Forbidden Love (One Direction ikke kendte)

Madeline Cortez er søster til en af de største bande ledere i London. Madeline betyder alt for hendes bror, derfor vil mange også såre hende for at nå hendes bror. Hun har derfor to til at holde øje med hende, Niall Horan og Louis Tomlinson. Louis har dog en tendens til at være lidt for overbeskyttende.
Men alt Madeline vil er at være fri, så derfor sniger hun sig ofte ud. Men en aften går det galt.
Hun møder en af de andre bander, og de forvandler hendes aften til et levende mareridt. De efterlader hende i en gyde, hvor en mystik dreng finder hende ved halvt bevidsthed. Han tager sig af hende, og får hende til at føle sig tryg. En meget uvant følelse hos hende.
Men det holder kun til det går op for hende hvem han er. Zayn Malik, en af de farligste bande ledere i London.
Hun er skræmt, og vil så langt væk fra ham som muligt, men han nægter at lade hende gå.

Alt dette er starten på en farlig kærlighed der kun kan ende i tåre. Eller kan de ændre det?

61Likes
96Kommentarer
8379Visninger
AA

3. 2

"Hvis du kommer levende fra det her, så hils Jason"

Inden jeg havde en chance for at reagere blev jeg smidt op mod en væg.

Der var tre mænd. 

Jeg kunne ikke se deres ansigter, på grund af mørket i gyden.

De stod alle tre foran mig nu.

Ham der stod i midten fandt en kniv frem.

Panikken begyndte at komme frem i mig.

De havde da ikke tænkt sig at dræbe mig, havde de?

"Godt så. Du lader vær med at skrige, for ellers skal vi nok finde en måde at få dig til at være stille på" Sagde ham i midten med en hentydning til kniven.

Hele min krop var lammet af frygt.

Jeg kunne ikke bevæge mig, men jeg kunne mærke alt.

En af mændene tændte en cigaret. Man kunne tydeligt se gløderne i mørket.

Røgen pustede han ud i hovedet på mig, og selve cigaretten førte han hen mod mig.

Den ene mand løftede mig trøje op, mens ham med cigaretten pressede den mod min mave.

Et skrig forlod mine læber, men jeg prøvede at holde det tilbage.

Ham der holdte min trøje rev den, så den gik i stykker og smed den til jorden.

Jeg begyndte at ryste.

Både af frygt og kulde.

Manden i midten tog en hånd ned til mine bukser og åbnede dem.

Et hulk undslap mine læber da de gik op for mig hvad de havde tænkt sig.

"Aww, er prinsessen ked af det?" Spurgte ham i midten hånligt.

Inden jeg overhovedet havde en chance for at svare fik jeg en knytnæve i maven.

Jeg prøvede så godt jeg kunne at lukke af for alt det de gjorde, men det er ikke særlig nemt.

Jeg kunne mærke deres kolde hænder overalt på min krop.

Da manden i midten tog min mødom skreg jeg, hvilket gjorde at de igen brændte mig.

De skar i mig flere gange, og brændte mig flere steder.

Da de var færdige smed de mig ned på jorden, og gik.

Mit hoved dunkede efter at det havde ramt jorden.

Jeg kunne mærke at jeg var ved at miste bevidstheden.

Jeg kæmpede for at holde mig vågen.

Efterhånden kunne jeg ikke mærke min krop.

Alt inden i mig brændte, men ellers kunne jeg ikke mærke noget.

En skygge kom gående ind i gyden.

Panikken kom frem i mig igen.

Hvorfor kom de tilbage?

Mine øjne var halvt lukkede, og jeg kunne kun se en silhuet.

Nogle hænder løftede min overkrop op, men i stedet for at kolde hænder lagde der nu noget stof over mig.

Mine ben blev også dækket over igen.

Nogle arme løftede mig op, og det var så der at det hele blev sort.

*****

Min krop gjorde ondt.

Alt inden i mig dunkede.

Nogle kolde hænder var pludselig på min mave, hvilket fik mig til at spærre øjne op og rykke væk.

En kæmpe smerte skød igennem mig da jeg bevægede mig, og alt hvad der var sket kom tilbage til mig.

Jeg blinkede panisk for at kunne komme til at se.

Efter lidt tid havde mine øjne vent sig til lyset.

En dreng, eller nok snare en ung mand sad foran mig.

Igen prøvede jeg at rykke væk, men smerten tvang mig til at ligge stille.

"Jeg tror ikke at det er en særlig god ide at du rykker dig for meget" Sagde han manden toneløst.

Nej, det virker forkert at kalde ham en mand, han er jo ikke gammel!

Men han virker for gammel til at være en dreng.

Jeg kiggede skræmt på ham.

Hvorfor var hans hænder på min mave lige før?!

"Jeg gør dig ikke noget" Sagde han og kiggede seriøs på mig.

"H-hvem e-er du?" Spurgte jeg bange.

"Zayn. Andet du vil vide?" Fortalte han kort.

Det var først nu at jeg lagde mærke til hvordan han så ud. 

Sort hår, og smukke hazel farvede øjne.

Han var pæn, uden tvivl!

"Hvor er jeg?" Min stemme rystede.

"Du er hjemme hos mig. Jeg ked af at sige det, men jeg bliver altså nød til at rense dine sår. Vi kan snakke bag efter" Fortalte han, og checkede om jeg forstod det.

Svagt nikkede jeg, og han begyndte at løfte en smule op i min trøje.

Eller, den trøje jeg havde på, for det var ikke mig.

"Det kommer nok til at gøre lidt ondt" Sagde han inden han begyndte at rense mine sår.

Dem fra kniven var ikke så slemme, men brændmærkerne var værre.

*****

Efter omkring en time var han færdig med at rense alle sårene.

Ingen af os havde sagt noget imens.

Hans navn fik en eller anden klokke til at ringe, men hver gang jeg prøvede at komme i tanke om hvor jeg havde hørt det før, begyndte mit hoved at dunke.

"Må jeg tage hjem nu?" Spurgte jeg akavet.

"Jeg kan ikke lade dig gå. For det første er der stor chance for at du bliver overfaldet igen, og for det andet så fik du dig en hjernerystelse" Forklarede han venligt.

"Hvorfor tror du at jeg bliver.. Overfaldet igen" Min stemme knækkede ved overfaldet.

Jeg kunne stadig ikke tro at jeg rent faktisk havde mistet min mødom, og så ved en fucking voldtægt.

"Madeline, jeg ved godt hvem din bror er" Selvfølgelig.

Hvem i London ved ikke hvem Jason Contez er?

Fuck!

Jason.

Niall og Louis!!

Shit!

Jeg bliver jo nød til at være hjemme inden Jason kommer tilbage, og jeg bliver også nød til at forklare hvad der skete.

Jason flipper hvis han finde ud af at jeg er hos en dreng..

"Zayn, jeg bliver nød til at tage hjem. Jason er ikke så meget for at jeg er ude" Prøvede jeg at forklare ham.

"Det er for farligt for dig at tage hjem. Er Jason virkelig så overbeskyttende?" Spurgte han nysgerrigt.

"Han tog ligesom over da vores far døde. Det er ikke så meget Jason jeg er bekymret for, det er mere hvad han vil gøre ved Niall og Louis" Svarede jeg ærligt.

Jason er jo ikke ligefrem bange for at bruge en pistol..

"Niall og Louis?" Spurgte han forvirret.

"De er på en måde mine bodyguards. Og mine eneste venner" Indrømmede jeg.

"Eneste venner?" Jeg kan vidst ligeså godt opgive at komme hjem.

"Jeg har ikke rigtigt lov til at være udenfor" Endnu en indrømmelse.

Hvorfor kan jeg ikke bare være normal.

Hvorfor kan jeg ikke bare være fri som alle andre?

"Men hvis du aldrig er udenfor, undskyld jeg spørg, hvordan kunne de så overfalde dig?" Spurgte han forvirret.

"Jeg plejer at hoppe ud af vinduet" Mumlede jeg genert.

"Så du er en rule-breaker?" Spurgte han med et charmerende smil.

"Hedder det ikke crime-rider?" Det er i hvert fald det Niall plejer at kalde mig..

"Jo, men jeg kan godt lide at være anderledes" Sagde han med et lille grin.

"Bor du alene?" Nu var det min tur til at spørge.

"Ja. Men nogle af mine venner er her tit, de har værelser og alt" Fortalte han.

Han er overhovedet ikke så slem..

-----

Lidt kort, men jeg skal lige i gang.

Jaah, fortæl mig hvad i synes.

Leave a comment below! (Det har jeg altid haft lyst til at sige :3)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...