Forbidden Love (One Direction ikke kendte)

Madeline Cortez er søster til en af de største bande ledere i London. Madeline betyder alt for hendes bror, derfor vil mange også såre hende for at nå hendes bror. Hun har derfor to til at holde øje med hende, Niall Horan og Louis Tomlinson. Louis har dog en tendens til at være lidt for overbeskyttende.
Men alt Madeline vil er at være fri, så derfor sniger hun sig ofte ud. Men en aften går det galt.
Hun møder en af de andre bander, og de forvandler hendes aften til et levende mareridt. De efterlader hende i en gyde, hvor en mystik dreng finder hende ved halvt bevidsthed. Han tager sig af hende, og får hende til at føle sig tryg. En meget uvant følelse hos hende.
Men det holder kun til det går op for hende hvem han er. Zayn Malik, en af de farligste bande ledere i London.
Hun er skræmt, og vil så langt væk fra ham som muligt, men han nægter at lade hende gå.

Alt dette er starten på en farlig kærlighed der kun kan ende i tåre. Eller kan de ændre det?

61Likes
96Kommentarer
8680Visninger
AA

17. 16

Da jeg vågnede havde jeg et smil klistret på læberne. Duften af roser fyldte mine næsebor, og der var nogle enkle blade der havde filtret sig ind i mit hår. Der var en svag lugt af mad, så jeg gættede på at Zayn var ved at lave mad. Mit smil blev om muligt endnu større da minderne fra i går gik igennem mit hoved.

Måden han havde kysset mig på. Hvordan hans læber havde kærtegnet min hud. Hvordan vi havde…

”Madeline? Zayn bad mig vække dig. Der er morgenmad” Afbrød Liam mine tanker da han stak hovedet ind ad døren.

”Ja, jeg kommer om lidt” Smilte jeg, og så snart han var gået var jeg hurtig til at finde noget tøj og smide det på.

Det var en smuld ømt når jeg gik, men ikke nok til at jeg ikke kunne ignorere det. Med mine fingre fik jeg mit hår sat bare nogen lunde på plads, og fjernet rosenbladene. Der var ingen grund til at de skulle starte en akavet samtale over at jeg havde blomsterblade i håret.

Med hurtige skridt var jeg inde i køkkenet, hvor Zayn var ved at sætte maden på bordet. Harry og Liam sad allerede ved bordet, og kiggede underligt fra mig til Zayn. Det ville ikke undre mig hvis de vidste noget som jeg ikke ville have de skulle vide…

”Hvad?” Spurgte jeg da de endte med at sidde og stirre på mig.

”Jeg forstår bare ikke hvordan du kan se så godt ud i Zayns tøj. Det kunne Perrie ikke en gang” Det sidste var kun en hurtig mumlen, men jeg hørte det alligevel.

”Hey! Hun er min pige, så du skal ikke en gang prøve at flirte med hende” Kom det advarende fra Zayn, i samme øjeblik som han lagde sine arme om mig.

”Hvem er Perrie?” Spurgte jeg nysgerrigt.

”Tusind tak for det Harry! Perrie er en jeg en gang var sammen med. Det viste sig at være en ret så stor fejl” Fortalte han, og sendte Harry irriterede blikke.

”Hvorfor var det en fejl?” Spurgte jeg stadig nysgerrigt.

Jeg var ikke irriteret eller jaloux over at han havde haft en anden, men bare nysgerrig. Desuden så virkede det også som om at hun ikke var andet end fortid, så hvorfor bekymre mig om hende?

”Det har du ikke lyst til at vide. Desuden så er hun fortid, og der er ingen grund til at grave i fortiden” Bevægede han sig udenom.

”Du ved godt at du ikke slipper så nemt. Hvis du ikke selv vil sige det, så for jeg det bare ud af Harry eller Liam” Fortalte jeg.

”Jeg har ikke lyst til at snakke om det, så bare lad det ligge! Skal vi spise?” Kom det smule hårdt fra ham.

”Jo, selvfølgelig” Svarede jeg akavet, mens jeg satte mig ned.

Der var en akavet stilhed mens vi spiste. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle kigge hen, og da slet ikke hvad jeg skulle sige. Hvad var der jeg kunne sige?

”Jeg må nok hellere til at begynde at gå hjem. Tak for i går, og det hele. Vi ses jo nok” Mumlede jeg akavet, og begyndte at gå ud.

”Jeg følger dig hjem” Sagde Harry hurtigt.

Der kom ikke et ord fra Zayn, hvilket sårede mig. Hende Perrie måtte stadig betyde et eller andet for ham, siden at han ændrede sig så meget efter hun blev nævnt.

”Du skal ikke tage dig af at han er så underlig. Han er bare stadig en smule såret over Perrie, selvom han ikke er meget for at indrømme det” Fortalte Harry da vi var kommet ud.

”Hvad skete der mellem dem?” Et eller andet måtte der jo være sket.

”Zayn elskede hende. Han ville gøre alt for hende. Hvis han bad ham hoppe ud fra et bjerg ville han gøre det. Vi troede alle sammen at hun også ville gøre det for ham, men vi tog fejl.

En aften opdagede han hende stå og kysse med en anden. Det sårede ham, og han troede at det var fordi at han ikke tog sig nok af hende. Han begyndte at behandle hende som en prinsesse. Det var umuligt at elske nogen mere, men det var åbenbart ikke nok.

Zayn kom tideligt hjem en dag. Han havde købt blomster, og endda og en ring til hende. Han kunne ikke finde hende, så han kiggede i soveværelset. Hun lå og… Du ved. Sammen med en anden.

Man skulle tro at Zayn ville begynde at råbe ad dem, men nej. Han gik ned i køkkenet, og ventede på at de blev færdige. Da Perrie kom ned smed han tingene direkte i hovedet på hende, og bad hende, jeg citere: Skride ad helvede til sammen med hendes fucktoy” Fortalte Harry mens vi gik.

”Hvem ville gøre det mod Zayn?” Tænkte jeg højt.

”Perrie åbenbart. Jeg tror godt du forstår hvorfor at han ikke har lyst til at snakke om hende. Han ville fri til hende, og så finder han ud af at hun er ham utro. Det tror jeg aldrig man kommer sig over” Sagde han.

”Jeg tror at du har ret” Mumlede jeg.

Vi gik i stilhed indtil vi nåede mit hus. Jeg prøvede forsigtigt at åbne døren, som viste sig at være låst, så jeg var nød til at banke på. Da Louis åbnede døren, kom der et andet blik i Harrys øjne.

”Harry? Hvad laver du her?” Spurgte Louis, uden så meget som at kigge på mig.

”Jeg ville bare følge Madeline hjem. Det er længe siden hva?” Sagde Harry akavet.

”Det er det vel” Mumlede Louis.

”Jeg går igen. Der er vel ingen grund til at jeg følger hende helt ind” Mumlede Harry, og begyndte at gå igen.

*****

Hele dagen havde jeg tænkt over det Harry havde fortalt mig Jeg fatter simpelthen ikke hvordan nogen kunne få sig selv til at gøre sådan noget mod Zayn.

En ting mere der forvirrede mig var måden Harry og Louis havde opført sig over for hinanden på. Det virkede som om at de begge gerne ville sige noget til hinanden, men der var ingen af dem der havde modet til at starte samtalen. Trist enligt.

Jeg gav et forskrækket hop fra mig, da der lød en let banken på mit vindue. Da jeg kiggede til siden, var Zayns ansigt lige uden for vinduet. Han ansigt var kun meget svagt lyst op, hvilket fik ham til at se utrolig uhyggelig ud.

Jeg var hurtig til at åbne vinduet, og lukke ham ind.

”Zayn, hvad laver du her?” Hvis Jason kom hjem ville han være død.

”Du er ikke den eneste der kan snige sig ud. Desuden så vil jeg også gerne undskylde for min opførelse i morges. Det var ikke fair over for dig” Undskyldte han.

”Du behøver ikke at undskylde” Mumlede jeg.

”Jo. Du har jo næsten ret til at vide det, og jeg ved godt at Harry har fortalt dig det, men jeg kunne bare ikke klare tanken om at jeg måske havde såret dig. Jeg kunne aldrig nogensinde drømme om at såre dig” Sagde han, og sørgede for at hele tiden have øjenkontakt med mig.

”Det ved jeg” Sukkede jeg, inden jeg lagde mig med hovedet på han brystkasse.

-------

Der er sket utrolig mange ting på det sidste, og det er først nu at der rigtigt er kommet ro på.

Forbidden Love er begyndt at gå hen mod slutningen :'( og jeg tror at der kommer 3 måske 4 kapitler mere. Og jeg lover nu at jeg vil virkelig tage mig sammen så de sidste kapitler blive længere og forhåbentligt meget bedre!

-Leave a comment below!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...