Forbidden Love (One Direction ikke kendte)

Madeline Cortez er søster til en af de største bande ledere i London. Madeline betyder alt for hendes bror, derfor vil mange også såre hende for at nå hendes bror. Hun har derfor to til at holde øje med hende, Niall Horan og Louis Tomlinson. Louis har dog en tendens til at være lidt for overbeskyttende.
Men alt Madeline vil er at være fri, så derfor sniger hun sig ofte ud. Men en aften går det galt.
Hun møder en af de andre bander, og de forvandler hendes aften til et levende mareridt. De efterlader hende i en gyde, hvor en mystik dreng finder hende ved halvt bevidsthed. Han tager sig af hende, og får hende til at føle sig tryg. En meget uvant følelse hos hende.
Men det holder kun til det går op for hende hvem han er. Zayn Malik, en af de farligste bande ledere i London.
Hun er skræmt, og vil så langt væk fra ham som muligt, men han nægter at lade hende gå.

Alt dette er starten på en farlig kærlighed der kun kan ende i tåre. Eller kan de ændre det?

61Likes
96Kommentarer
8398Visninger
AA

14. 13

"Jeg må nok hellere begynde at gå tilbage" Mumlede jeg.

Jeg havde ikke lyst til at gå tilbage. Jeg havde ikke lyst til at se Jason, eller bare Louis for den sags skyld, i øjne.

"De tror du sover hos mig" Fortalte Sophia.

Jeg åndende lettet ud. Jeg ville meget hellere være her, end jeg ville være hjemme. Det er vel ikke en gang hjem længere? Et hjem er et sted man føler sig tryg, og jeg føler mig jo mere tryg her? Så det er jo enligt bare det sted jeg bor.

"Tak" mumlede jeg.

Jeg følte mig så tom. Jeg burde være glad for at være sammen med Zayn, men jeg følte mig ikke glad.

"Vi burde tage hjem. Jeg tror gerne Zayn og Madeline vil være alene" Sagde Liam.

Med de ord var Liam og Sophia hurtigt ude ad døren. Jeg havde ikke set Harry i dag, så han var her nok ikke.

Ikke at jeg havde noget i mod det, for det havde jeg ikke. Jeg var ikke rigtigt i humør til at være sammen med for mange mennesker.

"Har du lyst til at snakke om det før?" Spurgte Zayn akavet.

Selvfølgelig var det akavet for ham. Jeg kommer kun ind ad døren, og så bryder jeg sammen. Han ved jo ikke noget som helst om hvad der er sket.

"Familie problemer?" Sagde jeg prøvende.

"Familie problemer? Madeline, jeg er ikke dum" Sagde han toneløst.

"Det ved jeg. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal forklare det" indrømmede jeg.

Det var jo enligt latterligt at jeg reagerede som jeg gjorde. Men måske var det fordi at der var sker så meget på det sidste? Det er nok også først nu at det er gået op for mig at jeg rent faktisk var blevet voldtaget.

"Start fra begyndelsen?" Forslog han.

"Jeg så film med Jason da han fortæller at han tager afsted igen. Som altid vil jeg ikke have at han tager afsted. Vi begynder ar skændes, og jeg siger alt det jeg aldrig har turde sige.

Det var så efter det at vi gik herover. Jeg ved ikke hvad der skete, men det hele ramlede ligesom sammen for mig" fortalte jeg.

Jeg fortalte han ikke at det først var nu jeg rigtigt reagerede på voldtægten. Jeg kunne ikke klare at snakke om det.

Jeg var flov over der. Jeg skammende mig. Følte mig beskidt, og brugt.

"Det skulle ske på et eller andet tidspunkt" Mumlede han lavt.

"Det virker som om at det eneste vi laver når vi er sammen er at græde" sagde jeg, og tænkte tilbage på sidst hvor det var Zayn der var badet i tåre.

"Det er noget af et forhold, hvad?" Jokkede han.

Forhold? Var vi i et forhold? Var det ikke det jeg havde sagt til Niall i morges at vi ikke var?

"Er vi i er forhold?" Spurgte jeg forvirret.

"I mine øjne er vi" forklarede han.

"Hvad mener du med forhold?" Det kunne jo godt være at det kun var et venne forhold...

"Det ved jeg ikke, men jeg ville da ikke have noget i mod hvis du var min kæreste?" Sagde han spørgende.

Holy fuck! Spurgte han lige om det jeg tror han spurgte om?!

"Eh" Jeg anede ikke hvad jeg skulle svare!

"Glem at jeg spurgte. Jeg troede bare at du måske også følte bare et eller andet for mig" Det sidste var kun en trist mumlen.

Jeg havde ikke ord til at svare, så jeg gjorde det første der faldt mig ind. Jeg kyssede ham.

Det gik ikke lang tid inden han kyssede tilbage. På en eller anden måde endte vi i den ene sofa.

Til min skuffelse trak han sig hurtigt væk, efter at vi havde lagt os på sofaen.

"Mit ribben" forklarede han kort, og jeg flyttede mig hurtigt.

"Men betyder det her så at vi er?" Spurgte jeg usikkert.

"Ja, det tror jeg" Svarede han storsmilende.

"Så havde Niall vel ret" mumlede jeg til mig selv.

"Hvad havde Niall ret i?" Spurgte Zayn forvirret.

"Ikke noget. Han sagde bare noget med at vi var kærester" forklarede jeg.

"Har du fortalt om det her? Os?" Spurgte han chokeret.

"Ja. Jeg stoler på ham, Zayn. Desuden, så er han villig til at hjælpe os, hvis det er" Sagde jeg.

"Og du er sikker på at man kan stole på ham?" Spurgte han igen.

"Ja. Han er ikke ligesom Louis. Det lover jeg" forsikrede jeg ham.

*****

Jeg åbnede langsomt øjnene, og kiggede ind i de dybe brune øjne, som ikke viste andet end kærlighed.

"Godmorgen" Mumldede jeg med træt morgenstemme.

"Godmorgen, Angel" Sagde han med en hæs stemme.

"Angel?" Spurgte jeg forvirret.

"Mmh. Du er min engel, så jeg kalder dig Angel" forklarede han.

Jeg kunne mærke mine kinder blive varme, og jeg vidste at jeg rødmede. Jeg var ikke van til at få den slags komplimenter.

"Du ved, jeg kunne godt vænne mig til der her. Vågne op ved siden af dig, hver morgen" Sagde han i en næsten drømmende tone.

Hvis mine kinder ikke allerede var røde, så var de i hvert fald nu. Den dreng forstod virkelig at få mig til at føle mig smigret.

Jeg gemte mit ansigt væk i hans brystkasse. Han behøvede ikke at kigge på mig mens jeg rødmede.

"Jeg tror at jeg vil få dig til at rødme noget oftere" Sagde han drillende.

"Hvorfor?" Spurgte jeg genert fra hans varme bryst.

"Fordi at du ser sød ud når du rødmer, og så har jeg heller ikke noget i mod at du ligger så tæt på mig, for at gemme dig" man kunne tydeligt høre smilet i hans stemme.

"Jeg ville ønske at vi bare kunne ligge her hele dagen. At vi ikke behøvede at tænke på alle andre, og den slags" Mumlede jeg.

"En dag. En dag skal jeg nok sørger for at vi ikke behøver at passe på. En dag skal jeg nok sørge for at du aldrig nogensinde behøver at være bange. Angel, jeg lover dig at jeg nok skal opfylde det ønske" Sagde han og kiggede mig dybt i øjne.

Igen var der noget ved hans øjne, som gjorde at man ikke kunne kigge væk. Det var som om at hvis jeg kiggede væk, ville han forsvinde. Han var jo næsten før god til at være sand.

"Hvis du kunne bo hvor som helst i verden, hvor ville du så bo?" Spurgte han med et flirtende smil.

"Det ved jeg ikke. Californien måske?" Prøvede jeg at svare.

"En dag stikker vi af sammen, og så tager vi til Californien. Så tager jeg dig med til Disneyland" lovede han.

Jeg vidste godt at det aldrig ville blive til noget. Det var alt for urealistisk at vi overhovedet kunne stikke af sammen. Det kunne umuligt ende godt hvis vi prøvede.

Men jeg sagde ikke noget om det. Jeg mod bare nuet, og elskede at han nærmest lovede mig verden. For mig var det nok bare at være sammen med ham, jeg havde ikke brug for mere.

Han lagde sig ind oven over mig, og begyndte at kysse mig. Hans bløde læber bevægede sig i takt til mine, mens hans tunge sneg sig ind i min mund.

Ret hurtigt udviklede kysset sig, til noget meget mere hedt. Hans store bløde hænder bevægede sig rundt og kørtegnede min krop.

Jeg havde lyst til at gå hele vejen med ham, men noget inden i mig stoppede det. Minderne kom bølgende ind over mig.

De kolde hænder der kørte over alt på min krop.

Smerten fra da de brugte mig.

Slagene der var kommet når jeg skreg.

Et skrig forlod mine læber, og manden der lå over mig trak sig væk. De kolde øjne borede sig ind i mine, og lovede at jeg ville fortryder mit skrig.

Jeg lukkede øjne mens jeg ventede på slaget, men det kom aldrig. Forsigtigt åbnede jeg øjne, og manden der før havde været over mig, var nu blevet til Zayn.

"J-jeg" Prøvede jeg.

"Det er okay, jeg forstår det godt. Du behøver ikke snakke om det" Sagde han beroligende og begyndte at trøste mig.

Jeg havde aldrig troet at jeg var den slags person som begyndte at græde, men indenfor de sidste 24 timer er det hele blevet vendt op og ned.

Nu må tiden jo bare vise om det er en god ting...

-------

Jeg aner ikke hvor langt det her kapitel er, så i må undskylde hvis det er kort.

Min computer virker ikke rigtigt for tiden, så jeg har ikke kunne skrive noget før i dag, hvor jeg endelig har købt en iPhone.

Der ville betyde meget for mig hvis i gad at tage i kig på "Little White Lies" for det er en ide jeg har haft i lang tid, og Jensen har bare gjort den endnu bedre! I kan finde den under mine historier.

Men Zayn og Madeline er sammen. Det er der nogen der burde fortælle Louis.

Men ja, fortæl mig hvad i synes AND LEAVE A COMMENT BELOW!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...