Under The Mistletoe | Liam Payne | Julekalender

*drengene er ikke kendte* Årets højdepunkt er endelig kommet til Treusdale, og Rachel Sky er en helt almindelig elev fra Treusdale High, der vælger at tage ud at skøjte den første december dag, sammen med hendes bedste veninde Jessica. Det samme vælger Liam Payne, den mest populære dreng fra skolen også at gøre. Rachel og Liam støder tilfældigt ind i hinanden, men Rachel har aldrig rigtig brudt sig om Liam, hun synes bare han er arrogant og er ivrig efter opmærksomhed. Men for første gang i hele Rachel's liv, bemærker Liam hende og begynder at interessere sig mere for hende og Liam og Rachel begynder at hænge mere og mere ud sammen. Rachel begynder at kunne lide Liam mere og mere, og hendes liv bliver forandret for altid. Sandhederne kommer på bordet og ting Rachel aldrig har fortalt til nogen før, bliver afsløret. Og det bliver helt klart en Jul Rachel aldrig vil glemme.
*Dette er en julekalender*

53Likes
48Kommentarer
8027Visninger
AA

21. 18.December - The truth Hurts, but lies worse.


Oh the truth hurts, And lies worse, I can't like it anymore
And I love you a little less than before, Oh what are we doing, We are turning into dust, Playing house in the ruins of us.

 

James Morrison - Broken strings

 

 

 

 

 

"Rachel?" Stemmen lød fra Liam da jeg var blevet placeret ved ham og drengenes bor til frokost. Liam havde nemlig insisteret på at jeg skulle. Og fordi jeg åbenbart er så pisse flink. Så sagde jeg ja. "Ja?" Svarede jeg ham med et skævt smil, -jeg prikker lidt til den salat de havde solgt oppe i kantinen. Det var det bedste det var, ellers var der bare -

lort i gryde -

Lort i taco -

Eller lort på bolle.

Så jeg snuppede salaten som de fleste andre også have valgt at gøre. "Hvornår har du fri?" Spurgte Liam og så på mig med et charmerende smil. Jeg smilte skævt og så ned på min telefon. Jeg tyggede af munden og sank min kaninfoder. "Halv 3.." Sagde jeg med et efterfulgt suk. Jeg hadede at have fri så sent. Det var bare...så sent.. "Nå. Vi har fri klokken 1" sagde Liam med et smil og så charmerende på mig. Jeg gav ham bare fingeren og spiste videre, hvilket fik en latter til at opstå omkring bordet. "Så kan du godt komme og hente mig prettyboy!" Sagde jeg med en sød stemme og så på Liam. Han smilte tilbage og grinte bare. "Jeg skal nok være her" sagde han og smilte og spiste videre af sin lort på bolle, som han åbenbart virkelig godt kunne lide.

 

"Nå, jeg smutter til historie" sagde jeg da klokken valgte at ringe ind til næste time. Jeg rejste mig fra bordet og valgte inden jeg tog min bakke at få sat mit hår op i en hestehale. Jeg smilte og strammede mit hår engang inden jeg tog Bakken og sendte de 5 drenge et smil og bevægede mig hen mod udgangen. Men jeg afleverede selvfølgelig min Bakke først. Jeg gik hen mod lokalet med faste skridt da jeg allerede var sent på den. Jeg sukkede og små løb hen til mit skab, jeg fik det åbnet og tog hurtigt min iPad og min historie bog. Jeg rømmede mig kort da jeg smuttede op mod historie lokalet. Jeg åbnede døren og gik hen mod en tom plads.

Det blev ved siden af en der hed Jannik vist. Jeg smilte skævt og satte mig så ned og låste min iPad op. Jeg så jeg havde fået en besked fra Liam på Facebook, hvilket jeg ikke kunne lade være med at smile af.

#Hey babe, savner du mig? xo#

Jeg kunne ikke lade vær med at smile over Liams besked, hans ord gjorde bare at jeg altid fik et smil på mine læber. Gud han er dejlig.

#U wish.. xx#

Svarede jeg med et selvsikkert smil plantet om mine læber. Jeg så op da Hr. larsson kom ind i klassen. Han var nok den sejeste lære på stedet. Han var 22. Altså han var ung. Og så så han fucking godt ud. Og han gjorde altid undervisningen pisse sjov. Jeg smilte og vendte så hovedet ned mod min iPad igen hvor Liam lige havde svaret mig igen.

#Vi har fri nu, vi tager på cafe indtil du har fri, så køre vi hjem xx#

Jeg smilte sødt over Liams besked. Tænk at de virkelig ville køre mig hjem. Hvor sødt er det ikke lige? MEGET SØDT!

#Lyder dejligt! xx#

Svarede jeg og så på skærmen med et smil. Låste så ipadden og rettede blikket mod min historie bog istedet. Så jeg gjorde mig klar til en time med Historie. Hyggeligt da. Især ikke fordi jeg skulle have det sammen med Taylor. Fuck..

Jeg sad og så op på Hr. Larsson da han forklarede os alle omkring 2 verdenskrig. Som vi skulle lave en opgave sammen 2 og 2. Jeg sad lidt for mig selv da jeg hørte alle navnede blev råbt op, mit navn blev ikke, og Taylors blev heller ikke hvilket jo måtte betyde...

"Sky og Cartor, i er en gruppe, i skal skrive om forholdene i koncentrationslejrene" sagde Hr. Larsson med en høj stemme og rettede blikket mod os. Jeg sukkede og så ned i bordet. Hvorfor mig? Hvad har jeg gjort for at jeg skal pines sådan?! Fuck my life..

Jeg så opgivevene op på Hr. Larsson, hvorfor skulle han pine mig på den her måde, det bare ikke fair!!

-,Det her mindede mig faktisk en smule om, da jeg blev sat sammen med Liam til biologi, og jeg ville gøre alt, for ikke at være sammen med ham..Men nu, nu vil jeg gøre alt for at være sammen med ham...suk.

tænk hvis vi ikke blev sat sammen..så kendte jeg nok slet ikke Liam..

-Jeg tog min iPad og vendte mig om, så jeg med det samme fik øjenkontakt med Taylor som slikkede sig om læberne og så på mig med et smil. Selvom jeg hader ham..-ej okay, hader ham ikke, men efter det der skete den anden dag, så skræmmer han mig en smule..- Så er det smil, det er bare Gud. Jeg må sige, udseendemæssigt så har jeg intet at klage over, der er jeg stadig smask forelsket i ham. Men personlighedsnæssigt, ik lige under min top 10. længere..

"Såååe...er du klar til at skrive?" spurgte Taylor med en stille stemme. Han skævede til mig og så i mine øjne med hans brune. Jeg sukkede og så bare ned i min iPad, imens jeg fik startet one note. "klar.." sagde jeg så med en svag stemme og så på ham i et kort øjeblik hvorefter jeg vendte mit hoved mod ipadden igen. Det her var så akavet. Som i ekstremt akavet. "vi kan tage hjem til mig efter skole så vi kan få skrevet opgaven færdig..." sagde Taylor og så spørgende på mig og rømmede sig kort. Jeg så bare på ham og sukkede.. Jeg havde slet ikke lyst til at tage med ham hjem, jeg ville ikke snakke med ham, det var nok at vi skulle snakke her, hvorfor skulle vi så absolut tage med ham hjem for at lave lektier. Det bare lort. "Fint...men KUN for at lave lektier..." sagde jeg med en bestemt tone så han kunne forstå at det KUN var at lave lektier. Han nikkede kort og så på mig, han smilede kort og selvsikkert men det falmede hurtigt da jeg vendte hovedet væk for at begynde at skrive notater så jeg ikke behøvede at lave så meget hjemme ved Taylor. En WinWin. Får lavet lektier + skal ikke være meget hjemme ved ham = GENIALT!

 

 

 

 

"Hvad mener du med at du skal hen til Taylor?!" sagde Liam en smule hårdt og så på mig med hans brune øjne. De andre drenge sad også inde i Liams stue ligesom mig. "Vi skal bare lave en historie opgave!" skyndte jeg mig at sige, så han da vidste at det kun var på grund af lektier at jeg valgte at smutte der over. Liam sukkede kort og så på mig. "han kunne jo gøre noget ved dig!" sagde han og sukkede kort og så ned. "eller få dig til at tænke anderledes om mig..." sagde han en anelse trist og så ned. "Det bare lektier Liam. Ikke et retsforhør.." sagde jeg og så stille på Liam som bare kom med et suk som svar. "Jeg er enig med Rachel" kom det til mit forsvar ovre fra Louis af som der havde slået sig ned i sofaen overfor mig og Liam. Jeg smilte som tak til ham og han gengældte det hurtigt. Endnu et suk lød kun ovre fra Liam af. "bare lad hende tage afsted Limsebasse" lød det grinene fra Niall som tog et stykke chokolade som stod på bordet. Jeg fniste kort af Nialls kælenavn til Liam. Limsebasse. Gud hvor sødt.

"jamen så fint..." overgav Liam sig endelig og sukkede stille og så på mig med et stille smil. "Men du skal være hjemme klokken 17:00" sagde Liam og sendte mig et sødt smil. Drengen grinte kort og så på mig som om de forventede at jeg skulle komme med en eller anden flabet kommentar. For det var åbenbart Rachel style. Haha Rachel Style. Gangnam Style! Oppa Rachel Style!! Kæft det kunne blive et hit!!

"Jajjajajaja far!" sagde jeg og kom endelig med min flabede kommentar som drengene havde ventet på, da de alle også valgte at grine og klappe i hænderne. Selvom jeg ikke selv syntes det var det bedste comeback, så ja. "Hey. Jeg passer bare på dig snuske!" sagde Liam og grinte, og hans kælenavn fik mig dog til at rødme lidt, hvilket fik nogle af drengene til at fløjte lidt.

Jeg rejste mig og hentede min iPad og gik tilbage i stuen igen. Jeg åbnede one note for at se hvor meget jeg egentlig havde skrevet, jeg sukkede da mig og Taylor egentlig ikke havde lavet så meget i historie timen i dag. Min WinWin mission var ligsom gået i vasken. "der Skulle vel ikke være nogle af jer som ved noget om forholdene i koncentrationslejrene i 2 verdenskrig?" spurgte jeg, hvilket fik drenge til at se på mig. "det var skidt!" lød det fra Zayn af og han sendte mig et smil. "No shit sherlock..den havde jeg sku ikke regnet ud..den fortjener en klapsalve" sagde jeg og begyndte at klaske meget ironisk og det skabte bare latter blandt alle drengen, også Zayn grinte. Jeg burde blive komiker.

 

Jeg bankede på døren til Taylor's hus, Liam havde insisteret på at jeg skulle køre med ham der over, selvom jeg sagtens kunne gå, men han var da dejlig sød at gøre det.

Døren blev åbnet og Taylor kom frem i døren, han sank en klump og trådte til side og jeg smuttede ind ad døren. Hans hunde kom vadende ud i gangen, og jeg må sige, hold dd kæft de var søde, det var en Collie, og en Boxer!

Årh!

Jeg bukkede mig ned og begyndte at kæle for dem, og de logrede med deres pjuskede haler, og det var så sødt. Jeg rejste mig så og så på Taylor som smilte skævt til mig og lagde hovedet en smule på skrå. "nå skal vi få skrevet det der?" spurgte jeg og så på Taylor og rømmede mig kort, han nikkede og viste mig vej ind ind i stuen.

Da vi havde sat i lidt over 1 time og skrev på vores opgave, sagde Taylor pludselig mit navn. Hvilket fik mig til at rettet blikket mod ham. "Rachel? Jeg må altså fortælle dig noget.." sagde Taylor, og han lød meget alvorlig.

Hvad skulle han nu til at sige? Åh nej! "hvad er der galt?" spurgte jeg en anelse bekymret men også meget akavet. "Jeg er så ked af alt det jeg har gjort for at få dig til at hade mig sådan, jeg ved ikke hvad der er gået af mig. Jeg bliver bare helt ør når jeg ser dig, og at se dig med Liam, det gør sku en smule ondt, jeg må indrømme. Jeg havde ikke så mange følelser for dig i starten, men det har jeg altså fået. Jeg har fortrudt så inderligt den måde jeg har opført mig, og det er ikke i orden, men vi er heller ikke selv herre over hvad vi gør når kærligheden er indblandet og mine følelser for dig er på et højt niveau. Men en ting jeg ved er...at jeg har fået følelser for dig, Rachel sky... Virkelig meget!" og med den lange tale, lænede hen sig ind over mig, og lagde hans læber mod mine. Jeg kunne ikke gøre noget modstand. Mine ben stod fast, og min krop var stiv. Jeg ville ikke gøre modstand, selvom det gjorde ondt, da jeg ikke kunne få mig selv til at gøre det mod Liam i min egen fri vilje, men alligevel stod jeg bare her, uden at røre mig, gjorde intet modstand eller noget..jeg stod bare der, og lod ham kysse mig...

Jeg fik endelig mig selv sluppet væk fra Taylor, og han så på mig med strålende øjne. Jeg sukkede kort og så i hans øjne. Godt nok var jeg engang forelsket i Taylor, men det var altså ikke sådan jeg følte længere, godt nok havde jeg ikke sagt noget da vi kyssede, og det gjorde ondt ,men at gøre det imens jeg havde så stærke følelser for Liam, det føltes forfærdeligt. "jeg.." stammede jeg og så mod døren, jeg kunne mærke mine øjne begyndte at blive våde, men jeg ville ikke græde, jeg snøftede bare og tog hurtigt min iPad og min taske og gik ud i gangen. "Rachel, Hvad skal du?" kunne jeg høre Taylors stemme fra stuen. Og pludselig stod han i gangen. "Jeg kan ikke det her..." sagde jeg med entring stemme og åbnede døren, hvor en kold vind hurtigt kom mig i møde, jeg snøftede og løb hele vejen hjem til Liam. Han måtte aldrig vide nogeth om mig og Taylors kys. Aldrig.

Jeg åbnede døren til Liams hus, og jeg kunne med det samme høre drengene snakke inde i stuen, jeg sukkede kort og lukkede døren, smed mine sko og satte kurs mod stuen. Drengene smilte da jeg trådte ind i stuen, og jeg fik øjenkontakts med Liam. Han smilte glad, måske fordi at jeg var komme så meget tidligere hjem, men det fik egentlig bare en skyldfølelse til at vokse inde i mig. Jeg smilte svagt og så ned. Jeg ville ikke have Liam skulle vide noget, så jeg ville ikke spille for meget op, og ligge med ham osv. Ikke nu, det kunne jeg ikke få mig selv til. "Hvorfor så tidlig hjemme?" kom det sødt fra Harry af som lagde sit hovede på skrå. "Vi blev hurtig færdig med at lave vores opgave!" sagde jeg og fyrede det bedste falske smil af. Liam sendte mig et smil, en slags slettelse var over hele hans attitude og jeg smilte bare til ham. "det var da godt!" sagde Liam og smilte, og det bekræftede min terori om at han var lettet. Jeg nikkede bare og smilte. Han gik stille mod mig, og han skubbere mig ud i køkkenet og væk fra drengene. Han pressede mig stille op mod bordet og smilte charmerende til mig, "jeg kan ikke lide at du er sammen med ham babe...du er min" sagde han og gav min hals nogle blide kys og åbnede tungt mod den. Jeg trak vejret hurtigt, men mit hjerte sad helt oppe i halsen på mig. Jeg kunne virkelig ikke klare det her, det var så forkert, jeg kunne ikke få mig selv til at gøre det her med Liam når jeg lige havde gjort det samme med Taylor, og at jeg ikke engang havde stoppet det, gjorde det ikke ligefrem bedre.

"Jeg skal lige hurtig i bad..." sagde jeg og trak mig hurtigt og løb hurtigt op af trappen, hvilket log mig efterlade Liam helt alene i køkkenet måbende. Jeg gik ind på badeværelset hvor jeg låste døren og trak hurtigt min trøjebover hovedet, bukserne røg også af, og til sidst stod jeg bare i undertøj. Jeg snøftede og kunne mærke tårnene banede sig vej ned af mine kinder, og jeg græd. Jeg trak undertøjet af og gik ind i bruseren hvor jeg desparat prøvede at vaske alle Taylors berøringer af mig, jeg ville ikke have dem på mig, de skulle bare væk. Men jeg kunne stadig mærke skyldfølelsen i hele min krop. Og det gjorde ondt.

Hvordan skulle jeg nogensinde fortælle Liam det?

 

 

---------------------------------------------------------------------------------------↬

Hovsa..ikke godt..
Mon hvordan Liam vil reagere, hvis han nogen sinde fik det af vide..

Tak fordi i læser med 

 

xoxo

Katrine & Rebecca V. 
 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...