Under The Mistletoe | Liam Payne | Julekalender

*drengene er ikke kendte* Årets højdepunkt er endelig kommet til Treusdale, og Rachel Sky er en helt almindelig elev fra Treusdale High, der vælger at tage ud at skøjte den første december dag, sammen med hendes bedste veninde Jessica. Det samme vælger Liam Payne, den mest populære dreng fra skolen også at gøre. Rachel og Liam støder tilfældigt ind i hinanden, men Rachel har aldrig rigtig brudt sig om Liam, hun synes bare han er arrogant og er ivrig efter opmærksomhed. Men for første gang i hele Rachel's liv, bemærker Liam hende og begynder at interessere sig mere for hende og Liam og Rachel begynder at hænge mere og mere ud sammen. Rachel begynder at kunne lide Liam mere og mere, og hendes liv bliver forandret for altid. Sandhederne kommer på bordet og ting Rachel aldrig har fortalt til nogen før, bliver afsløret. Og det bliver helt klart en Jul Rachel aldrig vil glemme.
*Dette er en julekalender*

53Likes
48Kommentarer
8023Visninger
AA

20. 17. December - Loved me back to life.


Need a jump start, catatonia, I couldn't feel, I wish that I could dissapear. The voices inside were so real. But you stood by my side. Night after night. You loved me back to life, life. From the coma, the wait is overm, you loved me back to life.

 

Celine Dion - Loved me back to life.

 

 

 

 

"hvorfor var du ikke hjemme da jeg bankede på i morges?" Jessica satte sig ved ned siden af mig til Fysik/Kemi.

Jeg satte hænderne for hovedet og fniste.

"Rachel, er du okay?" hun kiggede forvirret på mig. Jeg rystede på hovedet, og havde stadig mine hænder for hovedet og fniste genert.

"Rachel, du gør mig bange?" Jeg fjernede mine hænder og kiggede på Jessica med et knaldrødt fjæs.

Jessica blev pludselig helt overrasket "hold da op, du rødmer" Jessica grinede, men var stadig forvirret. 

"Rachel, hvor var du henne i nat?" Jessica læste mig som en bog, og jeg fniste igen.

jeg holde mig for ansigtet igen, og kunne ikke få mig selv til at sige det, indtil Jessica selv regnede det ud "Hold da oop! det løgn!" Jessica fik pludselig store øjne "hvad lavede du dog der hjemme?" hviske-råbte Jessica, og havde munden helt åben "Jeg ehhm.." jeg kunne ikke lade værre med at fnise, - men på samme tid, fik jeg denne mavepuster i maven. Tanken om min mor, gjorde mig ked af det, og jeg ville sådan set bare gerne hjem til hende, kramme hende, få de gamle tider tilbage.

Men jeg kan ikke.

jeg er så inderligt sur på min mor, at jeg slet ikke kan få mig selv til at træde ind ad døren, uden at være bange for hun vil smadre mig total-.

"Jeg var oppe at skændes med min mor.." jeg valgte at fortælle Jessica sandheden, for jeg kunne simpelhen ikke lyve for hende længere. 

-i sidste uge, da det med Liam og Taylor skete..you know..

Fortalte jeg hende alt jeg kunne, og det var virkelig rart at komme ud med.

-Jessica kiggede en smule undskyldene på mig "hvad lavede i så?" hun hostede og kiggede op mod Professer. Dunkin, som skrev et eller andet om nogle magnetiske felter, eller hva fuck.

Jeg fniste igen "ikke så meget..snakkede" svarede jeg, og prøvede at kigge seriøst på Jessica, men kunne ikke rigtig holde masken "Rachel...hvad lavede i!?" Jessica kiggede på mig med indeborderene øjne "Snakkede.." igen prøvede jeg at holde masken, men kunne ikke rigtigt.

Jessica fik et lumsk smil om læberne "Rachel!" Jessicas stemme var skinger, og råbte måske lidt for højt, for Professer Dunkin tyssede på hende.

"Hvad?" hviske-råbte jeg "Kyssede i!?" Jessica smilede ikke rigtigt, men var mere seriøst i blikket. Jeg turde ikke rigtigt indrømme det. Men kunne igen ikke holde masken, og fniste.

"Fortæl!" råbte-hviskede Jessica, og jeg tyssede på hende, da der var nogle blikke der landede på os "Ikke her!" jeg kiggede på Jessica med en smule store øjne, men havde et kæmpe smil om læberne.

Hun rystede på hovedet og smilede.

 

Klokken ringede endelig ud, og det har nok været de 2 længste fysik timer nogensinde. 
Jeg har bare ikke kunne vente til at skulle have samfundsfag med Liam. 
og så skulle jeg bare lige have de to sidste historie timer færdige..og så kunne jeg endelig være sammen Liam igen.

"Kommer du?" råbte Jessica efter mig, som stod og ventede ved døren "Ja, du går bare, kommer lige om lidt" svarede jeg og stablede mine 2 bøger sammen og satte mit penalhus oven på.

Jeg tog let fat om bøgerne og løftede dem op mod brystet, og rejste mig fra stolen og rykkede til siden for at gå op mod døren. Jeg kiggede hurtigt, og Jessica stod der ikke længere, men hun var nok gået til time.

Jeg begyndte at gå, men så valgte min lilletå så lige at banke ind i bordet foran mig, og jeg tabte både mine bøger og penalhus ned på gulvet. 

Jeg gav et lille mandligt skrig og klemte tænderne sammen af smerte.

-ved ikke om i kender det hvor man lige vælger at banke sin lilletå ind i kanten af et eller andet?

Well, gætter jeg på i alle har prøvet..

-Jeg bandede lidt for mig selv, men valgte endelig at sætte mig ned på huk for at samle mine bøger og mit penalhus op igen. 

Jeg rejste mig op, og satte penalhuset oven på bøgerne igen, og skulle til at gå, men blev stoppet af disse velkendte arme omringe mig bag fra, og jeg gav et lille skrig og grinte "Hvad står du og bander såen' for!" spurgte Liam og lagde sit hoved på min skulder og jeg kunne mærke hans mave trække frem og tilbage, på min ryg. 

"Slog min lilletå ind i bordet" svarede jeg, og tog fat om Liam's arme som havde låst sig fast om min mave.

Liam grinte og kyssede mig på kinden, "det ikke sjovt" jeg prøvede at lyde seriøs, men kunne simpelhen ikke når det var Liam.

Liam grinte igen, og klemte mig hårdt ind til sig og valgte at slippe mig, og varmen fra Liam forsvandt igen.

"Skal du med?" Liam have rykket fronten hen foran mig, og rakte nu sin hånd frem, og jeg tog elegant imod den og nikkede.

Faktisk underede det mig lidt at han overhovedet ville ses med mig. 

Altså, han er jo totalt populær, og jeg er jo bare en almindelig elev, eller det man også kalder for et ligegyldigt nul.

Liam og jeg gik ned ad gangen og trådte ind i samfunds lokalet, og over halvdelen sad allerede og ventede på Hr. Jackson kom.

Alles blik landede på Liam og jeg, og jeg kunne høre hvisken, og jeg kunne med det samme se Jessicas fortabte blik. Hun så næsten skuffet ud.

Jeg kiggede på Liam som gik ned mod de nederste pladser. Vi satte os, og jeg kiggede på Liam, som lige havde sat sig og drejede hovedet hen mod mig, og smilede.

jeg fik det lidt dårligt over, at folk kiggede såen på os. Det var faktisk en smule urealistisk.

 

 

 

 

 

"Hvad vil du så gerne lave i dag?" spurgte Liam og nussede min håndflade.

Jeg rykkede mit hoved, og jeg kunne høre lyden fra pudens kras i mine øre, da jeg vende hovedet for at kigge på Liam. 

Jeg smilede i synet af ham og lavede et ryk med mine skuldre. Liam smilede og rejste sig fra sengen, og jeg gled stile ned på sengen igen, efter at have lænet min krop af ham. 

Jeg gav en irerterret lyd fra min hals og kastede armene ud til siderne så man kunne høre dynerne sige en puf lyd og noget fjer-støv fløj op.

Liam gik hen til sit skab og åbnede skabslågen, og der kom bunker af tøj til syne.

Den dreng løber ihvertfald ikke tør for tøj lige forløbet.

Jeg satte mig halvt op og støttede mig med mine albuer og kiggede på Liam som kiggede rundt i sit skab "Hvad laver du?" jeg kiggede lidt forvirret på Liam, da han fandt en skjorte frem og nogle blå jeans. Liam vende sit blik mod mig og smilede "skifter" Liam smilede en smule fjamsk, men jeg ignorerede det bare, og lagde mig ned på sengen igen. Jeg lukkede stille øjnene i, da jeg var rimlig træt, og havde virkelig lyst til at sove.

jeg slappede stille af i hele kroppen, og det hele begyndte at suse og jeg faldt tungt ned i sengen, og kunne mærke jeg stille begyndte at sive væk.

Men jeg vågnede dog hurtigt op igen, da jeg begyndte at kunne mærke en kravle op ad mig og jeg åbnede forskrækket øjnene op igen, men fik dog hurtigt et grin udslippet, da Liam med bare overkrop kiggede på mig med øjne som lignede noget det var meget trængene.

Liam holde sig over min krop med sine hænder og knæ'er støttet ned mod sengen, så de steder han holde sig oprejst på, bullede ned. 

Jeg grinte "skulle du ikke skifte?" spurgte jeg og kiggede direkte Liam ind i øjnene. Et smil plantede sig om Liams læber og han udstøde et lille grin.

Han svarede ikke på mit spørgsmål, men rettede sit blik ned på mine læber, og plantede let sine læber mod mine, og de dansede rytmisk med hinanden.

Liam slap mine læber igen "jo, og det skulle du måske også gøre" sagde Liam, og smilede let, "hvad mener du?" spurgte jeg og kiggede en smule undrene på Liam og begyndte at køre min hånd frem og tilbage mod hans mave og Liam smilede "vi skal ud og spise" svarede Liam.

Mit blik var klistret fast på Liams mave og min hånd som kørte frem og tilbage mod hans hud.

Liam grinte og tog fat om min hånd som var koncentreret om hans mave "Rachel?" Liam smilede skævt, og jeg vende blikket mod ham igen.

"Huh?" udstødte jeg, hvilket fik Liam til at grine "Jeg sagde, vi skal ud og spise" sagde Liam "ahva?" jeg rynkede på øjenbrynene, men smilede.

Liam smilede "Jo" sagde han, hvilket fik mig til at udbryde i et grin "det kan man da ikke svare" jeg smed Liam væk fra mig, så han blev smidt ned på sengen, og støv-fjer fløj op fra dynen omkring ham.

Jeg rullede mig nærmest op på ham, og jeg var ikke medliden, for jeg lagde mig direkte oven på ham, men det virkede ikke til at det gjorde ham noget.

Varmen fra Liam sivede over i mig, og mine kinder begyndte at brænde. 

"Vi kunne også bare blive her hjemme, og lave noget mad selv? din mor er jo alligevel ikke hjemme i aften?" spurgte jeg og kiggede forventene på Liam. Liam smilede "vil du hellere det?" Liam agede mit hår, og satte en tot bag øret på mig. Jeg bed mig selv i læben og smilede, "så har jeg noget du skal smage" sagde Liam, og kiggede intimt på mig.

Jeg nikkede "Nå, så det har du" jeg smilede skævt.

Liam nikkede "umh.." mumlede Liam. Jeg smilede stort og lagde mit hoved mellem hans bryst og skulder.

Og Liam som nok er dobbelt så højere end mig, så lagde jeg perfekt på ham. Jeg smed mine arme om bag hans hoved, så jeg næsten lagde strakt over ham.

Liam begyndte at nusse mit hår, men han fjernede hurtigt sin hånd igen, og førte den op til mine hænder og flettede sine fingre ind i mine. Jeg smilede og lukkede mine øjne.

Varmen fra Liams krop gjorde mig endnu mere søvnig, og det endte åbenbart med at jeg var faldet i søvn. For pludselig vågnede jeg op under dynen, og ikke oven på Liam.

Jeg lagde og undrede mig en smule, men fjernede dynen fra min varme krop og jeg kunne mærke kulden sive ind.

Jeg satte mig op på sengen, og kiggede lidt rundt, men kunne ikke se nogen Liam nogen steder, så jeg satte stille mine fødder på gulvet og rejste mig træt op. Jeg strakte min krop og gik med slæbte fødder hen mod døren, og trak tungt ned i håndtaget.

Jeg sukkede, da jeg så de tusinde trin at gå ned ad..for Liam skulle ligepræcis have værelse i øverste etage..

Men jeg fik mit slæbt træt ned ad trapperne, og kiggede lidt rundt i huset, men havde virkelig ikke anelse om, hvor Liam kunne være.

Men pludselig kunne jeg høre en synge, og jeg kunne med det samme høre det var Liam, og jeg begyndte at gå ud mod køkkenet, med et smil om læberene.

Jeg listede stille hen mod dørkammen ind til køkkenet, og kiggede som en spion på Liam, som lige havde sat noget mad på bordet. 

Og hold da op, han havde pyntet bordet og klædt sig flot ud.

Jeg trådte længere ind i køkkenet og smilede. Liam havde lige vasket et eller andet op og satte det ind i et skab og så rimlig seriøs ud i ansigtet, men det blev hurtigt lavet om til at overrasket-smilene ansigt, da han fik øje på mig, "Når, så ville du stå op" sagde Liam og gik stille hen mod mig. Jeg smilede og nikkede svagt, "du kommer lige til maden" Liam trak stolen ud foran mig, og lavede tegn på jeg skulle sætte mig. Jeg kunne ikke få smilet væk fra mine læber, og mit blik fulgte Liam, og han satte sig foran mig og smilede.

"Ja, jeg undskylder mit tøj nok ikke er så fint, men jeg var ikke rigtigt forberedt på fin middag" jeg smilede og Liam grinte "det jeg ligeglad med" svarede Liam og gav mit et lille elevator blik.

Jeg smilede og kiggede ned på min tallerken, som var fyldt op med noget lækkert mad.

"Værsgo, og spis, har selv lavet det" sagde Liam og kiggede på min tallerken. Jeg nikkede og tog en bid af Liams mad "Woaw Liam! vidste ikke du kunne lave så godt mad" jeg kiggede på Liam med store øjne, og tog endnu en bid. Liam smilede som tak og takkede.

"Det var min far der lærte mig det..han var kok" sagde Liam og smilede en smule falsk.

Jeg sank en klump, men valgte at lade værre med at svare og spiste videre.

 

 

↫---------------------------------------------------------------------------------------↬

Okay, ja, der skete ikke så meget i dette afsnit, i know..

Men aw, hvor Liam dog er søøøød! 
eller, DE er søde :)
Tak fordi i læser med 
❤❤

 

xoxo

Katrine & Rebecca V. 
 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...