Forbidden Love (One Direction ikke kendte)

Madeline Cortez er søster til en af de største bande ledere i London. Madeline betyder alt for hendes bror, derfor vil mange også såre hende for at nå hendes bror. Hun har derfor to til at holde øje med hende, Niall Horan og Louis Tomlinson. Louis har dog en tendens til at være lidt for overbeskyttende.
Men alt Madeline vil er at være fri, så derfor sniger hun sig ofte ud. Men en aften går det galt.
Hun møder en af de andre bander, og de forvandler hendes aften til et levende mareridt. De efterlader hende i en gyde, hvor en mystik dreng finder hende ved halvt bevidsthed. Han tager sig af hende, og får hende til at føle sig tryg. En meget uvant følelse hos hende.
Men det holder kun til det går op for hende hvem han er. Zayn Malik, en af de farligste bande ledere i London.
Hun er skræmt, og vil så langt væk fra ham som muligt, men han nægter at lade hende gå.

Alt dette er starten på en farlig kærlighed der kun kan ende i tåre. Eller kan de ændre det?

61Likes
96Kommentarer
8600Visninger
AA

13. 12

Med langsomme skridt gik jeg ned ad trappen, der er ikke noget der går specielt hurtigt om morgenen. Jeg hader morgener...

Eller det var nok mere formiddag, for klokken var næsten 11. Ja, jeg ved det godt, jeg står ret sent op…

Da jeg kom ned, fandt jeg Niall i køkkenet. Ikke at det var særligt overraskende, jeg mener hvor skulle han ellers være?

Jeg gav ham et lille nik, inden jeg gik ind mod stuen. Jeg er enligt ikke særlig sulten, hvilket er underligt, for jeg plejer at vågne fordi at jeg er sulten.

Jeg kunne høre stemme fra stuen, så jeg stoppede for at lytte. Stille stod jeg ved siden af døren, og lyttede til hvad personerne sagde.

Mit blik fangede Nialls som bare stod og smågrinede ad mig. Han ved tydeligvis ikke hvordan man leger hemmelig spion!

”Jason, jeg kan virkelig godt lide hende, men jeg ville ikke fortælle hende noget inden jeg var sikker på at du var okay med det” Lød Louis’ stemme.

Var Jason hjemme? Vent… De snakkede vel forhåbentlig ikke om mig! Louis kan ikke seriøst spørger Jason om han er okay med at han kan lide mig!

For fanden da også, Jason har bare at sige nej! Jeg dræber Jason hvis han rent faktisk er okay med det!

”Selvfølgelig Louis! Du er en af de mennesker jeg stoler mest på, og en af dem jeg helst vil have hun er sammen med” Nå, nu skal jeg så åbenbart dræbe mig bror…

”Virkelig? Så det ville være okay hvis jeg inviterede hende ud på en date?” Nej for satan da!

”Ja, men hvis du såre hende dræber jeg dig. Langsomt” Truede Jason.

Lad os håbe at den trussel er nok til at han ikke invitere mig ud. Det ville jo ikke blive andet end akavet…

”Selvfølgelig” Sagde Louis som om at det var det mest normal i verden.

”Louis jeg mener det. Hvis du så meget som presse hende ind i noget hun ikke er klar til, så er du død” Sagde Jason seriøst.

Regnede han ligefrem med at jeg rent faktisk ville sige ja til at gå ud med Louis?! Han var min ven, jeg ville sgu da aldrig date min ven!

Jeg kunne ikke klare at høre mere af deres samtale, så jeg gik ind i køkkenet til Niall. God, hvordan kunne Louis overhovedet få sig selv til at spørge?!

”Hvad så, prinsesse?” Spurgte Niall med sin irske accent.

Jeg elsker hans accent. Der er bare et eller andet utroligt charmerende over det irske, det er lige som med den skotske accent! Eller den australske…

Jeg har aldrig rigtigt forstået det med at han nogle gange kalder mig prinsesse, det virker så underligt. Men hey, han er en underlig irrer.

”Siden hvornår spørger man en piges bror om lov, inden man invitere hende på date?” Spurgte jeg irriteret, inden jeg satte mig på en af stolene.

”Så det er det de snakker om? Lad os håbe at din kæreste ikke bliver alt for jaloux” Drillede han.

Det er derfor jeg elsker Niall. Lige meget hvor irriteret jeg er, så kan han altid få mig til at smile. Han kan også få vendt noget ekstremt seriøst om til den største joke.

”Han er ikke min kæreste, vi er bare… Meget gode venner” Jeg tror i hvert fald ikke at vi er kærester…

”Yeah, for man kysser også sine venner” Sagde han sarkastisk.

”Niall, du kan bare sige hvis du gerne vil kysse mig. Jeg ved godt at jeg er lækker” Sagde jeg seriøst.

Eller jeg prøvede at sige det seriøst, men jeg begyndte at grine, så jeg tror ikke at det virkede. Jeg er ikke et af verdens mest seriøse mennesker.

”Hvornår er du enligt blevet så selvsikker? For to uger siden sagde du næsten kun noget når vi spurgte dig om noget, og du sagde aldrig den slags” Spurgte han med et stort smil.

Han havde ret. Jeg har aldrig nogensinde sagt noget i den stil. Jeg var meget mere stille og forsigtig, jeg sagde ikke noget hvis jeg ikke var nød til det.

Jeg var ikke sammen med folk hvis jeg ikke var nød til det, og nu sniger jeg mig ud bare for at være sammen med en person.

Hvad var det der ændrede mig? Det er i hvert flad ikke de fleste der ville ændre sig på den her måde efter at være blevet overfaldet, så måske var det Zayn?

”Jeg aner det ikke. Zayn måske?” Forslog jeg.

”Jeg elskede den gamle Madeline, men hende her er bedre!” Sagde han, og trak mig ind i et kram.

”Jeg elsker også dig Nialler” Hviskede jeg, og krammede ham tilbage.

*****

”Hvordan kan du ikke synes at den er god?!” Spurgte Jason frustreret.

”Den er bare så overdrevet. Der er helt urealistisk mange eksplosioner” Prøvede jeg at forklare ham.

”Du elsker at se Spider-man, men Mission Impossible er for urealistisk? Du er sær, søs” Konstaterede han.

”Det er en genfejl, du har den tydeligvis også” Svarede jeg igen.

Det var helt underligt at Jason var hjemme. Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst bare har siddet og set film sammen, uden at han hele tiden har været bekymret for et eller andet.

”Men du er værre end mig” Kom han igen.

Jeg havde helt glemt hvor irriterende han kan være…

”Madeline, jeg bliver nød til at tage af sted igen. Bliv hos Louis og Niall, okay?” Sagde han seriøst.

”Selvfølgelig” Svarede jeg og tvang mig selv til at smile.

Selvfølgelig. Han er hjemme en dag, hvor han er sammen med mig, minder mig om hvor meget jeg enligt savner ham, og så tager han afsted. Kunne han ikke bare blive væk i stedet for?

”Lad vær med at se på mig på den måde. Du ved jo godt at jeg er nød til det” Prøvede han at undskylder med.

”Nej du er jo ikke! Du har selv valgt dit liv, har jeg måske det?! Ser du nogensinde mig lave noget der kunne slå mig ihjel? Nej, for jeg har ikke en gang lov til at gå udenfor alene!” Skreg jeg.

Jeg ved ikke hvad der gik af mig. Det var som om alt inden i mig bare eksploderede. Alt det jeg altid har haft lyst til at skrige ud, men aldrig har turdet, kom ud nu.

Niall havde ret. Jeg havde ændret mig meget på kort tid. Jeg har aldrig nogensinde haft modet til at gøre det jeg lige har gjort…

”Du ved godt hvorfor at du ikke kan være selv. Du så hvad der skete sidst du gjorde det. Tror du jeg nyder at vide at min søster er blevet voldtaget, på grund af mig?!” Råbte han tilbage.

”Hvis jeg måske havde lov til at gå ud, ville jeg ikke sniger mig ud ad et fucking vindue om aftenen, og så ville der ikke ske noget! Du er præcis som far, du stoler heller ikke på mig!” Det hele kogte over for mig.

”Fordi at jeg ved hvad der vil ske! Du er heldig Malik ikke slog dig ihjel! Hell, jeg har stadig svært ved at tro at han ikke gjorde!” Jeg har aldrig oplevet Jason på den her måde.

Han har aldrig råbt ad mig, eller overhovedet hævet stemmen. Hvordan er vores forhold kommet til det her?

”Kan du ikke bare skride nu?! Jeg har ikke brug for dig, du er her jo aldrig alligevel! Du kommer hjem, og jeg begynder altid at tro at du bliver hos mig, men hver gang skrider du igen! Er du godt klar over hvor ondt det gør, hver evig eneste gang?!” Jeg var så vred at mine øjne var begyndt at løbe i vand.

”Vil du måske hellere have at jeg aldrig kom hjem?” Spurgte han i et mere normalt tonefald, men han var stadig vred.

”Ja! Jeg har det fint med Louis og Niall. De er mere familie for mig, end du nogensinde bliver!” Jeg kunne se at den ramte ham, men jeg kunne ærlig talt ikke være mere ligeglad.

”Madeline, fald ne…” Begyndte Louis.

”Nej! Du er ikke en skid bedre end ham! Du spørg ham om du må invitere mig på en date, hvem fuck gør det? Han bestemmer ikke over mig, at du ved det!” Afbrød jeg ham.

Med hurtige skridt begyndte jeg at gå ud af stuen. Man kunne høre at de fulgte efter, hvilket jeg havde håbet at de ikke gjorde.

”Hvor skal du hen?” Spurgte Louis bestemt.

”Ud” Svarede jeg koldt.

”Nej, jeg giver dig ikke lov til at gå ud alene!” Sagde Jason hårdt.

”Jeg går med hende” Lød Sophias stemme.

Jeg kiggede tilbage, og så at hun stod ved siden af Niall. Hun må være kommet mens vu har råbt af hinanden, for jeg har i hvert fald ikke hørt døren gå op.

Hun sagde hurtigt noget til Niall, inden vi var ude ad døren. Mine fødder begyndte at gå i retningen af Zayns hus, og Sophia fulgte stille efter.

Heldigvis var der ikke alt for langt mellem vores huse fra hinanden, så vi var der efter ti minutter. Mine øjne var begyndt at løbe i vand, men jeg nægtede at græde.

Men lige meget hvor lidt jeg havde lyst til det, kunne jeg ikke længere holde tårne tilbage. De løb ned ad mine kinder.

Jeg var kun lige kommet ind ad hans dør, inden jeg brød sammen. Alt ramlede sammen inden i mig, det hele blev for meget.

Jeg gled langsomt ned ad den ene væg, med mit ansigt begravet i hænderne. Hulkene fulgte hurtigt efter.

Der er sket for mange dårlige ting på det sidste. Mit liv plejede at være stille og roligt. Kedeligt, men roligt.

Inden for den sidste uge er der sket mere end der er sket i hele mit liv! Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal klare det.

Et par arme lagde sig om mig, og trak mig ind til en krop. Personen fik vendt mig om, så jeg lå med hovedet mod han bryst.

”Det skal nok gå” Hviskede Zayn stille i mit øre.

Jeg kunne ikke få mig selv til at kigge op på ham. Jeg var for ødelagt til overhovedet at prøve.

”Det er okay” Hviskede han.

”N-nej. Det er ikke okay. Det bliver aldrig okay” Min stemme knækkede flere gange mens jeg talte.

 ”Det bliver okay, det lover jeg” Hviskede han beroligende.

Måske. Måske blev det hele okay, men lige nu havde jeg svært ved at tro det. Der var så mange ting der ikke gav mening i mit hoved.

Hvordan kunne Zayn holder ud at være sammen med mig? Hvordan kunne han holde ud at være sammen med en pige, han vidste var blevet voldtaget?

For det var jeg. Det var noget af det værste. Jeg kunne altid undskylde over for Jason, men jeg kunne aldrig blive jomfru igen.

”Jeg skal nok sørger for at det bliver okay” Mumlede han lavt, inden han kyssede mig ved tindingerne.

Det her var en af de ting jeg aldrig troede der ville ske for mig. Jeg havde aldrig i mine vildeste drømme forstillet mig at jeg ville bryde sammen på den her måde, og da aldrig nogensinde at Zayn Malik ville være den der trøstede mig…

----------

I har en virkelig underlig ting med kun at kommentere hvert andet kapitel O.o

Og jeg er begyndt at blive langsom til at komme med kapitler :/

Jeg tror at den er ved at være omkring halvvejs, men jeg ved det ikke rigtigt...

Jeg planlægger næsten kun slutningen, og jeg tror i hader mig når vi når så langt. Oh well..

Men hvad tror I der sker?!

-Leave a comment below! (Jeg elsker den sætning O.o)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...