Forbidden Love (One Direction ikke kendte)

Madeline Cortez er søster til en af de største bande ledere i London. Madeline betyder alt for hendes bror, derfor vil mange også såre hende for at nå hendes bror. Hun har derfor to til at holde øje med hende, Niall Horan og Louis Tomlinson. Louis har dog en tendens til at være lidt for overbeskyttende.
Men alt Madeline vil er at være fri, så derfor sniger hun sig ofte ud. Men en aften går det galt.
Hun møder en af de andre bander, og de forvandler hendes aften til et levende mareridt. De efterlader hende i en gyde, hvor en mystik dreng finder hende ved halvt bevidsthed. Han tager sig af hende, og får hende til at føle sig tryg. En meget uvant følelse hos hende.
Men det holder kun til det går op for hende hvem han er. Zayn Malik, en af de farligste bande ledere i London.
Hun er skræmt, og vil så langt væk fra ham som muligt, men han nægter at lade hende gå.

Alt dette er starten på en farlig kærlighed der kun kan ende i tåre. Eller kan de ændre det?

61Likes
96Kommentarer
8373Visninger
AA

16. 15

”Louis, jeg.” Startede jeg ud, men kunne ikke fortsætte.

”Du hvad?” Spurgte han usikkert.

”Jeg kan ikke” Kom det hurtigt fra mig.

Jeg havde jo ikke lyst til at afvise ham, for jeg hadede at skulle såre ham. Men på den anden side var jeg jo nød til det. Det var jo hellere ikke fair over for ham hvis han gik rundt og troede at jeg rent faktisk kunne lide ham, som mere end en ven.

”Hvorfor ikke? Det er jo ikke fordi at du er sammen med en anden” Sagde han halv drillende.

Hvis han bare vidste…

”Eh” Var det mest geniale svar jeg kunne komme frem med.

”For det er du da ikke. Er du?” Spurgte han pludselig helt nervøst.

”Nej? Jo? Måske? Jeg ved det ikke? Pizza?” Sagde jeg akavet.

"Så det er du?! Med hvem? Niall?!" Skreg han han vredt.

"Jeg hørte ordet pizza og mit navn" Sagde Niall der igen var kommet ind i stuen.

"Er det Niall du er sammen med? I kunne i det mindst have fortalt mig det!" Råbte Louis vredt, og ignorere fuldstændigt Niall.

"Nej! Jeg er ikke sammen med Niall!" Prøvede jeg at forsvare mig selv.

"Hvem fanden er det så?!" Råbte han vredt.

Skræmt kiggede jeg over mod Niall, i håb om at han på en eller anden måde kunne hjælpe mig. Men jeg vidste godt at det ikke var muligt.

"Så det er Niall. Jeg troede virkelig at du var en bedre ven, Niall" Sagde han trist.

"Louis, jeg lover dig at der ikke er noget mellem mig og Niall" Forsikrede jeg ham om.

"Hvem er det så, for det er jo tydeligt at der er en" Mumlede han irriteret.

"Bare fortæl ham det Madeline. Han har fortjent at få det at vide" Sagde Niall stille.

"Så du vidste det?! Hvorfor sagde du ikke noget til mig?!" Nu var Louis gået tilbage til at råbe.

"Fordi at det er hendes hemmelighed" Svarede Niall ham ærligt.

"Hvem er han Madeline?" Spurgte han hårdt.

"Zayn. Zayn Malik" Svarede jeg ærligt.

"HVAD?! Hvordan kan du vælge den idiot over mig?! Jason slår jer begge ihjel når han finder ud af det!" Råbte han vredere end før.

"Louis, vil du ikke nok lade vær med at fortælle ham noget?" Spurgte jeg bedende.

"Hvad er det overhovedet ved ham der er så fantastik at det betyder så meget for dig?" Krævede han at få at vide.

"H-han får mig til at føle mig tryg. Fri. Louis, du ved godt at jeg hader mit liv her, men han gør det okay. Han får mig til at glemme hvor dårligt mit liv enligt er" Fortalte jeg ham fuldstændigt ærligt.

"Louis jeg vil gøre alt for dig. Bare lad vær med at fortælle det til Jason" Det her kan meget hurtigt gå begge veje.

"Jeg siger ikke noget til ham, men jeg har nogle betingelser!" Sagde han monotont.

"Selvfølgelig" Nikkede jeg stille.

"Du er hjemme senest klokken 23, med mindre vi aftaler andet. For jeg regner med at du tager over til ham, eller sniger dig ud for at se ham. 2: Du bliver hjemme om fredagen. Det er vores dag. Og 3: Du skal fortælle mig hvem der ved der her, og hvor mange der har hjulpet dig" Sagde han bestemt.

Det var vel enligt fair nok. Jeg var bare lykkelig over at han ikke siger det til Jason...

"Zayn ved det jo tydeligvist, og Niall også. Harry og Liam er også godt klar over det. Det samme med Liams kæreste, Sophia. Det var faktisk Liams ide at hun skulle dække over mig" Fortalte jeg ud i et.

"Sophia er også med i det?" Spurgte han forvirret.

"Ja" mumlede jeg usikkert.

Alle andre end ham vidst det. Hvis det var mig ville jeg da også blive sur, så det er jo fair nok han er det. Et eller andet sted er han nok også lidt såret...

"Vent. Dække over dig? Hvordan har hun dækket over dig?" Spurgte han endnu mere forvirret.

Oh boy..

"Kan du huske den aften hvor jeg sagde at jeg ville se film? Da du kom ind var vinduet åbent, og jeg lå under sengen fordi at jeg lige var kommet tilbage"

Sagde jeg i en hurtig mumlen.

”Je.. Ugh. Bare aldrig gør det igen, okay?” Ændrede han sin sætning

”Godt så, men hvis det hele er okay så tror jeg da bare at jeg smutter” Sagde jeg hurtigt, og var hurtigere end nogensinde ude af døren.

*****

Der var gået en lille uges tid siden Louis fik det hele at vide. Fredag var den eneste dag hvor jeg ikke havde brug hele dagen hos Zayn. Jeg tror aldrig at jeg har haft en uge, hvor jeg har været så glad, eller følt mig så fri.

Zayn havde strengt sagt at jeg ikke måtte komme før 17:30 i dag, så jeg havde holdt film dag med Niall og Louis. Ud over det havde jeg fået at vide at jeg skulle tage tøj på, som jeg ville gøre hvis vi skulle ud på en fancy resturent. Jeg har ingen anelse om hvad jeg skal forvente.

Med et sidste blik i spejlet var jeg klar til at gå. Jeg havde en af de eneste kjoler jeg ejede på. En sort stropløs kjole, hvor den fra taljen var pink. Den stoppede cirka midt på låret.

Jeg havde ikke gjort særlig meget ud af min make-up, det var ikke rigtigt noget ud over det sædvanlige. Mine sko var almindelige sorte converse. Jeg var på gå ben, så højhælede ville garanteret ende galt.

Jeg tog en sort læder jakke på. Et eller andet skulle jeg jo holde varmen med... Med spændte skridt gik jeg nedenuden hvor Niall og Louis ventede. Der var ved at væretid til at jeg skulle gå.

Jeg var på ved ud ad døren da en stemme stoppede mig.

"Du går ikke. Ikke før at jeg har godkendt dig" Lød Nialls drillende stemme.

Med et stort smil tog jeg jakken af, og drejede rundt for dem. 

"Du er smuk" Kom det fra Louis.

"Tak. Jeg bliver altså nød til at gå nu. Jeg er hjemme i morgen, okay?" Spurgte jeg, og kiggede direkte på Louis.

"Så ses vi i morgen" Sukkede han.

*****

Forsigtigt bankede jeg på døren. Nervøsiteten var lige så stille begyndt at komme frem inden i mig. Hvad nu hvis jeg var for fint klædt på? Eller ikke fin nok? 

Døren blev åbnet af Harry, som utroligt nok stod i jakkesæt. Han så anderledes ud på den måde, men anderledes på en god måde. Jeg tror ikke at der er nogen pige med synet i orden der ville klage over Harry i et jakkesæt.

Jeg fulgte efter ham ind i stuen, hvor Zayn sad ved et flot opdækket bord. Glem hvad jeg sagde om Harry i jakkesæt. Zayn er mindst lige så god i jakkesæt som Harry!

Harry gik hurtigt igen, da Zayn rejste sig for at trække min stol ud. 

Da vi sad overfor hinanden kunne jeg ikke lade vær med at smile. Det virkede så uvirkeligt at vi sad her. Ham i jakkesæt og mig i kjole. Hvis man ikke vidste bedre kunne vi ligeså godt sidde på en dyr resturent. Hvis man ikke vidste bedre kunne vi godt være to helt almindelige mennesker der var på date.

"Du er smuk" Sagde han med et elskværdigt smil på læberne.

"Her er jeres menukort. Jeg kommer tilbage om lidt for at tage i mod jeres bestilling" Sagde Harry tjener agtigt, og gik efter at have lagt på kort på bordet.

"Har du virkelig lavet alt det her?" Spurgte jeg overrasket.

"Harry og Liam har også hjulpet" Fortalte han med et stolt smil.

"Hvorfor har i gjort alt det her?" Det virkede så uvirkeligt at han havde gjort det for mig. Så speciel var jeg jo heller ikke.

"Når jeg ikke kan tage dig med ud på en dyr resturent, så må resturenten jo komme til os" Forklarede han med et blik fuld af kærlighed. 

Jeg kiggede ned på kortet Harry havde givet os.

Forret: Nachos med stærk salsa

Hovedret: Spagetti med kødboller

Dessert: Banana split, og varm kakao med skumfiduser

Overrasket kiggede jeg op på Zayn, der bare sad og kiggede afventende på mig. Utroligt nok så var det mine livretter vi skulle have. Jeg havde ikke regnet med at han ville huske det.

"Jeg håber at du er sulten. Denne her gang lader jeg dig ikke en gang være i nærheden af køkkenet. Vi kan jo ikke have at spagettien brænder på" Sagde han med en drillende undertone.

Jeg tænkte tilbage på den første dag jeg var her. Da jeg vågnede, og han rensede mine sår. Telefonsamtalen han havde med Louis. De timer hvor vi bare havde sidder og snakker om ingenting. Da jeg brændte spagetti på. Hvor tryg han fik mig til at føle mig. 

"Vi kunne jo altid bare bestille pizza" Ligesom vi havde gjort den første dag.

Harry kom gående ind med to glad i hånden. Han satte dem foran os, og tog menukortene med sig ud. Kort efter kom han igen med en tallerken som han satte midt på bordet.

*****

”Bliver du i nat?” Spurgte Zayn, mens Harry tog de sidste ting ud fra bordet.

”Ja, altså medmindre at du hellere vil have at jeg tager hjem?” Svarede jeg med et drillende smil.

”Hvis jeg kunne bestemme, så var det her dit hjem” Sagde han forførende, og rejste sig op.

Jeg gjorde det samme, og fulgte efter ham op ad trapperne. Han gik ind på det værelse jeg genkendte som hans, og jeg fulgte efter.

Da jeg gik ind ad døren, fik jeg en endnu større overraskelse end jeg havde fået da jeg kom.

Hele rummet var lyst op af en masser stearinlys der stod rundt over det hele. Der lå rosenblade spredt ud over sengen og She’s The Man lå foran fjernsynet.

”Jeg håber at du har lyst til at se film” Sagde han kærlig, og fandt noget tøj frem fra sit skab.

Han rakte mig et par shorts og en T-shirt. Jeg tog tøjet med ud på det badeværelse der hørte til hans værelse. Hurtigere end jeg plejede fik jeg skiftet til hans tøj.

Da jeg gik ud igen, landede mine øjne på Zayn der skulle til at tage en T-shirt på. Med min ene hånd fik jeg den hevet ned, så han ikke kunne få den på.

”Du er kønnere uden den på” Sagde jeg. Denne gang var det min tur til at bruge en drillende undertone.

”Som frøkenen ønsker” Sagde han formelt, og trak mig med over til sengen.

Duften af roser ramte straks mine næsebor, og jeg kunne ikke lade vær med at smile. Roser havde altid været en af mine yndlingsblomster.

Jeg lagde mig tæt op ad Zayn mens han startede filmen. Den her dag kunne kun beskrives som perfekt.

------

Jeg har virkelig været tom for ideer til det her kapitel. Hele date tingen skulle først ske om et par kapitler, men jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle skrive :i

Jeg har en ting mere der skal ske, inden jeg begynder på afslutningen, men jeg synes bare ikke at det skal ske endnu. 

Derfor håber jeg virkelig at i har nogle ideer! Det er lige meget hvad det er, bare skriv dem!

-Leave a comment below!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...