Forbidden Love (One Direction ikke kendte)

Madeline Cortez er søster til en af de største bande ledere i London. Madeline betyder alt for hendes bror, derfor vil mange også såre hende for at nå hendes bror. Hun har derfor to til at holde øje med hende, Niall Horan og Louis Tomlinson. Louis har dog en tendens til at være lidt for overbeskyttende.
Men alt Madeline vil er at være fri, så derfor sniger hun sig ofte ud. Men en aften går det galt.
Hun møder en af de andre bander, og de forvandler hendes aften til et levende mareridt. De efterlader hende i en gyde, hvor en mystik dreng finder hende ved halvt bevidsthed. Han tager sig af hende, og får hende til at føle sig tryg. En meget uvant følelse hos hende.
Men det holder kun til det går op for hende hvem han er. Zayn Malik, en af de farligste bande ledere i London.
Hun er skræmt, og vil så langt væk fra ham som muligt, men han nægter at lade hende gå.

Alt dette er starten på en farlig kærlighed der kun kan ende i tåre. Eller kan de ændre det?

61Likes
96Kommentarer
8603Visninger
AA

12. 11

”Zayn, hvorfor er det overhovedet så vigtigt?” Spurgte Liam bekymret.

På en måde forstår jeg godt hvorfor han lyder bekymret. Jeg kunne jo være på grænsen til at bryde sammen, og jeg plejer aldrig at lade noget ramme mig, men det her gør mig virkelig frustreret.

”Liam, der er jo ikke noget der er vigtigere! Jeg kan aldrig tage hende med ud på en date, eller vise folk hvor meget jeg elsker hende. Hvilken pige gider at være i sådan et forhold? Hun gider nok ikke en gang være sammen med mig af den grund” Nu er jeg rent faktisk på grænsen til at bryde sammen.

”Det ville hun jo ikke gøre, Zayn. Måske vil hun slet ikke have sådan et forhold?” Prøvede Harry.

”Det vil alle piger jo! Man skal jo være idiot hvis man gider at have et forhold som vi har! Hun bliver nød til at snige sig ud, bare for at vi kan se hinanden. Hvem fuck gider at blive ved med det?!” Min stemme knækkede.

Der gik ikke lang tid inden mine kinder var våde. Det nyttede ikke noget at prøve at forklare dem det, jeg kunne alligevel ikke få nogle ord frem.

Madelines synsvinkel:

”Vi ses Sophia” Sagde jeg og krammed hende farvel.

Efter at døren var lukket, gik jeg ind i stuen hvor Louis og Niall var. Nu skal jeg bare have dem til at lade mig være alene resten af aftenen…

”Drenge, jeg tror jeg går op og ser en film eller sådan noget” Sagde jeg stille.

”Alene? Er du sikker på at du ikke vil se en hernede?” Spurgte Louis forsigtigt.

”Ja, jeg har brug for at være alene. Du ved, det har de fleste mennesker en gang i mellem” Det har bare at virke…

”Okay, god film eller sådan noget” Mumlede Louis akavet.

Hurtigere end normalt var jeg oppe i min seng, og havde åbnet vinduet. Sophia hoppede elegant ind… Slet elegant, hun faldt ind ad vinduet…

”Well, hvad sagde de?” Spurgte hun med et hemmeligheds fuldt smil.

”De tror jeg ser en film, men det er nok bedste hvis du lader som om at du sover. Bare hvis de nu kom ind” Forslog jeg.

Det ville ikke være særlig godt hvis vi blev opdaget. Holy shit, jeg ville dø hvis vi blev opdaget. Jeg er næsten ved at dø bare ved tanken.

”Okay, men kom nu afsted! Jeg kan lige forstille mig hvor overrasket han bliver når du dukker op” Sagde hun smilende.

Jeg gjorde som hun sagde. Mere elegant end hun kom ind, hoppede jeg ud ad vinduet. Mine fødder landede på jorden med et stille bump.

Forsigtigt begyndte jeg at gå. Hele tiden kiggede jeg mig over skulderen, bare for at være sikker på at der ikke var nogen der fulgte efter mig.

Da jeg endelig nåede til hans hus, bankede jeg forsigtigt på døren. Det føltes som evigheder inden der var en der åbnede døren.

”Madeline? Hvad laver du her?” Spurgte Liam underligt.

”Eh, jeg ville overraske Zayn?” Prøvede jeg at forklare.

”Oh. Eh, han har det ikke lige sådan helt vildt godt lige nu. Bare så du ikke bliver helt forskrækket” Advarede han mig.

”Hvad er det sket?!” Spurgte jeg bekymret, og skyndte mig forbi ham.

Jeg kunne høre nogle lave hulk fra stuen, og overraskende nok sad Zayn og græd på Harrys skulder. Synet var så overraskende og forkert at jeg stoppede op.

Harry fik øje på mig inden Zayn gjorde. Han fik store øjne, og kiggede forvirret rundt. Hvorfor græd Zayn? Det var jo så forkert! Der måtte virkelig være et eller andet fuldstændig galt siden han så så ødelagt ud.

”Harry, hun ender nok med at hade mig mere end Jason gør. Bare fordi at jeg ikke kan give hende det forhold hun gerne vil have” Lød Zayns hæse stemme.

Hvad fanden snakkede han om? Var dét grunden til at han var så… ked af det? Fordi at han var bange for at jeg ville hade ham?

Er det min skyld at han sidder på den måde? Det gjorde næsten mere ondt end alt andet. Hvordan kunne han tro at jeg ville hade ham?

”Zayn, jeg ville jo aldrig hade dig” Prøvede jeg at forklare.

Han vendte hurtigt hovedet om mod mig, og fik store øjne. Hans kinder var våde, og hans øjne var røde rundt i kanten.

”M-Madeline?” Spurgte han med rystende stemme.

”Hvad laver du her?” Spurgte Harry forvirret.

”Jo, Sophia kom med den ide at hun lod som om hun var mig, så jeg kunne tage herover. Så det gjorde jeg. Men jeg havde ikke lige regnet med at se det her” Sagde jeg og hentydede til hele situationen.

”Men forklar mig lige hvorfor Zayn er så…” Jeg kunne ikke finde det rigtige ord til at afslutte min sætning.

”Eh, det er vidst bedst hvis han selv forklare dig det” Mumlede Harry akavet.

”Zayn, jeg er inde på dit værelse. Det er okay hvis du ikke vil fortælle mig noget, men jeg kan virkelig ikke lide at se dig sådan her” Sagde jeg, inden jeg gik ind på hans værelse.

Der gik ikke lang tid inden han kom. Vi sad i lang tid og bare kiggede på hinanden.

Jeg kunne ikke lade vær med at forsvinde ind i hans øjne. Der var så mange følelser i dem, så mange at du ikke kunne skelne dem fra hinanden.

Der var som om at hans øjne holdt på en stor hemmelighed, som der ikke var nogen der kendte. Som om at han gjorde alt hvad han kunne for at sørge for at det forblev en hemmelighed.

Det var som om at du kunne se hele hans historie, bare ved at kigge ind i hans øjne. Du kunne se noget af den lille dreng der en gang var der.

Du kunne se alt det had der var i hans øjne, men også kærligheden. Så meget kærlighed. Hvis du tog alt kærlighed fra hele verden, ville det ikke være nok til at vise hvor meget kærlighed der var i hans øjne.

”Undskyld” Sagde han stille.

Det ene ord. Intet andet.

Jeg forstod ikke hvad han undskyldte for. Han havde ikke noget at undskylde for. Han havde fået mig til at føle mig mere fri end jeg nogensinde har gjort. For første gang i mit liv føler jeg mig tryg, og det er alt sammen på grund af ham, så hvorfor undskylder han?

”For hvad?” Spurgte jeg forsigtigt.

”For ikke at kunne give dig et ordenligt forhold. Jeg kan ikke tage dig med ud på en date, men jeg er for egoistisk til at lade dig gå. Jeg kan ikke tage dig med ud at spise på en dyr restaurant” Sagde han undskyldende.

”Det er jeg jo ligeglad med. Zayn, jeg er ligeglad med om vi tager ud på en date. Det er ligegyldigt. For mig er det nok bare at være her, jeg har ikke brug for mere” Prøvede jeg at forklare ham.

”Madeline, du fortjener at være sammen med en der kan give dig alt det jeg ikke kan. Du kan jo få nogen der er så meget bedre end mig. Nogen der kan få dig væk fra det her helvede!” Sagde han frustreret.

”Zayn, der findes ikke nogen der er bedre end dig. Jeg er ligeglad hvor jeg er henne, så længe at du også er der. Og jeg er ligeglad med om du lige har fået mig til at lyde som en kvalmende sød kliche film” Jeg kunne ikke lade vær med at smile en lille smule.

Det lød virkelig som noget der kunne være taget fra en af de der kliche tøse film. Jeg har godt nok aldrig troet at jeg skulle sige noget i den stil…

”Så du er ligeglad med at du lever et liv hvor nogen bare venter på at kunne slå dig ihjel? Du har det fint med at der er folk der planlægger at kidnappe dig og den slags? Men ved du hvad, det har jeg det ikke fint med! Har du nogen anelse om hvad det ville gøre ved mig hvis du den ene dag bare var væk?” Spurgte han.

”Du ville jo aldrig tillade at der var nogen der kidnappede mig. Tro mig, jeg ville ønske at jeg bare kunne stikke af, og leve et andet liv, men det kan jeg bare ikke. Hell, jeg har ikke en gang et pas, så jeg kan ikke en gang forlade landet” Forklarede jeg ham.

Det er jo ikke fordi at jeg aldrig har overvejet at stikke af, for det har jeg. Tit endda. Bare få et falsk pas, og så tage et fly til et fuldstændig fremmed land.

”Hvad nu hvis jeg skaffede dig et pas? Hvad hvis jeg sørgede for at vi kunne stikke af? Hvad hvis jeg sørgede for at du aldrig behøvede at være bange igen?” Spurgte han.

”Zayn, det er jo ikke så enkelt” Prøvede jeg at forklare ham.

”Hvorfor ikke? Vi kunne tage et fly til USA, skifte navn og starte et nyt liv. For mig virker det meget enkelt” Sagde han.

”Med hvad med dit liv her? Hvad med Liam og Harry? Ville du bare efterlade dem her?” Tænkte han overhovedet ikke over den slags?

”Hvis det er det der skal til. Madeline, hvad er det der holder dig tilbage? Hvorfor er du ikke skredet for længe siden?” Spurgte han.

”Det ved jeg ikke. Jeg er vel bare bange, tror jeg. Jeg har aldrig kendt andet end det her, og mit liv her skræmmer mig. Hvis det skræmmer mig, så tror jeg også alt andet gør” Wow, det havde jeg aldrig troet at jeg ville sige højt.

”Mn hvis du er bange, hvorfor sniger du dig så ud? Som nu, hvorfor ikke bare blive hjemme hos Niall og Louis, hvor du ved at de kan beskytte dig? Hvorfor risikere at blive overfaldet, bare for at være sammen med mig?” Spurgte han eftertænksomt.

”Fordi her er det eneste sted hvor jeg ikke er bange. Her er det eneste sted hvor jeg føler mig tryg” Forklarede jeg ham.

*****

Hele vejen hjem kunne jeg ikke lade vær med at tænke på det vi havde snakket om. Hvordan kunne den ellers så selvsikre Zayn Malik tro at jeg kunne finde nogen der var bedre end ham?

Det var jo forkert! Det burde være mig der troede at jeg ikke var god nok. Der er jo ingen der kan finde nogen der er bedre end Zayn.

Med kølige hænder fik jeg klatret op til mit vindue.

Jeg har aldrig fattet hvorfor der er en slags stige trin på muren. Det er vidst nok til hvis der skulle komme brænd, men det fungere også fint i situationer som dem her.

Jeg bankede forsigtigt på vinduet, og ventede på Sophia åbnede det.

Louis’ synsvinkel:

Måske burde jeg gå op og tjekke om Madeline var okay? Hun havde trods alt været meget stille de sidste 3 timer…

”Jeg går op og ser til Madeline” Sagde jeg til Niall.

Med hurtige skridt var jeg oppe på hende værelse. En kølig vind ramte mig da jeg åbnede døren, og jeg fik gåsehus.

Der var mørkt herinde, så hun sov sikkert. Med forsigtige skridt gik jeg over til hendes seng, og kyssede hende forsigtigt på kinden.

”Jeg elsker dig” Hviskede jeg stille, inden jeg igen rettede mig op.

Sært. Hendes vindue stod åben. Det forklarede hvorfor her var så køligt, men hun plejer at hade når det er koldt indenfor.

Forsigtigt lukkede jeg vinduet, og listede ud igen. Jeg ville nødigt vække hende.

Madelines synsvinkel:

Jeg var kun lige kommet ind ad vinduet da man kunne høre en person komme gående op ad trapperne.

”Shit! Gem dig under sengen!” Sagde Sophia hurtigt.

Jeg smed mig hurtigt ind under sengen. Lige da jeg var kommet under sengen, gik døren op. Jeg holdte vejret i frygt for at personen skulle høre mig.

Jeg kunne se personen gå helt hen til sengen. Det lignede Louis’ sko, så det var nok ham. Han er også den eneste der ville gå herind om aftenen…

Jeg kunne høre at han hviskede et eller andet, men jeg kunne ikke høre hvad. Lidt efter blev vinduet lukket, og han listede ud igen.

Så snart at jeg var sikker på at han var nede af trapperne, begyndte jeg at kravle ud fra under sengen. Lad os bare sige at det er nemmere at komme under den, end at er at skulle ud igen…

”Det var tæt på” Sagde jeg og åndede lettet ud.

”For tæt på” Gav hun mig ret.

Tænk hvis jeg ikke var nået ind under sengen. Så ville jeg skulle til at forklare hvorfor Sophia lod som om hun var mig, og hvorfor jeg var ved at gemme mig…

”Jeg må hellere gå. Vi ses” Sagde hun smilende.

”Ja. Vi ses” Og med det var hun hoppet ud ad vinduet.

Jeg har på fornemmelsen at vi kommer til at bruge det vindue ret meget…

-----

GODT NYTÅR!!

Jeg havde faktisk ikke troet at jeg ville nå at skrive det her kapitel, men det gjorde jeg jo så.

Det var meningen at jeg ville skrive i toget til og fra Sjælland, men det fik jeg ikke gjort, så jeg begyndte først da jeg kom hjem. 

Men ja, I starten af det nye år har jeg tænkt mig at lave et slags projekt ting noget. Jeg ved ikke lige hvad jeg skal kalde, og jeg aner ikke hvorfor jeg gør det.

Jeg har tænkt mig at lave en (jeg ville ikke rigtigt bruge dagbog, men jeg ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det, så indsæt ord her) hvor jeg måske opdatere et par gange i ugen eller sådan noget shit.

Det bliver sikkert meget tilfældigt, underligt, og der kommer nok også nogle panda enhjørninger. Ja, de findes rent faktisk i mit hoved -.-

Men ja, jeg håber at i har haft en fantalastisk 2013, og får et endnu bedre 2014! Jeg har i hvert fald en del planer for 2014, blandt andet på movellas. 

Ja, jeg går i seng nu for det er nytårs aftens dag i morgen, og det plejer at være en laaaaaaaaaaang dag. Så ja, GODT NYTÅR OG GLÆDELIG BAGJUL

-LEAVE A COMMENT BELOW!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...