Under The Mistletoe | Liam Payne | Julekalender

*drengene er ikke kendte* Årets højdepunkt er endelig kommet til Treusdale, og Rachel Sky er en helt almindelig elev fra Treusdale High, der vælger at tage ud at skøjte den første december dag, sammen med hendes bedste veninde Jessica. Det samme vælger Liam Payne, den mest populære dreng fra skolen også at gøre. Rachel og Liam støder tilfældigt ind i hinanden, men Rachel har aldrig rigtig brudt sig om Liam, hun synes bare han er arrogant og er ivrig efter opmærksomhed. Men for første gang i hele Rachel's liv, bemærker Liam hende og begynder at interessere sig mere for hende og Liam og Rachel begynder at hænge mere og mere ud sammen. Rachel begynder at kunne lide Liam mere og mere, og hendes liv bliver forandret for altid. Sandhederne kommer på bordet og ting Rachel aldrig har fortalt til nogen før, bliver afsløret. Og det bliver helt klart en Jul Rachel aldrig vil glemme.
*Dette er en julekalender*

53Likes
48Kommentarer
8116Visninger
AA

24. 21. December - Boyfriend?


 

Roller coaster, roller coaster, Spinning all around and around for a world baby, Roller coaster, roller coaster, For a minute we were up, but the next we were falling down

 

~Justin Bieber - Roller Coaster~

 

 

 

 

 

 

Jeg lagde bare og så på den hvide væg på mit værelse. Den var så fin og ren. Den havde ingen pletter, eller skrammer, eller noget at skjule. 

Det har jeg. 

Jeg er ikke fin og ren, jeg har en masse pletter og skrammer, og jeg skjuler en masse. 

Jeg skjuler en masse for de mennesker som er omkring mig til daglig, dem som jeg holder af, og dem jeg ikke holder af. Jeg har skrammer på hele kroppen fra alle de smerter jeg er gået igennem. 

Det med min lillebror. Min far. Liam. Taylor. Jamen, jeg kan blive ved. 

Jeg er virkelig som en magnet til uheld. Det hele kommer bare til mig all the time. 

Da min far forlod os, der gjorde det ondt, det at vide jeg ikke skulle vokse om med en far ved min side. Og når jeg så alle mine veninder hygge sig med deres far, så gjorde det ondt. Det gjorde helt ufattelig ondt. 

Derfor sagde jeg at min far var død, jeg var flov. Flov over at sige at min far forlod os. At han lod mig og min mor i stikken med min syge lillebror. 

Og da han ikke engang valgte at dukke op til hans begravelse, der mistede jeg alt for ham. Jeg mistede troen, håbet, respekten og tilliden. 

Jeg blev ved med imens jeg vokese op at sige til mig selv: "Der er en grund til at han gjorde som han gjorde, han kommer tilbage. Bare vent.."

Men jeg har opgivet det for længst, jeg gider ikke vente mere, jeg vil ikke vente på en som har bragt mig så meget smerte, så meget had og tåre. Hvorfor skulle jeg? 

 

Jeg rejste mig fra sengen og sukkede tungt. Jeg var ikke engang glad i dag. Selvom min mor og jeg havde fået snakket det hele ud, vi havde drukket kakao, og sat inde i stuen. Vi havde grædt, grint og hygget os. Som i gamle dage. 

Mit blik faldt hen på billedet af min bror. Jeg havde sat det op da jeg ikke ville skjule det mere, jeg ville gerne se på det, men jeg har nok været for bange for at huske ham. Huske vores minder, samtaler og vores forhold. 

Jeg rystede kort på hovedet og så ind i mit skab som jeg havde valgt at åbne, da jeg ligesom skulle i skole, og der går man normalt med tøj. Af hvad jeg ved. Ellers er jeg satme gået glip af noget. 

 

*

 

Jeg smækkede min låge til mit skab i og rømmede mig kort. Jeg så mig omkring, men jeg kunne ikke se nogle jeg sådan lige kendte, så jeg rømmede mig bare og lænede mig op af skabene. 

Jeg fiskede min telefon op af lommen og låste den op. Jeg sukkede kort da Liam slet ikke havde skrevet til mig. 

Det var som om han ikke havde glemt noget omkring mig og Taylors kys. Jeg tror kun han havde glemt det fordi han havde medlidenhed med mig på grund af det med min lillebror. Jeg sukkede kort og skulle til at gå mod mit klasseværelse, da jeg hørte et ordenligt smæld bag mig.

Jeg vendte mig hurtigt om for at se hvad der havde forudsagt dette høre brag. Jeg stivnede da jeg så hvilke to skikkelser der havde valgt at flyve i flæsket på hinanden. Jeg sukkede og gik der hen, eller jeg løb nu mere. 

Da jeg kom der hen, kunne jeg se Taylor og Liam stå og skubbe til hinanden, og diskuterer enormt højt sammen. Jeg sukkede da jeg vidste hvad det handlede om da jeg hørte Liams første sætning. 

"Hvorfor kyssede du hende!?" sagde Liam frustreret og så vredt på Taylor og gik tættere mod ham.  Han øjne rasede og hans puls var høj. 

Jeg så frustreret på Liam og Taylor, de begge stod med had og vrede i deres øjne, og det gjorde mig helt dårlig tilpas.

"Liam, Taylor..stop nu! Please.." prøvede jeg, men ingen af dem gjorde det mindste ved det. Det var som om de slet ikke kunne høre mig, jeg var væk. Luft. Det var kun deres had til hinanden som var der. 

Hvorfor hadede de hinanden så meget?

Jeg sukkede kort og så på dem. Jeg snøftede, hvorfor kunne de ikke bare lade hinanden være? Kunne de ikke se hvor åndsvagt det hele var. 

"Hvorfor kyssede du hende?!" råbte Liam igen, da Taylor tydeligvis ikke havde svaret da han spurgte først. Taylor stod bare og så på Liam, hans øjne lyste af raseri. Og igen. Det gjorde mig helt dårlig tilpas. 

"Hun gjorde ikke engang noget for at stoppe det!" råbte Taylor tilbage som forsvar på Liams råb og vredesudbrud. Taylor skubbede hårdt Liam væk. 

Liam stod bare og så på Taylor. Som om hans ord virkelig havde ramt ham. 

Og der slog det mig hvad han egentlig havde sagt. Liam skulle ikke vide jeg ikke havde gjort noget for at stoppe kysset. Det...forsent. 

Liam så svagt på mig, hans øjne var ikke vrede mere, der var kun skuffelse som fyldte det meste af følelserne gemt i de brune og smukke øjne som jeg elskede så inderligt. 

"Liam jeg.." sagde jeg svagt og fik tåre i øjnene. Jeg snøftede og gik et skridt mod Liam, som bare så ned i jorden, han bed sig hårdt i læben, og det var tydeligt at det var fordi han ikke ville græde. 

"Liam det..-" mere nåede jeg ikke at sige før Liam afbrød mig. "..-passer det?" sagde Liam og så såret på mig, og det gjorde mig så lille og fuld af skyldfølelse. Jeg hulkede kort og så ned. 

Folk begyndte at gå væk fra os igen, nu var der ikke mere slåskamp, så de gad ikke bare se på en gang kærligheds drama. 

"Liam det var ikke meningen!" sagde jeg og så trist på ham. Jeg tørrede mine øjne med mit trøje ærme og så igen på Liam. 

"Det kan du sagtens sige.." sagde han såret og så på mig med våde øjne.  

"Hvorfor sagde du så det med din lillebror? Var det kun fordi jeg skulle have medlidenhed med dig?" sagde Liam og så enormt trist på mig. 

Jeg fik det dårligt. For det var slet ikke sådan det hele hang sammen, og hvordan kunne Liam fucking tro jeg ville bruge min lillebrors død som en slags hjælp. Jeg rystede på hovedet og hulkede. 

"Hvordan kan du overhovedet sige sådan?!" sagde jeg hårdt. Jeg var ærligtalt virkelig såret over at han kunne finde på at sige at jeg brugte min lillebrors død så folk skulle få medlidenhed med mig. Jeg har aldrig fortalt andre end Jessica om ham, hvorfor så nu? Jeg fortæller det kun til de person som jeg virkelig stoler 110% på. 

"Hvad skal jeg ellers tro? Du har løjet mig lige op i ansiget... IGEN!" sagde Liam og hans stemme lød helt sur. Han så væk og hamrede sin hånd ind i skabet ved siden af ham, hvor han for 2 minutter siden havde smidt Taylor op af. 

Jeg sukkede og kunne mærke tårene presse sig på. "Liam vi bliver nød til at snakke om det her!" sagde jeg og så trist på ham. 

Liam så på mig, han slikkede kort sine læber og rømmede sig og så så ned i jorden. Han tog en dyb indånding og løftede sit hovede og så på mig. "Okay efter skole.." sagde Liam og sukkede.

"Nej nu.." sagde jeg bare og det fik Liam til at se underligt på mig. Jeg sukkede bare, tog min taske og Liams hånd og gik mod døren. Jeg åbnede den og mig og Liam gik udenfor. Der var koldt men jeg var ligeglad, vi skulle bare hjem til mig og få snakket ud. 

 

Jessicas synsvinkel:

Jeg så mig omkring på gange. Rachel og Liam var lige gået, efter det store skænderi de havde haft. Jeg havde ikke sagt noget fordi Rachel virkelig virker fraværene, og hvad skulle jeg gøre. Jeg sukkede bare og så ned i min telefon. 

Jeg fik dog et chok da jeg hørte en lige ved siden af mig snakke, en stemme jeg ikke havde troet ville snakke til mig. 

"hvad sker der lige..?" spurgte Marly og krydsede armene. Jeg kiggede lidt overrasket på Marly "ved det ikke helt..men tror det er noget med hendes lillebror.." svarede jeg og løftede mit ene øjenbryn. Marly fik pludselig store øjne "Har Rachel en lillebror?" spurgte Marly rimlig overrasket, og med det samme fortryd jeg det. "eh..nej..".. svarede jeg svagt. Jeg havde ikke lyst til at skulle fortælle Marley noget som helst omkring Rachels og hendes bror. Det måtte hun bare ikke vide. 

Selvom mig og Rachel ikke lige er helt hjerteveninder lige nu, så elsker jeg hende, og jeg vil aldrig at der skulle ske noget ondt ved hende, jeg er hendes bedste veninde, og jeg vil altid beskytte hende mod sådan nogle som Marley. For jeg ved hvad Rachel er gået igennem, jeg ved det hele. Og jeg vil stå ved hendes side til the fucking end. 

Jeg tog hurtigt mine ting inden jeg kunne blive spurgt om noget mere fra Marley, så jeg tog tasken fra jorden og smuttede op i min klasse. Jeg sukkede bare kort og åbnede min bog.

 

Rachels synsvinkel:

Jeg sad oppe på mit værelse med Liam. Han sad i min seng ved siden af mig. Han havde ikke sagt et ord hele vejen her hen,og han sad stadig og var helt stille. Jeg ved godt at han var såret. Men jeg troede det hele var glemt. Kysset var en fejltagelse, og det mener jeg dybt seriøst. For.. Jeg elsker Liam. 

JA, ja jeg gør!

"Liam..sig nu noget" prøvede jeg og så op på Liam med våde øjne, jeg sukkede stille og så på Liam som rykkede lidt på sig og gned sine hænder i hans ansigt. SPidsede sine læber engang og så mig så i øjnene. 

"Hvorfor stoppede du ikke kysset?" sagde han så, meget kort, svagt men alligevel tydeligt. Han sank en klump og så stadig på mig.

"Fordi jeg blev overrasket, og revet med.." sagde jeg svagt. "Jeg havde haft et kæmpe crush på ham...siden 1.g indtil jeg mødte dig..og forelskede mig i dig" sagde jeg og snøftede.. Hvorfor kunne han ikke bare forstå at jeg mente det. 

"Jamen Rachel for helvede...Du kyssede ham, ligesom du kysser mig. Betyder det så heller intet når vi kysser?" sagde Liam og slikkede sig om læberne og gned sine hænder sammen. 

"Liam for helvede! Kan du ikke se det! Jeg blev revet med da jeg VAR forelsket i ham og nu kyssede han mig, og det var overvældene. Men jeg følte ingenting for det, for ham eller noget af det! Jeg holder jo af dig!" sagde jeg og nærmest råbte da jeg var dybt frustreret over at han ikke kunne forstå hvad jeg sagde. 

Liam trak bare kort på sine skuldre og så ned på sine hænder som han stille gned mod hinanden.

"Men for det andet. VI er ikke kærester, så du kan ikke tillade dig at tænde sådan af..-" jeg nåede ikke sige meget mere for Liam afbrød. 

"..-Hvad hvis jeg gerne ville være kærester!!" råbte han og så hurtigt ned. 

Jeg måbede og så på ham med store øjne, og han sank bare en klump. 

"Hvad?.." sagde jeg stille og så på ham. Ville han...være sammen med mig? Rachel.. Wow. 

 

---------------------------------------------------------------------------------------↬

 

Aw aw, deres første skænderig...Det skulle jo ske på et eller andet tidspunkt.

Men har Liam stadig ikke tilgivet Rachel??
Hm..

Og så rigtig god juleferie til jer derude :)

Tak fordi i læser med 

 

xoxo

Katrine & Rebecca V. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...