Under The Mistletoe | Liam Payne | Julekalender

*drengene er ikke kendte* Årets højdepunkt er endelig kommet til Treusdale, og Rachel Sky er en helt almindelig elev fra Treusdale High, der vælger at tage ud at skøjte den første december dag, sammen med hendes bedste veninde Jessica. Det samme vælger Liam Payne, den mest populære dreng fra skolen også at gøre. Rachel og Liam støder tilfældigt ind i hinanden, men Rachel har aldrig rigtig brudt sig om Liam, hun synes bare han er arrogant og er ivrig efter opmærksomhed. Men for første gang i hele Rachel's liv, bemærker Liam hende og begynder at interessere sig mere for hende og Liam og Rachel begynder at hænge mere og mere ud sammen. Rachel begynder at kunne lide Liam mere og mere, og hendes liv bliver forandret for altid. Sandhederne kommer på bordet og ting Rachel aldrig har fortalt til nogen før, bliver afsløret. Og det bliver helt klart en Jul Rachel aldrig vil glemme.
*Dette er en julekalender*

53Likes
48Kommentarer
8029Visninger
AA

25. 22. December - Your a pig, Liam Payne.


 

That I love you, I have loved you all along, And I miss you
Been far away for far too long, I keep dreaming you'll be with me and you'll never go, Stop breathing if, I don't see you anymore

 

Nickelback - Far away.

 

 

 

 

 

Jeg smækkede skabet i og drejede hurtigt rundt og gik ned ad gangen, og skulle lige til at dreje, men blev stoppet op og var lige ved at gå ind i personen foran mig, "jeg sagde jo du skulle holde dig fra Liam.." Marly krydsede armene og lænede sig op af døren ind til omklædningsrummet, "hvad mener du?" spurgte jeg og så spørgende på Marly.

"Vel, jeg mener bare, at Liam har det med at sladre når han er knust.." svarede Marly og fik et smil smørret i fjæset.

"Jeg forstår stadig ikke hvad det er du snakker om..?" godt nok forstod jeg ikke helt hvad det var hun hentydede til, men alligevel begyndte mit hjerte at banke og jeg havde en fornemmelse af hvad det var.

"Jeg mener bare, at jeg synes han nævnte noget om du havde en lillebror? eller er jeg hel..-"

"-jeg har ikke nogen lillebror, jeg har en store bror, og det er Justin" afbrød jeg hende og bed mig i læben for ikke at græde "det lød ellers såen" Marly løftede det ene øjenbryn og jeg skulle til at svare, men der røg ligesom ikke rigtigt noget ud. Marly grinede og vendte sig om og gik ind i omklædningsrummet.

Jeg bed igen mig selv på læben for ikke at græde, men en tåre røg stille ned af min højre kind, og jeg kiggede ned for at dække mit ansigt en smule.

Kunne Liam virkelig have fortalt Marly det?

De eneste der ved det om min lillebror, er Jessica og Liam, og så selvfølgelig min mor. Men hvad ville folk ikke sige om mig, hvis de fandt ud af det, især det med min far. De ville synes jeg er en kæmpe løgner og mit liv ville blive et sandt helved.

Jeg har ikke snakket med Liam siden vi var hjemme hos mig i går, og lige siden har han ikke skrevet eller snakket til mig. Ja jeg ved godt det kun er en dag, men Liam og jeg plejer at skrive sammen 24/7.-

Jeg drejede rundt så jeg stod med fronten mod en mur. Jeg løftede mit hoved igen, og blev pludselig helt forskrækket, da jeg så en opslags tavle. havde jeg glemt.

Jeg læste papiret foran mig, og fik pludselig store øjne og slog mig selv på panden "shit.." jeg havde fuldstændig glemt at skolen holder noget julebal den 24.

Jeg vendte mig rundt igen, og fik mig taget sammen til at gå ind i omklædnings rummet til idræt.

Jeg kiggede rundt og fik hurtigt øje på Jessica, som stod helt alene. Jeg gik med faste skridt hen mod hende, og krammede hende "undskyld.." jeg holde et fast greb om hende "jeg er færdig med Liam nu..nu det kun os to igen" sagde jeg og kiggede på Jessica som så en smule forskrækket ud men hun fik dog et lille smil om læberne, men den forsvandt lige så stille igen "jamen, hvorfor?" hun tog sine bukser af og kiggede spørgende på mig "forklare jeg dig senere" svarede jeg og trak min trøje over hovedet.

 

"I dag, skal vi lave noget lidt andet end det vi plejer, i dag skal i lære at danse, så i kan være forberedt til på Mandag" Fru.Collins klappede i hænderne, og folk begyndte at sukke og lave lyde.

Jeg krydsede mine arme og kiggede på Jessica, som stod og grinede. Jeg smilede og vendte blikket mod Fru.Collins som havde sat noget musik på, og var nu i gang med at finde et par, som skulle danse sammen. 

Jeg kiggede lidt rundt, og endte så med, at mit blik landede på en person, som jeg virkelig havde lyst til at slå i fjæset.- Jeg kiggede dog hurtigt væk igen, da Liam også stod og kiggede på mig.

Jeg kiggede på parret som dansede, og de så faktisk rigtig søde ud. Pludselig råbte Fru.Collins navne op.

"Brown og Carter?" råbte Fru.Collins og det gav Jessica store øjne. Jeg kiggede hurtigt på hende, og skulderede. Hun fik et smil om læberne, og gik med faste skridt hen mod Taylor.

Jeg sukkede, da jeg ikke rigtigt havde lyst til at danse..eller overhovedet være i skole.

faktisk vil jeg bare gerne ligge mig til at dø.

måske..

Jeg kiggede igen en smule omkring, og de fleste var taget. Men en af dem der ikke var taget, var selvfølgelig Liam, og så 3 andre.

Mit hjerte begyndte at banke en smule hårdt, da jeg inderligt håbede Fru.Collins ikke satte mig sammen med Liam. For kæft, det ville være akavet.

Men gud må vel hade mig, for pludselig stoppede mit hjerte, og jeg faldt om, og begyndte at ryste i kroppen, og jeg kunne nu hvile i fred.

haha, you wish..-

"Sky og Payne" Fru. Collins viste os hvor vi skulle stille os.

Jeg kiggede på Liam med store øjne, og det så ikke ud som om, jeg var den eneste der var overrasket over vi blev sat sammen.

-Det åbenbart kun når jeg ikke gider Liam, så bliver vi sat sammen i alt muligt..-

Jeg trak dybt efter vejret, og fik mit ben sat foran det andet, og det samme med den anden. 

Jeg fik endelig spaderet mig hen på min plads, foran Liam, og hans lugt fyldte hurtigt min næse. Hvilket gav mig en trang til at kramme ham, og kysse ham heftigt. Men nej, nej nej, det går ikke.

Jeg kiggede ned i jorden og sukkede. Liam og jeg sagde ikke rigtigt noget til hinanden, og jeg kunne mærke Liams åndedrag mod min hovedbund. Endelig valgte Fru.Collins at sige noget, og hun startede med at sige, at manden skulle tage ved livet om kvinden, og kvinden skulle holde om hans nakke.

Liam kiggede ned på mig, og vi fik øjenkontakt, men jeg fjernede hurtigt mit blik ned mod hans hænder. Liam rykkede akavet på hans hænder, men han turde ikke rigtigt ligge dem om mine hofter. - om det er akavet? ja, ja det er det.-

Liam sukkede, og kiggede på mine hofter. Men fordi Liam ikke er mand nok, så tog jeg fat i hans hænder, og varmen sivede over i min krop, og op til mine kinder, så de blev helt røde.

Men jeg fik sat Liams hænder om mine hofter, og endnu mere varme sivede over, og alt mit blod begyndte at koge. Jeg gav et lille suk, og fik en smule svært ved at trække vejret.

Men jeg fik taget mig sammen til at kigge på Liam og lagt mine arme om ham. Og nu stod vi møj, møj, tæt på hinanden.

Fru.Collins klappede i hænderene, og begyndte at råbe tal op, og viste os hvordan man gjorde, sammen med stakkels Jakob. Fru.Collins råbte vi skulle prøve selv nu, og det er ikke særlig svært, men simpelt. Typisk lære.

Liam begyndte at rykke i mig og jeg fik mine ben slaskede til siden, og vi fik os danset rundt på gulvet. haha.

Jeg bevægede mine ven i takt til musikken, men samtid med at følge Liams takt. Men da Liam dansede for hurtigt, hev jeg lidt i ham for at få ham til at sænke tempoet. 

Han så underligt på mig og rømmede sig kort. Han sukkede stille og vi dansede bare videre. 

Jeg sukkede kort og bed mig i læben. Mine øjne begyndte at blive våde, hvordan kunne Liam finde på at sige til Marly at jeg havde en bror! Jeg havde haft så svært ved at sige det til ham, og så siger han det fucking videre, til hende han ved jeg ikke kan fordrage! Hvordan kunne han!

Jeg snøftede og kunne virkelig ikke holde det her ud, mine ben gjorde ondt og min mave var helt enig med mine ben. Jeg fik virkelig tåre i øjnene. 

"Jeg kan ikke det her..." sagde jeg svagt, og det fik Liam til at se på mig med et undrende blik. "Du har virkelig fucket det op..." sagde jeg svagt og skubbede Liam på brystet og skubbede mig væk fra ham. Jeg gik med faste skridt hen mod døren, men en stemme, og det stemmen sagde, fik mig til at vende mig chokeret om. 

"Er jeg fucked? det var sku da dig der kyssede en anden!!" råbte Liam efter mig. Jeg måbede, han så koldt på mig, hvilket fik mig til at ville krybe sammen. Hvordan kunne han sige det. Efter hvad han havde gjort! 

Raseriet inden i mig vokese bare, og min puls var enormt høj eftersom jeg gik med faste skridt hen mod Liam, jeg skubbede hårdt til ham og tårene strømmede ned ad mine kinder. Jeg hulkede. 

"Det kraftedeme ikke det samme, som er sladre videre om noget, der nok er det personliste, i mit liv! hvor ku' du!?" råbte jeg, og alle i hallen så på os, Liam så overrasket på mig og sank en klump, "hva..hvad snakker du om?" spurgte Liam en smule stille "Hvad jeg snakker om!? Det jeg snakker om er, at man ikke kan stole mig dig en skid, og at du ikke bare kan indse, at det fucking kys, ikke betød en skid! Taylor betyder ingen ting for mig! Det gør DU Liam! det dig forhelved, kan du ikke snart fatte det.." råbte jeg, og det sidste var en smule stille. Jeg tørrede tårene hårdt væk, og snøftede.

"Rachel jeg..-" Liam måbede.

"Glem det..jeg kan ikke kigge på dig lige nu..."  Jeg vendte mig om og løb hurtigt ud ad hallen og ud i omklædningsrummet. 

Jeg hev mine shorts og min trøje af , Og trak hurtigt i det andet imens alle mine hulk var det eneste der fyldte rummet. 

Mine ben gjorde ondt, og mit hovede hamrede, jeg hulkede og tog min taske og løb ud ad døren, selvom jeg kunne høre Jessica råbe bag mig. Så blev jeg bare ved med at løbe. Og jeg gad ikke stoppe. 

Jeg ville bare væk, væk fra Liam. Han er så falsk, han er virkelig ikke en skid vær! Og han fortjener mig ikke! 

 

 

 

 

Jeg gik stille ind ad døren hjem, og smed min taske ned i jorden, ved siden af knagen. Jeg kunne høre nogle grine, og en bekendt stemme. En stemme der betyder mere end noget andet. Også mere end Liam. men det ligge tæt.

Jeg tørrede hurtigt tårende væk og trak tungt efter vejret, og løb hurtigt ind i stuen, og fik et kæmpe smil om læberne "Justin!" jeg gik med faste skridt hen mod Justin, som sad på stolen og snakkede med mor. Jeg satte mig på hans lår og krammede ham, så hårdt jeg næsten kunne kvæle ham, "Hey mullergøj" Justin stemme var glad, hvilket gjorde mig glad. Jeg slap grebet om Justin hals, og kiggede istedet på ham med et kæmpe smil om læberne "jeg er glad for du er her!" sagde jeg og rodede i Justins hår. Justin grinede "det jeg også" svarede Justin, og klappede mig på låret.

 

---------------------------------------------------------------------------------------↬

 

Wooow, okay, hun er vidst sur. 
Tror i virkelig på at Liam har sagt det eller ??

Hmm..

Og så der kun 2 afsnit tilbage...Tuder helt, bare at tænke på det, for jeg, og Rebecca har virkelig elsket og nydt at skrive på den her historie.

Og så må i virkelig undskylde afsnittet først kommer ud nu, men jeg har simpelhen haft så travlt hele dagen og de sidste par dage.

Troede faktisk jeg havde en hel masse tid til at skrive, her op til ferien og i weekenden. Men jeg har haft så skide travlt med gaver, og i dag har jeg være ude og finde træ, besøgt mine bedste forældre og pakket millioner af gaver ind. Plus jeg skal hjem til min mor senere i dag, og pynte osv. Det så ulempen ved at have forældre der er skilt. haha.

Nå, men ikke mere om mit liv, haha.

Men håber i har været tålmodige.

❤ Tak fordi i læser med, i de bedste 

 

xoxo

 

Katrine & Rebecca V. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...