig, han kunne ikke høre det. Fedt så var jeg nød til at gentage mig selv, ydmyge mig selv endnu en gang. Hvad hvis han syntes det var et latterligt spørgsmål? Hvis han syntes jeg var dum for at spørge om sådan noget?

”Har vi haft sex?” Sagde jeg denne gang lidt højere, jeg kunne mærke blodet stige mig til hovedet og et kækt smil bredte sig på Louis læber.

”Ja” Så simpelt var det svar, ja. Jeg havde mistet min mødom uden at kunne huske det og svaret var bare, ja. Jeg følte mig pludselig tom og underligt tilpas. Min mave knugede sig sammen til en stor krump og jeg nikkede.

”Hvornår?” Spurgte jeg med frygt i min stemme.

”Rolig Wendy, altså sidste gang var-” Jeg afbrød ham hurtigt.

”Første gang” Han nikkede og startede igen.

”Fire, måske tre uger efter vores første date” Sagde han og så bekymret på mig. Farven forsvandt langsomt fra mit ansigt og jeg sank en klump. Det var svært at høre på, ikke nok med at det var pinligt at snakke om sex men ud over det så havde jeg ingen minde om det. Intet minde om at miste min mødom, og nu snakker han bare om det som om det var ingenting.

”Wow” Mumlede jeg fortvivlet og sank en klump. Louis lagde beroligende hans ene hånd på min og smilede forsigtigt til mig.

”Jeg ved godt at det her er underligt men jeg tror det er vigtig at vi får snakket om alle sådan nogle ting” Han havde ret, han havde så ret, men alligevel var det svært at indrømme.

”Jeg ved det godt” Jeg tog en dyb indånding og rystede hurtigt tankerne ud af mit hoved.

”Lad os snakke om noget andet” Sagde jeg og Louis smilede tilfreds til mig.

”Jeg tænkte på om du ville med på en rundvisning” Jeg kiggede forvirret på ham, rundvisning? Hvad mente han med- ”Altså hvor jeg kan vise dig steder der har betydning for os, fortælle dig lidt mere om os?” Et bredt smil bredte sig på mine læber og jeg nikkede som svar. Han gengælder mit smil med et kækt smil og et blink i øjet.

”Yes, men lad os da så rejse os og få den rundvisning sat i gang!”

 


Så er der ENDELIG et nyt kapitel til jer skønne mennesker

Det undskylder jeg for, men lige nu fylder den nye efterskole mit hoved

Håber i kan lide det...

Ville rigtig gerne have respons fra jer alle

Lover at svare et hvert af jeres kommentarer

Med mindre kommentaren er et "mere" for det er der ikke meget at sige til

xoxo Mille

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...