Forbidden Love (One Direction ikke kendte)

Madeline Cortez er søster til en af de største bande ledere i London. Madeline betyder alt for hendes bror, derfor vil mange også såre hende for at nå hendes bror. Hun har derfor to til at holde øje med hende, Niall Horan og Louis Tomlinson. Louis har dog en tendens til at være lidt for overbeskyttende.
Men alt Madeline vil er at være fri, så derfor sniger hun sig ofte ud. Men en aften går det galt.
Hun møder en af de andre bander, og de forvandler hendes aften til et levende mareridt. De efterlader hende i en gyde, hvor en mystik dreng finder hende ved halvt bevidsthed. Han tager sig af hende, og får hende til at føle sig tryg. En meget uvant følelse hos hende.
Men det holder kun til det går op for hende hvem han er. Zayn Malik, en af de farligste bande ledere i London.
Hun er skræmt, og vil så langt væk fra ham som muligt, men han nægter at lade hende gå.

Alt dette er starten på en farlig kærlighed der kun kan ende i tåre. Eller kan de ændre det?

61Likes
96Kommentarer
8723Visninger
AA

18. 17

Zayns synsvinkel:

Efter jeg havde været i bad var jeg blevet utrolig sulten, så jeg skyndte mig at tage et par sweatpants på, og gik ned i køkkenet. Selvfølgelig var jeg sulten, jeg havde jo ikke spist morgenmad da jeg var hos Madeline. Faktisk så havde jeg slet ikke spist noget i dag.

Jeg hev noget tilfældigt ud af køleskabet, og smed det i mikroovnen. Af en eller anden grund havde vi altid rester af et eller andet i køleskabet. Ikke at jeg klager, for det var 1000 gange hurtigere end at skulle lave noget fra bunden…

Mens jeg ventede på at maden blev varmet vibrerede min telefon. Jeg fik hurtigt fisket den op ad lommen, og tog den hurtigt op til øret.

”Zayn Malik” Sagde jeg hurtigt.

”Jonnie Edwards. Jeg har sendt en over med passene, så du får dem nok lige om lidt” Lød den velkendte stemme.

”Tak Jonnie. Jeg sætter virkelig pris på at du gør det her” Fortalte jeg ham ærligt.

Jonnie var god nok, det var bare hans søster der var noget i vejen med. Hun er også den eneste grund til at jeg ikke taler med ham mere, jeg vil ikke risikere at se hende. Ikke efter det hun gjorde.

”Du ville have gjort det samme for mig. Men jeg bliver nød til at smutte” Og med de or lagde han på.

Det hele var stadig utroligt akavet i mellem os. Altså for fanden, han havde introduceret mig for hans lillesøster, så fandt vi sammen, og så finder hun en anden. Et eller andet sted burde jeg nok have lagt mærke til det. Det var jo ikke ligefrem fordi at hun gjorde sig umage med at skjule det.

Mikroovnens bibben fik mig trukket ud af mine tanker. Uden rigtigt at tænkte over det tog jeg fat i tallerkenen, og fik pludseligt meget travlt med at komme over til bordet.

”Av” Sagde jeg vrissende efter at have smidt tallerkenen ned på bordet. Hvorfor bliver tallerkner også altid så varme?

Jeg begyndte at spise, og var cirka halvvejs da det bankede på døren. Det var sikkert passene, så jeg skyndte mig hen til døren. Jeg åbnede døren, og fik øje på den person jeg havde mindst lyst til at se.

”Hej Zayn” Lød hendes utroligt irriterende stemme. Alene den gav mig lyst til at slå hende.

”Perrie” Nikkede jeg anstrengt.

Uden overhovedet at kigge en ekstra gang på mig, gik hun ind i huset som om hun stadig boede her. Hun gik som om hun ejede det hele, og det irriterede mig grænseløst.

Ikke slå hende, ikke slå hende.

”Har du ladet trøjen blive af for mig skyld? Nu er jeg jo næsten helt smigret” Sagde hun med et frækt smil.

Du kan jo altid bare skyde hende…

”Nej, hvis jeg vidste du kom, så havde jeg taget mere tøj på” Fortalte jeg hende irriteret.

”Du ved jo hvor meget jeg nyder at hive det af dig” Spant hun.

Okay, nu vil jeg faktisk gerne skyde hende.

”Har du passene med?” Vrissede jeg, så det burde være åbenlyst at jeg ikke ville have hende her.

Maden er stadig varm. Hvis jeg nu smider det på hende, så forsvinder hun nok hurtigt.

”Ja” Svarede hun som om at det var ligegyldigt.

”Kan du så ikke bare give mig dem, og så bare skride?” Spurgte jeg hårdt.

”Det kunne jeg godt, men det ville jo ikke være særlig sjovt, ville det vel?” Af alle mennesker i hele verden, sender Jonnie hende?!

”Hvad vil du have?” Spurgte jeg opgivende.

”Dig” Hviskede hun forførende. Det var bare ærgerligt at det ikke virkede på mig længere.

”Det skulle du nok have tænkt over noget før” Sagde jeg koldt.

”Det er jo ikke min skyld at du er så følsom. Men lad vær med at tænk på det på den måde, tænk på det som et One Night Stand” Forslog hun, og lagde sine iskolde hænder på min mave.

”Jeg gør ikke den slags” Sagde jeg koldere end før.

”Hvorfor ikke? Det er jo ikke fordi at du har en kæreste som du skal være loyal over for” Sagde hun og grinte af hende egen joke.

”Perrie, gider du ikke godt bare at gå?” Spurgte jeg hårdt.

Jeg prøvede at bakke væk fra hende, få så meget afstand som muligt i mellem os. Min ryg ramte muren, og jeg bandede indvendigt.

”Sig mig, vil du gerne af med mig? Det tror jeg godt at jeg kan ændre” Sagde hun beslutsomt.

Jeg nåede ikke at reagere inden hun smaskede sine læber mod mine. Jeg havde lyst til at brækker mig, men jeg var for chokeret til overhovedet at skubbe hende væk.

Hoveddøren blev åbnet, og der gik ikke længe inden der var en der hev Perrie væk. Jeg havde regnet med at det ville være Harry eller Liam, men det var Madeline. Jeg kunne ikke andet end at se overrasket til da hun placerede en knytnæve på Perries kæbe.

Madelines synsvinkel:

Jeg var kun lige kommet ind af døren da mine øjne landede på en Zayn der var presset op ad væggen af en eller anden blondine. Vreden begyndte at boble inden i mig, og uden at tænke hev jeg blondinen væk fra ham. Hårdt slog jeg hendes kæbe, og jeg håbede virkeligt at den gik af led.

”Hvad fanden tror du lige at du har gang i?!” Vrissede jeg gennem sammenbidte tænder.

”Oh undskyld, jeg vidste ikke at han var sammen med nogen. Hvis jeg gjorde det havde jeg stoppet ham for lang tid siden” Sagde hun med det mest falsk smil jeg nogensinde har set.

Jeg skulle til at slå hende igen da Zayn stoppede mig.

”Jeg har også lyst til at slå hende, men det hjælper ikke noget” Hviskede han beroligende i mit øre.

”Vent. Du er Jasons lillesøster. Er det virkelig hende du har erstattet mig med, Zayn? Hvad ville du gøre hvis jeg fortalte det til folk?” Lød hendes kvalmende stemme.

”Perrie, jeg ved hvad du har tænkt dig, men du kan lige så godt glemme det. De skal ikke vide noget. Du ved lige så godt som mig at hun ikke har fortjent det” Sagde Zayn roligt, men jeg kunne mærke at hans krop var anspændt.

”Og du regner med at det får mig til at holde mund? Det skulle hun måske have tænkt på inden hun slog mig. Jeg går nu, så i må hellere nyde den sidste tid i har sammen” Sagde hun med en falsk glade, inden hun med selvsikre skridt gik ud af døren.

”Madeline, jeg er virkelig ked af det, men du bliver nød til at gå. Lige nu. Det er for farligt for dig her, det er det første sted de vil komme. Louis og Niall kan beskytte dig bedre end jeg kan lige nu, så lov at du tager direkte hjem til dem. Du løber hjem” Sagde han beslutsomt.

Jeg forstod ikke hvad han mente. Hvorfor var det farligt? Hvad var det der var farligt?

”Jeg ved godt at du er forvirret, men der er ikke tid til at forklare dig det. De kan komme inden for alt mellem 10 minutter og 3 timer. Bare skynd dig” Forsatte han bedende, inden han trak mig ind i et kram.

Han holdte om mig som at han aldrig ville give slip. Som om at han var bange for at jeg ville forsvinde. Det gjorde mig endnu mere forvirret, men jeg gjorde som han sagde og skyndte mig hjem.

*****

”Er du hjemme allerede?” Spurgte Niall forvirret da jeg forpustet kom ind ad døren.

Jeg svarede ikke, men gik bare ind i stuen og satte mig. Jeg var ikke vant til at løbe, og jeg var fuldstændigt stakåndet.

Jeg nåede kun lige at få en rolig vejrtrækningen, inden der kom nogen brasende ind gennem døren. Panisk kiggede jeg på de tre mænd der med roligt skridt kom gående ind i huset. Var det der har Zayn var bange for der ville ske?

”Ingen rør sig, eller jeg skyder pigen” Sagde manden der gik i midten roligt, og rettede en pistol mod mig.

Louis som ellers havde været ved at rejse sig, faldt tungt ned i sofaen igen. Ud af øjenkrogen kunne jeg se at Niall fik sneget dig ud ad døren, uden mændene lagde mærke til det.

”Hvis i så meget som rører hende slår jeg jer ihjel!” Råbte Louis vred.

”Bind ham til en stol, og så hvor meget der skal til inden han slår os ihjel” Sagde manden med en udfordrende tone.

Det tog ikke lang tid inden det gik op for mig hvad han mente, og jeg kunne allerede mærke mine øjne blive våde. Jeg nægtede at gå gennem det en gang til. Det kunne jeg bare ikke!

Louis prøvede ihærdigt at komme væk, men det var umuligt. De var to mod en, og de var begge større end ham. Han havde tabt allerede inden kampen gik i gang. Det havde vi begge.

”Hvad vil i?” Spurgte jeg med rystende stemme.

Jeg var skræmt. Og der var ikke nogen der kunne stoppe dem. De kunne gøre lige præcis hvad de ville, og det havde jeg en stærk fornemmelse af at de havde tænkt sig at gøre.

”Jeg hørte en lille fugl synge om at det ikke kun var Jason at du var tæt på, så jeg tænkte at begge idioter ville være for sårede til at kunne gøre noget, så det er jo perfekt. For mig altså. Jeg ved ikke hvor meget du kommer til at nyde det her” Fortalte han med et ondt smil.

”Jeg slår dig ihjel!” Råbte Louis igen.

”Få ham til at holde mund” Sagde manden foran mig som om at han var ligeglad.

Jeg så ikke hvad de gjorde ved Louis, men øjne var placeret på manden som kom tættere og tættere på mig. Jeg bakkede så langt væk jeg kunne, men der var ikke særlig lang i en sofa.

Han stod nu bøjet over mig, og jeg var for skræmt til at bevæge mig. Min krop var lam af skræk, og jeg kunne ikke få luft nok ned i lungerene til at skrige. Der var ingen chance for at komme væk, og det vidste vi begge to godt.

Han trak mig ud midt på gulvet, og smed mig ned, så jeg lå på ryggen. Jeg var for bange til overhovedet at mærke min ryg ramme gulvet. Alt mit hoved kunne koncentrere sig om var at holde ham væk fra mig, men min krop var frosset fast.

Han tog fat i min høje arm, og begyndte at skære i mit håndled. Smerten fik mig til at skrige, og jeg kunne høre at Louis prøvede at sige noget, men noget fik lydende til at forsvinde. Jeg prøvede at holde mine skrig inden for at gøre det nemmere for Louis, men det var umuligt.

Et bind blev placeret foran mine øjne, og jeg havde ikke længere nogen fornemmelse af hvor de var. Jeg kunne mærke blodet der nu løb ned ad min arm.

”Jeg vil have at han ske se det her. Se hvor ondt det gør på hende” Sagde mande ondskabsfuldt.

Hans hænder begyndte at køre over hele min krop, og mine skrig stoppede hurtigt. Noget i mit hoved sagde at han ville stoppe hvis jeg ikke sagde noget, men det noget havde selvfølgelig langt fra ret.

Min trøje forsvandt, og det samme gjorde mine busker. Jeg prøvede at slå og sparke for at ramme ham, men der var en der holdte mine arme nede, og en tung krop satte sig på mine ben.

En hånd kærtegnede mig mave, og en anden kørte langsomt op ad mine inderlår. Jeg havde lyst til at skrige, men jeg holdt det inde. Det var slemt nok for Louis at han var tvunget til at kigge på, jeg behøvede ikke gøre det svære for ham ved at skrige.

Hånden på min mave kørte op mellem mine bryster, og på vej om mod min ryg stoppede den pludseligt.

”Der er ingen der kan redde dig, prinsesse” Sagde manden hånligt, og jeg ventede bare på at få det overstået.

”Skal vi vædde?!” Råbte en meget vred stemme, som jeg genkendte som Zayns.

Inden jeg overhovedet kunne nå at reagerer, var jeg blevet hevet op og stå. Noget koldt metal blev placeret ved mine tindinger, og lyden af nogle dæmpede skrig og en stol der væltede kom. Tårerne faldt nu hurtigt efter hinanden.

”Et skridt nærmere og hun dør” Sagde mande truende.

Der lød tre skud hurtigt efter hinanden, og jeg følte mig selv falde mod gulvet. Var jeg blevet ramt?

Nej, det kunne jeg ikke være. Så ville jeg være død, og jeg kunne tydeligt mærke mit håndled dunke, så jeg kunne umuligt være ramt. Men hvis det ikke var manden der skød, hvem gjorde så?

Bidet for mine øjne blev fjernet, og jeg kiggede lettet op i Zayns. Han satte sig ned ved siden af mig, og jeg græd i hans skød. Jeg lod nogle hjerteskærende komme ud, og prøvede ikke det mindste på at holde dem tilbage.

”Få hende væk herfra. Jeg er ligeglad hvor i tager hen, hun skal bare ikke være her. Jeg siger til Jason at hun er død, og at du fjernede hendes lig for at gøre det nemmere for ham. Bare få hende til et sted der er sikkert” Lød Louis rystende stemme. Han var på kanten til tåre.

------------

SIDSTE KAPITEL!

Jeg vil utroligt gerne høre hvad i synes om hele historien!

-LEAVE A COMMENT BELOW!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...