Under The Mistletoe | Liam Payne | Julekalender

*drengene er ikke kendte* Årets højdepunkt er endelig kommet til Treusdale, og Rachel Sky er en helt almindelig elev fra Treusdale High, der vælger at tage ud at skøjte den første december dag, sammen med hendes bedste veninde Jessica. Det samme vælger Liam Payne, den mest populære dreng fra skolen også at gøre. Rachel og Liam støder tilfældigt ind i hinanden, men Rachel har aldrig rigtig brudt sig om Liam, hun synes bare han er arrogant og er ivrig efter opmærksomhed. Men for første gang i hele Rachel's liv, bemærker Liam hende og begynder at interessere sig mere for hende og Liam og Rachel begynder at hænge mere og mere ud sammen. Rachel begynder at kunne lide Liam mere og mere, og hendes liv bliver forandret for altid. Sandhederne kommer på bordet og ting Rachel aldrig har fortalt til nogen før, bliver afsløret. Og det bliver helt klart en Jul Rachel aldrig vil glemme.
*Dette er en julekalender*

53Likes
48Kommentarer
8032Visninger
AA

11. 9. December - Just got paint on ma' face


You and I, We don't wanna be like them. We can make it 'til the end. Nothing can come between, You and I. Not even the Gods above Can separate the two of us. No, nothing can come between you and I, oh you and I. 

 

One direction - You and I

 

 

 

 

Jeg rejste mig træt op fra sengen og stod og stirrede ud i luften. Jeg gned mig i øjnene, men kunne ligesom føle den her ømhed, ved mit højre øje. Jeg stod og undrede mig lidt og begyndte at mærke lidt nærmere på mit øje, da det endelig gik op for mig, at jeg i går fik smasket en bold i øjet. Løb jeg hen til mit spejl, og der kom det værste syn frem på spejlet.

Mit øje var helt blåt og lilla "Shit.." jeg prikkede omkring mit ømme øje "Jeg kan ikke gå i skole sådan her.." Jeg bed mig selv i læben af smerte, da jeg kom til at prikke et meget ømt sted. Min mor bliver ikke glad for at se det her.

Som jeg stod og kiggede på mit øje i spejlet, kom min mor brasende ind og jeg vendte mig med et chok om og kiggede på min mor, og glemte pludselig alt om mit øje i få sekunder "Mor..-" 

"Hvad er der sket med dit øje" min mor fik pludselig store øjne "Hvad er det du går og fortager dig!" min mor gik hen til mig, og kiggede nøje på mit øje "Hvad er der do..-" 

"Jeg fik en bold smasket i fjæset til idræt i går.." jeg rullede øjne af min mor. Min mor nikkede og begyndte at prikke "Av moar..der er nok en grund til den er blå..." jeg trådte et skridt væk fra min mor "Du kan ikke gå i skole med det der" min mor kiggede seriøst på mig. 

Min mor anbefalede jeg ikke skulle tage i skole..

probably the first time I've experienced that..

Jeg kiggede på min mor og nikkede "lyder fint.." jeg klemte læberne lidt sammen. Min mor begyndte at grine af mig og agede mig på kinden "Jeg smutter nu, husk at fodre Luna. Er hjemme klokken 6 igen" og med det, var min mor gået ud af mit værelse igen.

 

 

 

"Mit øje er helt blåt.."

jeg lod penslen glide elegant over lærred med min løse hånd..

"Det sagde godt nok også smask.."

Jessica som grinte i røret, stoppede pludselig, da jeg kunne høre hendes bror kom ind og forstyrrede.

"HEJ RACHEL!"

kom det fra baggrunden, og jeg kunne ikke lade værre med at grine

"Hey Josh" 

Jeg lagde penslen fra mig og satte den ned i glasset med vand og rejste mig fra min stol, for at finde en anden farve.

Og hvis i ikke har regnet det ud, så er Josh Jessica's overlækre bror..og jeg siger jer, han er l-æ-k-k-e-r.
Men han har en kæreste..

"Kan du overhovedet se noget ud af dit øje?" 

Jessica havde fået smidt Josh ud, og der var stille igen..

"Den har kunne se bedre.." 

Jeg sukkede og satte mig ned på den lille skammel igen, og kiggede på lærred foran mig.

"Er den hævet?"
 

Jessica som sad og spiste, smaskede som en gris.

 

"Altså, det er så hævet, at jeg ikke kan få linser på.. men det ikke så slemt længere"

Jeg begyndte at male på mit lærred igen, imens jeg havde telefonen mellem mit øre og min skulder.

"Hvordan kan du så male, hvis du ikke kan se.." 

Jessica stoppede med at smaske.

"Jeg har briller på.." 

Jeg stoppede lidt med at male, da jeg synes jeg hørte noget ude på gangen.

Jessica sagde ikke noget og det gjorde jeg sådan set heller ikke, men så kunne jeg høre Jessica trak vejret og skulle til at sige noget.

"Rachel..."

Jessica fadede lidt ud.

"Umh.." 

Jeg koncentrerede mig om lærred.

"Det der skete i går.. med dit øje.. Hvordan kan det være at det var Li..-"
"Shh...der er en mærkelig lyd ude på gangen"

Jeg afbrød Jessica og rejste mig fra skammelen og gik hen til døren, som gik ud til stuen.

"Jessica, jeg er desvære nød til at gå..jeg ringer tilbage senere.."  

Og med det, havde jeg lagt på, og lagt min telefon på bordet.

Jeg tværede noget af malingen på mine fingre af, på min min fine lyserøde malerskjorte. 

som nok ikke så lyserød længere.

Jeg trak stille ned i det male-plettede håndtag og gik ud på gangen og kiggede mig omkring.

Når man var inde i 'det vi kalder vores maler-værelse' kunne man ikke høre noget som helst, af det der skete ude på gangen.

Pludselig kom der en lyd, som nok fik mig til at hoppe 80 meter op i luften, af skræk.

Der var nogle der ringede på, og bankede.

Den person må være ivrig.

Jeg gik lettet hen til døren, og lukkede op.

Det overraskede mig faktisk ikke så meget, at det var Liam der stod ude foran min dør.

Det har han gjort nogle par gange nu.

"Heey.." Jeg stod lænet op af døren og smilede. 

"Du var ikke i skole idag?" Liam smilede.

"Det var eddermanme godt set!" sagde jeg og kunne ikke lade vær at fnise lidt.

Liam smilte og så på mig med et skævt smil. Jeg så på ham og så lidt ned.

"Må..Ehm..må jeg komme ind?" sagde Liam akavet. Jeg så lidt ned i jorden, og rømmede mig.

Jeg hader at blive afbrudt når jeg maler, det er bare en af de ting man ikke skal gøre. jeg vil gerne kunne holde fokus på mine malerier.

Jeg så så på Liam. "Jeg er lige ved at male.." sagde jeg stille. Jeg så lidt ned på mine hænder som egentlig var alt andet end hudfarvede.

Liam som stod og kiggede på jorden, rettede hurtigt sit blik på mig igen "Må jeg ikke se dig male?" sagde Liam og trådte ind ad døren. Han bukkede sig ned og tog sine sko af. Han smilte bare til mig. "Please?" sagde han og skød underlæben frem.

jeg sukkede kort. jeg tog et skridt tilbage og sukkede kort, "Så...så kom ind" sagde jeg med et lille skævt smil.

Liam smilte glad og gik ind i huset og så sig om. "Jeg må sige..vi gjorde det godt med det julepynt" sagde Liam med et stort smil.

jeg grinte kort og nikkede, "Ja, kunne ikke være mere enig" sagde jeg med et smil.

Liam så mig i øjnene og smilte. Men hans smil ændrede sig hurtigt til bekymring. "DIT ØJE" sagde han bekymret, men så chokeret at jeg næsten fik et hjerteanfald. "Det helt..-"

"-..ja det er helt fucked up.." sagde jeg med et svagt suk og så på ham. Han rørte stille ved det og så stadig helt chokeret ud.

"Liam...det gør altså ondt" sagde jeg med en svag mumlen og trak mig tilbage og så på ham.

"Ej undskyld" sagde Liam og så på mig, han så undskyldene på mig og smilte skævt.

Jeg smilte stille og begyndte at gå hen mod døren ved gangen, ind til Maler-rummet. Jeg kunne høre Liam var lige bag mig "du minder mig faktisk lidt om ham fra 'Klokkerne fra Notradammme.." Liam grinede og jeg vendte mig om og kiggede åndssvagt på ham. Jeg valgte at ignorere det og åbnede i stedet døren ind til værelset og lod Liam komme ind. Jeg så stille på ham og smilede svagt.

"Det så her jeg maler.." sagde jeg med et skævt smil. jeg kunne se Liam studerede dem nøje, han gik lidt rundt og så forundret på alle tegningerne der hang omkring på mine vægge. Jeg bukkede mig ned og tog mine briller på igen. For dem havde jeg valgt at tage af inden jeg løb ud for at se hvem der var så ivrig efter at komme ind i huset.

"Gud..går du med briller?" sagde Liam forundret da han vendte sig om og så på mig. Han smilte og gik tættere på mig. "Og..du har krøller" sagde han og kunne ikke lade vær med at smile "lagde jeg slet ikke mærke til før nu.." 

"Jeg går heller ikke normalt med briller, men kan ikke få mine kontaktlinser i på grund af mit sæbeøje..så jeg går med briller lige nu.." sagde jeg med et smil. "Og ja..jeg har krøller?" sagde jeg lidt forvirret, hvad var der så specielt ved det. Jeg så på Liam med et hvad-mener-du, fjæs klasket i ansigtet.

"jeg har bare aldrig set dig med andet end fladt hår" sagde Liam så med et smil. han rørte kort ved mit hår og et stort smil blev plantet på hans ansigt.

jeg så på Liam som nu stod helt tæt på mig. Jeg smilte skævt da han sagde han aldrig havde set mig med andet end fladt hår...Gud jeg lader egentlig mine krøller være krøller sjældent!

Jeg så på Liam med et skævt smil, han smilede tilbage og grinte kort. "Så..Hvad er du ved at male?" sagde han og vendte blikket mod det maleri jeg nu var begyndt på her i formiddags.

"jeg ved det egentlig ikke. Jeg tænker bare på noget, og så begynder jeg så stille at male det.." sagde jeg med et smil, jeg gik hen og tog min pensel igen. Jeg smilte skævt over skulderen da jeg kunne se Liam så på mig. Jeg lavede nogle bløde bevægelser med penslen og farverne sad så flot.

"Hvordan gør du det der?" sagde Liam og studere mine penselstrøg.

Jeg så på ham med et undrene blik, jeg forstod bare ikke hvad han helt mente med det han nu sad og sagde. "Hvad mener du?" sagde jeg så. Jeg ville da have svar.

"Altså. Det hele. Du får det til at se så nemt, elegant og mystisk ud." sagde Liam og rejste sig. Han gik hen og så på billedet.

jeg rødmede en smule. Syntes han virkelig, at jeg var dygtig til at male? Awesome.

"Det meget nemt. Bare mal. Så kommer det hele af sig selv" sagde jeg med et sød stemme og fortsatte på mit mesterværk.

"Vil du lære mig det?" spurgte Liam mig, og så spændt på mig. Han tog hænderne i lommerne og smilede skævt. "Du ved, at male" tilføjede han så.

"Tjo..Det kan jeg vel godt, men det er svært at 'lære' at male" sagde jeg med et skævt smil plantet på mine læber. Jeg fandt et lærred til Liam og gav ham det. "Here u go" sagde jeg og grinte sødt. Liam smilte og så på det hvide lærred. "og det her skal jeg så lave til kunst?" sagde Liam med et måbene smil.  

Hvis der er noget der hedder det..

Det er der nu.

Det mit nye ord.

et måbene smil.

I'm getting famus because of that!

Trust me.

Jeg rystede på hovedet af mine egne tanker og så på Liam. Jeg smilede og nikkede stille til ham.

"Bare tag en farve, og mal" sagde jeg med et smil. Liam så på mig og nikkede stille. Han tog en farve og begyndte at male. "Liam..." sagde jeg så, hvilket fik ham til at se mistroisk op på mig. "Jah?" sagde han så nervøst. "Prøv at mal med lidt blødere strøg" sagde jeg med et smil.  

"Hvordan gør man det?" sagde Liam så forvirret. Jeg kunne ikke lade vær med at grine og så på ham. Jeg gik hen til ham og holdt hans hånd. Bevægede den i blide strøg hen over lærred. "Sådan" mumlede jeg genert.

"Jeg er da ikke helt ringe til det her" sagde Liam og grinte sødt og så på mig. "Nej, du er meget ringe" sagde jeg og fniste. Liam så på mig med et forvirret smil. Og før jeg vidste af det, havde jeg en grøn klat maling right in the face. jeg så måbene på Liam som bare grinte af mig. Men så var det så efterfulgt med at Liam nu havde en rød streg plantet over hans smørrede smil.

"HEY" sagde Liam og prøvede at male på mig igen, hvilket resultere i at jeg prøvede at male ham, og efter 2 min var vi begge to blevet til regnbuer.

hvis i ikke forstår den. Så betyder det at vi var i en masse forskellige farver.

Men da jeg troede vi var stoppet begyndte Liam igen. Jeg skreg kort og overfaldt Liam med min pensel, jeg hoppede op på ryggen af ham og vi gik løs på hinanden med penslerne.

Lige indtil.

"Hvad i alverden laver du Rachel!"

Lyden kom fra døren. Hvor min mor nu stod. Hun så forbløffet på mig. Og jeg så endnu mere forbløffet på hende.

Jeg sprang af Liams ryg og hun så hen på Liam, og hendes ansigt ændrede sig fra sur til forvirret. "Ehm hej..?" sagde hun så til Liam som stod og så genert ned i gulvet. Og mig som bare stod og klemte et smil inde "Ja, jeg er Rachels mor" min mor så stadig forvirret ud, men fik et lille smil.

"Goddag" sagde Liam, så pænt han nu kunne og så på min mor.

 

↫---------------------------------------------------------------------------------------↬

 

Okay, nok ikke det mest spændene afsnit..men dem skal der jo også være plads til :)

Det er ikke så meget mere end at sige, Tak fordi i læser med 

 

xoxo

Katrine og Rebecca ❤

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...