I hate YOU. - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 nov. 2013
  • Opdateret: 6 okt. 2014
  • Status: Igang
Wendy Marsh er godt i gang med hendes sidste high school år og hun kan ikke vente på at skulle starte på college. Starte på en frisk og ikke skulle stå ansigt til ansigt med hendes fjender hver dag. En dag da hun er i skoven for at se på stjerner bliver hun ramt af et lyn fra den klare himmel, og det ændre det hele.

Louis tomlinson, en første års college elev som elsker at feste. Han tager ikke skolen seriøst og er ligeglad med det meste. De mødes og meget ændre sig, for dem begge...

Hvordan kan man så bare glemme det hele?

24Likes
9Kommentarer
1960Visninger
AA

12. Kapitel 10.

 

(Sang til kapitlet)

Jeg vågnede op i den hvide seng og så undersøgende på Louis. Anden gang i træk jeg var vågent op til dette syn og det gjorde mig bestemt ikke noget. Jeg tog hånd op til hans hoved og kørte en tot af hans hår om bag hans øre. Han var så sød, så smuk, også når han sov.

”Hvad laver du?” Mumlede han søvnigt og åbnede forsigtigt sine øjne. Et tilfreds smil bredte sig på hans læber og han så dybt ind i mine øjne. Det var en mærkelig fornemmelse, ligge her med en fyr jeg knap nok kendte, selvom det føltes som om jeg havde kendt ham hele mit liv.

”Undskyld” Sagde jeg hurtigt og tog genert hånden til mig. Jeg kunne mærke rødmen brede sig i mit ansigt og gemte hurtigt mit ansigt væk i mine hænder. Den underlige fornemmelse af at jeg ikke kendte ham blev værre og samlede sig som en stor knude i min mave. En varm hånd lagde sig over mine og pillede langsomt mine fingre væk fra mit ansigt.

”Det okay Wen” Sagde han med et grin i stemmen og jeg lod ham føre mine hænder væk fra mit ansigt. Han foldede hans hænder om mine og smilede til mig. Jeg fik mine hænder viklet ud af hans og gled ud fra under den varm, så fristende dyne.

Louis brokkede sig da jeg gled ud af hans greb og lagde hans arme om min dyne. Jeg smilede bredt til ham men han sendte mig et såret blik.

”Kom tilbage i sengen Wenwen” Sagde han mumlende og vendte sig i sengen. Jeg rystede hurtigt på hovedet og vendte mig mod walk-in skabet. Jeg åbnede det skab som jeg dagen før var faldet over. Der var overraskende meget tøj, jeg havde regnet med et par sæt men da jeg åbnede næste låge fandt jeg mere tøj. Men selvom udvalget var bredt var jeg overrasket over min tøj stil, dagen før havde jeg tænkt lidt over det men jeg blev chokeret da jeg kiggede nærmere.

”Har jeg ikke noget mere… diskret tøj?” Spurgte jeg og stak hovedet ind i soveværelset. Han så undrende på mig og smilte så svagt.

”Du mener kedeligt, noget kedeligt tøj?” Sagde han drillende og satte sig op i sengen. Hans hår var uglet og strittede ud til alle sider. Hans ben og overkrop var blottet ud fra dynen og han så overraskende godt ud i forhold til at han lige var stået op.

”Ja, har jeg ikke noget kedeligt tøj?” Sagde jeg opgivende og sukkede over hans lettere fornærmende kommentar.

”Nej, du har en meget anderledes stil end da jeg først mødte dig” Grinede han og kørte en hånd igennem hans smukke uglede hår. Han var så simpel og på en eller anden måde elegant.

”Hvad skal jeg så…” Jeg sukkede dybt og gik igen ind i walk-in skabet. Jeg stirrede opgivende ind i skabet og greb så ud efter en nederdel, jeg skulle lige til at smide nat tøjet og hoppe i den inden jeg indså at Louis betragtede mig fra hans plads i sengen. Jeg greb et par strømpebukser og en trøje inden jeg smuttede ud på badeværelset for at skifte.

Jeg fik smidt mit tøj og trukket i strømpe bukserne og trak der efter i shortsene og trøjen. Da jeg vendte mig om og så mig i spejlet fik jeg et chok, hvem var pigen i spejlet?

Mine ben var dækket af et par sorte strømpebukser men huller over det hele, over dem havde jeg et par sorte cowboy shorts der var forrevne og hullede, for at toppe det hele af havde jeg en stor sort sweatshirt med stop skrevet hen over brystet med rødt. Det var slet ikke mig, eller, det var ikke mig som jeg normal ville være. Normalt var jeg glad og gik i blomstrede sommer kjoler, den pige jeg så i spejlet var vred og forpint.

Jeg ledte lidt rundt efter noget makeup, det hele havde taget på mig og havde vist tydelige sorte render under mine øjne, men det eneste jeg kunne finde var en sort eyeliner. Jeg overvejede et øjeblik om det var hans eller min, men kom så til den konklusion at hvis det var hans så måtte jeg nok godt låne den. 

Da jeg havde tegnet mine øjne op og kørt fingrene igennem håret trådte jeg igen ud i soveværelset. Louis sad uberørt på sengen og stirrede ud af vinduet, der var noget fredfyldt over ham der overraskede mig. Han drejede hovedet og mødte mit blik, han så hurtigt ned af mig og nikkede.

”Det den Wendy jeg kender” Grinede han og smilede et fjoget smil. Jeg rev nervøst ned i mine ærmer og så ned i jorden. Jeg følte mig forkert, ikke som mig selv.

”Jeg føler mig ikke som mig selv” Mumlede jeg og gik over til senge kanten, det var fredag og Louis skulle vel have timer i dag. Han lignede dog umildt bart ikke en der havde travlt eller tanker om at skulle ud af døren. Jeg satte mig på kanten med kroppen drejet så jeg kunne se halvt på mod ham.

”Skal du ikke af sted?” Spurgte jeg og så på klokken, den var 8:57, han strækkede sig et stort gab og rystede på hovedet.

”Jeg tænkte at vi kunne tage ned i parken og side” Han lod sine ben lande på jorden ved siden af mine og smilte til mig.

”Altså du ville pjække?” Sagde jeg undrende, jeg havde aldrig pjækket før, eller ikke hvad jeg kunne huske.

”Ja? Er det et problem?” Grinede han og lagde en hånd på min ryg. Jeg trak mig lidt væk fra ham da hans håndflade ramte min ryg. Jeg kunne se smerten i hans øjne da han indså at jeg ikke var den samme som hende han var faldet for. Jeg sendte ham et undskyldende smil og han nikkede sørgmodigt til mig. Det var nok lige så stille ved at gå op for ham, han kunne hver sekund smide mig ud af lejligheden uden jeg ville undre mig over det.

”Nej… eller, nej” Besluttede jeg mig for og smilede til ham. Han rejste sig op og lod dynen falde på jorden, han var kun i klædt boksershorts, han gik ind i mod klædeskabet og stoppede op for at vende sig mod mig. Han smilede til mig og jeg rødmede straks da det gik op for mig at jeg havde stirret på hans røv.

Louis kom hurtigt i et par sorte stramme bukser og en sort T-shirt. Han førte mig ud i køkkenet hvor vi hurtig spise noget mad inden vi gik mod parken. Louis tog en bog op, en musik afspiller, nogle høretelefoner og et tæppe og smed dem i en rygsæk inden vi gik ud af døren.

Ikke langt fra hans lejlighed, kun et par gader, lå en forholdsvis stor park, som var næsten menneske tom. Vi spredte tæppet ud tæt ved en lille sø og nogle træer.

Jeg var glad for at jeg var gået med til at lade ham pjække da vi sad der i skyggen af et træ. Jeg lagde mig ned på tæppet ved siden af Louis som sad med næsen begravet i hans bog. Jeg tror jeg fald i søvn for det næste jeg husker er da Louis kaldte mit navn og jeg åbnede øjnene til hans skønne ansigt.

”Hvad?” Mumlede jeg træt og smilede til ham. Han smilede og lukkede bogen sammen i hans skød. Jeg satte mig op og vendte mig så jeg sad over for ham.

”Er du sulten?” Gentog han sig selv og rystede med en pengepung.

”Lidt, ja?” Svarede jeg spørgende og han rejste sig op. Han rakte mig en hånd og hjalp mig på benene, jeg var stadigvæk lidt omtumlet efter at have sovet og vældede med hovedet først ind i hans brystkasse. Han greb mig og lagde armene om mig.

”Du skal da bare sige til hvis du vil have et kram?” Smilede han og slap grebet om mig. Jeg rødmede svagt, hvilket jeg efterhånden havde gjort mere de sidste par dage end nogensinde før. Han pakkede hurtigt tæppet sammen og proppede det ned i rygsækken inden vi gik ud af parken for at jagte noget mad.


Så er der ENDELIG et nyt kapitel til jer dejlige mennesker

Undskyld at det tog så lang tid

Håber altså det var vente tiden værd :)

Hvad syntes i om at skrive en sang som passer til kapitlet?

Har tænkt mig at afprøve det i de næste kapitler

Giv mig en kommentar nede i feltet og sig hvad i syntes

 

Knus Mille.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...