Forbidden Love (One Direction ikke kendte)

Madeline Cortez er søster til en af de største bande ledere i London. Madeline betyder alt for hendes bror, derfor vil mange også såre hende for at nå hendes bror. Hun har derfor to til at holde øje med hende, Niall Horan og Louis Tomlinson. Louis har dog en tendens til at være lidt for overbeskyttende.
Men alt Madeline vil er at være fri, så derfor sniger hun sig ofte ud. Men en aften går det galt.
Hun møder en af de andre bander, og de forvandler hendes aften til et levende mareridt. De efterlader hende i en gyde, hvor en mystik dreng finder hende ved halvt bevidsthed. Han tager sig af hende, og får hende til at føle sig tryg. En meget uvant følelse hos hende.
Men det holder kun til det går op for hende hvem han er. Zayn Malik, en af de farligste bande ledere i London.
Hun er skræmt, og vil så langt væk fra ham som muligt, men han nægter at lade hende gå.

Alt dette er starten på en farlig kærlighed der kun kan ende i tåre. Eller kan de ændre det?

61Likes
96Kommentarer
8394Visninger
AA

5. 4

"Jeg ved ikke med dig, men jeg er ved at være træt" Sagde Zayn og gabte.

"Hvor skal jeg sove?" Det har jeg overhovedet ikke tænkt over endnu.

"Du kan få mit værelse. Jeg kan bare bruge Harrys, eller Liams" Forslog han.

"Hvad med nattøj? Og tandbørste og den slags?" Jeg havde jo ingenting med mig.

"Ehh.. Du kan låne noget af mit tøj, og jeg tror godt at vi kan finde en tandbørste" Sagde han træt.

"Okay?" Stille fulgte jeg efter ham op ad trappen.

Jeg havde ikke en gang lagt mærke til at der var en trappe.

Mit hoved fungere vidst ikke særlig godt.

Han gik ind på et værelse, og jeg gik efter ham som en fortabt hundehvalp.

Det var nok højst sandsynligt hans værelse.

Ovre ved skabet fandt han en T-shirt og et par shorts frem.

Han placerede det på sengen, og begyndte at gå ud.

"Jeg finder en tandbørste til dig mens du klæder om" Sagde han inden han var helt ude.

Jeg tog hurtigt mit eget tøj af og fik lidt af et chok da jeg så min krop. 

Der var sår, brændemærker og blå mærker over det hele. Det var svært at finde et sted hvor der ikke var noget.

Tårerne begyndte at komme frem igen.

Det var som om at jeg stadig kunne mærke deres hænder på mig.

Alt det de gjorde.

Jeg prøvede at ryste tankerne af mig, og fik med besvær Zayn's tøj på.

Det var alt for stort til mig, men jeg kunne ikke være mere ligeglad.

Døren gik stille op, og min hjerne flippede ud.

Hvad nu hvis det var en af dem?

Zayn's hoved kom frem i døren.

"Kommer du?" Spurgte han træt.

Svagt nikkede jeg, og fulgte efter ham.

Vi børstede tænder i stilhed.

Jeg var der ikke rigtigt mentalt.

Mine tanker var stadig ved i går, eller hvornår det nu var.

Jeg registrerede ikke at vi var gået ind på hans værelse igen, inden jeg lagde i sengen.

Zayn var på vej ud af døren da min hjerne vågnede op igen.

"Vent!" Hørte jeg mig selv sige.

Han stoppede op og kiggede afventende på mig.

Pludselig kunne jeg ikke finde ordene.

Hvorfor var det at jeg ikke ville have at han skulle gå?

"Jeg har ikke lyst til at være alene" Sagde jeg med rystende stemme.

"Oh" Mumlede han overraket.

"Vil du ikke nok blive?" Bad jeg.

Igen blev mine øjne våde.

Han må have set hvor bange jeg var, for han begyndte at gå tilbage til sengen.

Han skubbede en lille smule til mig.

"Ryk lidt ind" Sagde han med et opmuntrende smil.

Jeg gjorde som han sagde og han lagde sig ned ved siden af mig.

Han trak mig ind til sig, så jeg lå med hovedet ved hans brystkasse.

"Bedre?" Mumlede han.

*****

Da jeg vågnede var jeg alene.

Min hjerne gik i panik, og mit åndedræt blev hurtigere.

Hvad nu hvis de havde taget Zayn, og var kommet for at slå mig ihjel?!

Hvad hvis de allerede havde dræbt Zayn?! 

Skræmt rejste jeg mig op, og gik over mod trappen.

Jeg kunne høre nogen ukendte stemme nedefra.

Jeg samlede mod til mig, og gik ned.

Hvis det er dem, så kan jeg godt slå dem.

Jason sagde altid at jeg skulle sparke mellem benene, så det gør jeg.

Han fik mig endda til at øve på Louis og Niall...

Da jeg kom ned listede jeg mig ind i stuen hvor stemmerne kom fra.

Jeg kunne genkende Zayn's hår, men der sad også to andre.

Jeg åndede lettet ud.

De var her ikke.

Tre hoveder vendte sig om og kiggede på mig.

Pludselig følte jeg mig akavet, og malplaceret.

Der sad tre drenge på omkring 20 og kiggede på mig. 

Den ene var Zayn, men de to andre kendte jeg ikke.

Jeg havde jo kun Zayn's T-shirt og shorts på.

Jeg kunne mærke deres blikke på mig, og blev minderne væltede ind over mig igen.

Min underlæbe begyndte dirre da jeg kæmpede for at holde tårerne tilbage.

Jeg kiggede skræmt på Zayn.

Deres blikke fik mig til at flippe ud, jeg kunne ikke holde det ud.

De fik alle tingene til at komme tilbage.

"Drenge det her er Madeline, Jason Cortez's søster" Fortalte han dem.

De nikkede begge fraværende, uden at fjerne blikket.

Det var ubehageligt.

Det var som om at deres blik på mig ændrede sig da han sagde at jeg var Jason's søster.

"Så hun er en Cortez?" Spurgte den ene efter lidt tid.

Han havde mørkt hår, og grønne øjne.

Det så ud til at han havde krøller, men de var på en måde trukket tilbage.

Ham den anden havde også mørkt hår, men han havde brune øjne.

"Ja, Harry" Sagde han langsomt.

Zayn rejste sig, og gik hen mod mig.

"Vil du ikke have noget morgenmad?" spurgte han venligt, og gjorde tegn til at jeg skulle følge efter ham.

Jeg fulgte tavst efter ham ind i køkkenet.

"Er du okay?" Spurgte han bekymret.

"Du var der ikke da jeg vågnede, j-jeg blev bange" Forklarede jeg med grødet stemme.

"Hvorfor?" Spurgte han.

"J-jeg kan ikke lide at være alene" Mumlede jeg flovt.

Det var mere end ikke bare at kunne lide det, jeg var rædselslagen over det!

"Hey, det er ikke noget at være flov over. Det ville jeg nok også være hvis jeg var dig" Sagde han opmuntrende.

Jeg havde svært ved at forstille mig Zayn være bange for noget. 

Der var bare noget over hans udstråling, der sagde han at man ikke skulle lege med ham.

Han skreg nærmest af fare, men så alligevel.

Han var så beskyttende at jeg ikke kunne få det til at passe sammen.

"Jeg kan ikke lide den måde de kigger på mig" Indrømmede jeg mumlende.

"Okay. Du spiser morgenmad, og så går jeg ind og snakker lidt med dem? Vi er lige inde ved siden af hvis der skulle ske noget" Lovede han.

Harry's synsvinkel:

Hvad fanden laver hun her?!

Ja, vi havde planlagt at kidnappe hende, og sådan for at ramme Jason, men ikke endnu!

Og hvorfor havde hun alle de blå mærker over det hele?!

Alle ved jo at Zayn ikke kan lide Jason, men ligefrem at lave synlige mærker på hans søster?

Nej, det ligner overhovedet ikke Zayn.

Og hvorfor ville hun også gå frivilligt med ham?

Hun virkede nærmest skræmt over at vi var her.

Lidt efter kom Zayn tilbage.

"Zayn, hvad fuck har du gang i?!" Hviske råbte Liam.

"Jeg troede at vi skulle vente med at kidnappe hende? Og hvornår er det at skade hende blevet en del af planen?" Tilføjede jeg.

"Det er ikke mig der har gjort det! Jeg fandt hende. Nogen havde voldtaget hende og skåret i hende. Jeg tog mig bare af hende. Hun ville jo være død hvis jeg ikke havde gjort noget!" Forklarede han.

"Er du godt klar over hvor mange problemer vi får nu? Jason dræber dig hvis han finder ud af at hun er her" Sagde Liam panisk.

"Og det tror du ikke han ville hvis vi kidnappede hende? Og desuden så ved Tomlinson godt at hun er her" Sagde han ligegyldigt.

Louis.

Det var så længe siden at jeg havde snakket med ham.

Ret trist enligt, vi var jo gode venner.

"Hvad har du tænkt dig at gøre med hende?" Spurgte jeg forsigtigt.

"Jeg ved det ikke. Hun fik vidst en slem hjernerystelse, så jeg vil ikke lade hende tage hjem inden hun i hvert fald kan bruge sin telefon igen" Fortalte han og satte sig ned.

"Men kan i ikke lade vær med at kigge på hende som før. I skræmmer hende" Bad han.

Hvad?

Siden hvornår var Zayn begyndt at tænke sådan?

Han har skræmt mange, og nu vil han ikke have hun bliver bange?

Og hun er over i købet en Cortez.

"Zayn, er du okay?" Spurgte jeg usikkert.

"Ja, hvorfor?" Spurgte han forvirret.

"Du vil ikke have vi skræmmer en Cortez?" Sagde Liam.

Han havde åbenbart også lagt mærke til det.

"Hun minder overhovedet ikke om Jason. Hun er faktisk sød" Forklarede han.

Det her kommer ikke til at ende godt..

"Zayn, du skal ikke en gang overveje at få følelser for hende. Så snart hun kan bruge sin telefon igen er hun ude!" Sagde Liam hårdt til ham.

"Jeg er jo ikke så dum Liam!" Svarede han.

På det tidspunkt troede vi ham.

Men i virkeligheden var han meget dummere end det..

-----

I er ikke så gode til at kommentere, men det håber jeg vi kan ændre.

Fortæl mig hvad i synes.

Jeg er forrasten ved at starte en anden movella op med C@roline, som jeg håber i vil læse med i.

Leave a comment below!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...