Under The Mistletoe | Liam Payne | Julekalender

*drengene er ikke kendte* Årets højdepunkt er endelig kommet til Treusdale, og Rachel Sky er en helt almindelig elev fra Treusdale High, der vælger at tage ud at skøjte den første december dag, sammen med hendes bedste veninde Jessica. Det samme vælger Liam Payne, den mest populære dreng fra skolen også at gøre. Rachel og Liam støder tilfældigt ind i hinanden, men Rachel har aldrig rigtig brudt sig om Liam, hun synes bare han er arrogant og er ivrig efter opmærksomhed. Men for første gang i hele Rachel's liv, bemærker Liam hende og begynder at interessere sig mere for hende og Liam og Rachel begynder at hænge mere og mere ud sammen. Rachel begynder at kunne lide Liam mere og mere, og hendes liv bliver forandret for altid. Sandhederne kommer på bordet og ting Rachel aldrig har fortalt til nogen før, bliver afsløret. Og det bliver helt klart en Jul Rachel aldrig vil glemme.
*Dette er en julekalender*

53Likes
48Kommentarer
8022Visninger
AA

18. 15. December - Your lips against mine.


 

 

We've been in the same place, for a long, long time, if our hearts go the wrong way, I still know you're mine. Should we even try to fight it? If our love is trapped in all ways. I know that things been rough

But when you're by my side It's more than enough, yeah. For us to make it through the test of time.

 

Future, Miley Cyrus ft. Mr. Hudson - Real and true 

 

 

 

 

 

 ”Har du nogle planer for i dag?” spurgte min mor og satte sig over for mig, og jeg fjernede mit blik fra min mad ”Eh, nej det tror jeg ikke..” jeg smilede til min mor, men rettede med et chok hovedet ned mod min mobil, og kunne se denne besked fra Liam. Jeg smilede af tanken om Liam, og jeg lod stille min finger glide hen over skærmen, og låste op, så jeg kunne se hele beskeden fra Liam.

 

# Hey babe, nu hvor vi ikke fik det gjort her den anden dag, tænkte jeg vi kunne tage i biografen i dag? xx #

 

Jeg smilede og jeg lod mine tommelfingere skrive løs på skærmen:

 

# Jaer klart, er der 19:00 xx #

 

Jeg smilede igen ”Hvem er det du skriver med?” min mor lænede sig en smule frem over bordet. Jeg kiggede på min mor med et smil, men den forsvandt igen, da jeg kom i tanke om hun ikke gad jeg hang ud sammen med Liam. Men hun var vel bare sur over det der skete i torsdags ”Liam..” jeg kiggede lidt forventnings fuldt på min mor ”Hvad skrev i så om?” min mor foldede sine hænder og hvilede sit hoved oven på dem ”Bare..-” jeg stoppede mig selv og samlede mod til at kigge på min mor ”Vi skal bare ud og se en film, da vi jo ikke kunne her den anden da, på grund af en hvis person..” jeg kiggede på min mor med et meget seriøst blik. Min mor valgte at lade værre med at sige noget, men hun rejste sig fra stolen ”Giv mig din telefon” hun rakte sin hånd ned mod mig ”Gu' vil jeg da ej!” jeg tog hurtigt fat om min mobil, og tog den til mig ”Mobil eller Biograf!?” min mor lavede store øjne, og lavede et lille ryk i armen.

Jeg rullede øjne af min mor og rejste mig fra stolen ”du bestemmer ikke hvad jeg vil og ikke vil!” jeg vendte mig hurtigt om, så mit hår fløj ud i luften, og jeg gik op på mit værelse.

Fucking lille..uh, kunne slå hende lige nu.

Min mor er blevet så egoistisk..før var vi aldrig sure på hinanden. næsten. Men nu er hun bare blevet så..Uhhhha..

Jeg smækkede døren i og kiggede på klokken 17:09 jeg må nok hellere gå i bad. For det ville jo være synd hvis Liam skulle sidde sammen med en der lugtede af gammel kamel. Ikke så rart nej.

Jeg gik hen til mit skab, for at finde noget flot tøj at tage på. Jeg stod og kiggede omkring i mit skab, og fik endelig øje på noget jeg kunne tage på. Jeg tog fat i de bukser Liam havde købt til mig, og fandt min Cula strikpullover trøje frem fra Only, som jeg købte her i sidste uge. Den trænger til at få noget luft. Men så fik jeg øje på min mint&berry Blusekjole, og nu er jeg i krise..kan ikke beslutte mig. Blusekjolen er nok lidt for sommertøj agtigt, og måske lidt for fint. Det andet er mere afslappende og varmt.. Jeg smed kjolen og bukserne og trøjen på min seng og kiggede lidt på det.

Må nok hellere tage det mere afslapene tøj, så Liam kan se jeg er en meget afslappet person, og ikke en fin person..badr. 

Jeg gik ud på mit badeværelse og tænde for vandet og begyndte så stille at tage mit tøj af.

Jeg gik hen foran spejlet, og begyndte at fjerne de fleste hårnåle, og fik taget min elastik ud af mit lange brune hår. Men som jeg kiggede på mig selv i spejlet, lagde jeg pludselig mærke til mit øje. Det var stadig en smule blåt, og jeg kom pludselig i tanke om den dag Liam kom hjem til mig, og han så mig med briller og krøller for første gang, og nu har jeg fået denne dumme ide om, at tage briller på og lade mit hår krølle.

Ikke fordi jeg skammer mig over jeg har krøller og bruger briller. Det bare, ville så meget hellere have flot, lyst glat hår som Jessica..snøft.

Jeg slog tankerne ud af hovedet, og trådte ind i brusekabinen, og lukkede fuldstændig af for tanker og problemer, og lod vandet omringe min krop.

 

Jeg var endelig færdig med at være i bad, og jeg havde fået tøj på, og mit hår sat op i et lille håndklæde. Jeg fandt mit make-up frem, og begyndte så stille at tage det sædvandlige på, men puttede nok lidt mere puder på mit højre øje, end jeg plejede, da det stadig var en smule blåt.

Jeg fik rodet op på det meste af det jeg havde funder frem, og gik ind på mit værelse igen, hvor jeg tog håndklædet ud af håret igen og tørrede det en smule. jeg kiggede på mig selv i spejlet, og kunne allerede se alle mine små prinsessekrøller var ved at springe frem.

Jeg tog fat i mine briller, da jeg begyndte at få en smule hovedpine, og jeg jo ikke havde linser.

Jeg kiggede hurtigt på klokken 18:15 wow, har været i bad i langt tid..Jeg hørte min mor råbe der var mad, og jeg løb ned ad trapperne med hurtige skridt og satte mig glad til bors "hvad sker der lige for dig?" min mor grinte af mig, og satte maden på bordet "ikke noget, er vel bare glad" jeg smilede til min mor og hælde noget vand over i mit glas.

 

Mor og jeg havde sat og snakket ved bordet i noget tid, og jeg kiggede på klokken, 18:43.

"Shit.." jeg tog fat om min tallerken og satte den op på vasken og skyllede det meste af maden af, og satte derefter tallerken ind i opvaskemaskinen.

Min mors blik hvilede på mig "Hvorfor har du så travlt" jeg stoppede op, og kiggede på min mor "jeg skal i biografen, det ved du da godt" jeg smilede skævt til min mor og skulle til at gå oven på "næ nej, det kan du godt glemme unge dame!" min mor rejste sig fra stolen og gik hen med hendes tallerken "hvad mener du med det!?" jeg kiggede med store øjne på min mor "Jeg sagde, du kan god..-" 

"Ja, jeg hørte godt hvad du sagde" jeg afbrød min mor, og slog armene ud til siden "Jamen, så er du godt klar over, at jeg ikke vil have du skal tage afsted.." min mor vende sig om, og kiggede på mig "det kan du ikke gøre mod mig.." jeg pegede på mig mor med min pegefinger, og kiggede seriøst på hende "du kan godt droppe det der! du bliver hjemme!" min mor vende sig om igen og begyndte at vaske op. 

Jeg trampede ned i jorden "jeg hader dig.." jeg hviskede det stille til mig selv, i håb om hun hørte det, og på samme tid, at hun ikke gjorde.

og nu er det så der skal ske det at, min mor overfalder mig bag fra, og stikker en pistol i nakken på mig.

men det er bare min fantasi..

Jeg gik med faste skridt op på mit værelse, og kiggede på min mobil. Jeg satte mig på sengen.

Min mor kan IKKE få mig til at droppe Liam en gang til..

Jeg gik hen til mit vindue og kiggede ud, og nu fik jeg så denne virkelig dumme ide om, at kravle ned ad stigen der stod ved mit vindue. For der stod nemelig en stige parat for mig, til den da jeg skal flygte. Så hvorfor ikke bruge den mulighed. Jeg tog fat i min taske, og fandt en anden jakke og sko i mit skab, da det andet var nede på gangen. Jeg låste døren ind til mig værelse, og åbnede stille op for vinduet og kravlede stille ud. og bum, så lagde jeg der..brækkede ryggen og kan ikke gå.

haha, you wish..

mit flugten lykkedes, og jeg listede ud af baghaven og kunne stolt begynde at gå ned mod gaden og hen til biografen.

 

 

 

 

Jeg gik hen om hjørnet, og fik øje på Liam som stod udenfor og ventede, og jeg fik et smil om læberne. Jeg begyndte at løbe hen mod Liam, og hans blik blev helt overrasket da han så mig "undskyld jeg først kommer nu, men var nød til at finde ud af en måde at flygte på.." jeg så forpustet på Liam "Flygte?" han kiggede forvirret på mig og løftede det ene øjenbryn "lang historie" jeg smilede "skal vi gå ind?" jeg kiggede på Liam som var i gang med at kigge på nogle bandere, men han vendte blikkede ned mod mig igen. Hans blik stivnede lidt, men så kom et kæmpe smil om læberne på ham "Du har krøller..og briller" Han satte et stykke hår bag mit øre. Jeg grinte "det ved du da godt.." sagde jeg. Liam grinte og nikkede.

Liam og jeg gik ind og begyndte at diskutere hvilken film vi skulle se. Han ville se sådan en kærligheds film, men jeg ville hellere se en action film. 

Ej okay, det nok det omvendte..men vi blev da enige om at gå ind og se The hunger Games: Catching fire, for Liam havde aldrig rigtig set det, og han var sådan set ligeglad, men mig til gengæld, var lige blevet færdig med bogen og havde ikke fået den set endnu..hæhæ.

 

"skal jeg køre dig hjem?" Liam lagde sine hænder ned i lommerne. Jeg nikkede og Liam og jeg begyndte at gå hen mod hans bil som stod ovre ved parkeringspladsen på den anden side af vejen.

"De damer" Liam åbnede døren for mig og jeg smilede.

Jeg fik dette flashback, fra dengang hvor Liam insisterede at åbne døren for mig. Jeg grinte af tanken, og Liam satte sig ind foran rettet. Vi sagde ikke rigtigt noget til hinanden det meste af vejen. Jeg sad mest i mine egne tanker, men blev dog revet tilbage til den virkelige verden, da jeg kunne mærke en hånd holde om mit lår. Jeg kiggede på Liam, som kiggede ud af ruden, men han kiggede hurtigt til siden og smilede til mig. Mit blik hvilede på Liam, og jeg kunne næremest ikke fjerne det.

Liams hånd brændte mod min hud, og igen, fik jeg 1000 sommefugle i maven.

Liam drejede til højre, og kørte op ad den lange vej, og stoppede ude foran mit hus. 

Liam og jeg kiggede på hinanden "tak for i dag" jeg smilede og trådte ud ad bilen og smækkede døren i, men igen var der en anden der smækkede døren i og jeg kiggede forskrækket på Liam "Damen skal da følges op til døren" Liam pegede med rolig bevægelse hen mod døren. Jeg grinte. 

Liam og jeg gik op mod døren, og da vi nåede til min dør, stoppede vi op og kiggede på hinanden "Tak" jeg smilede og krammede Liam, og Liam krammede mig hårdt ind til sig.

Liam gik ned ad de to trapper og jeg vinkede til ham, selvom han nok ikke rigtig kunne se det med ryggen til. 

Jeg tog stille fat i håndtaget, og skulle til at trække ned, men fik det største chok da Liam valgte at råbe "Vent!" han vende sig om, og jeg kiggede forskrækket på ham "jeg glemte noget" Liam gik hen til mig igen og kiggede mig dybt ind i øjnene. Han løftede sin hånd, og lagde den om mit hår og min nakke. Hans blik rettede sig ned mod mine læber, og han begyndte rykke sit hoved ned mod min, og igen, var vores læber som to magneter, men denne gang var der intet i vejen. 

Liam's læber plantede sig om mine og jeg fik denne gang 30.000 sommerfugle i maven.

Liam's læber var så perfekte mod mine, og de var nok noget af det blødeste jeg nogen sinde har mærket. Liam holde sin arm om min ryk og klemte mig længere ind til sig og vores vejrtænkning blev sværere.

Liam klemte mig endnu hårde ind til sig, og jeg lod min hånd hvile om hans hoved.

Vores kys blev hårde og det var som en længsel der længe har ville slippe ud, men har ligesom ikke haft chancen for dig. Liam slap sine læber fra mine igen og vi kunne roligt trække vejret igen. Et smil plantede sig om hans læber, og det smittede, for lidt efter stod vi begge med et kæmpe smil, og holde om hinanden "jeg må nok..hellere gå" Liam slap sit greb om mig og gik baglæns ud ad vores grund igen.

Liam var kørt væk igen, og jeg lænte mig lettet op af døren og fik det største smil om læberne, og var nød til at bide mig i læben for ikke at få ondt i kæberne.

Jeg drejede om igen og trak stille ned i håndtaget, i håb om min mor ikke opdagede mig.

Jeg tog stille mine sko af, og hang min jakke op og gik hen mod trappen, med smilet klistret fast til fjæset. Jeg listede hen mod trapperne "Hvor! i alverden har du været!" min mors stemme var høj, meget høj, og jeg vidste fra det sekund af. Nu er jeg for alvor død.

"Behøver jeg at svare..-"
"Du skal ikke være flabet!" min mor råbte af mig og jeg klemte mit ansigt sammen "Er du godt klar over du flygtede.." min mor vat gået tættere på mig, for jeg kunne fornemme hende ved siden af mig.

Jeg åbnede mine øjne "Ej okay mor.. Så det heller ikke større..-" 

"Når jeg siger jeg ikke vil have du hænger ud med Liam, så mener jeg det fandme!" Min mors stemme var hævet, og nu havde hun virkelig sprunget bumben.

Jeg smed min taske ned på gulvet "Du skal ikke bestemme hvem jeg vil være sammen med! jeg hænger ud med hvem fuck jeg vil! om det så var en fattig alkoholiker, så bestemmer du ikke en ski..-"
"Jeg har rettighederne over dig, og det vil sige jeg skal vide hvor du befinder dig, og hvad du laver! du kunne have brækket nakken af at kravle ned derfra" min mor afbrød mig, og vi stod nu og råbte hinanden i fjæset.

"Det har jo ikke en skid at gøre med hvem fuck jeg må være sammen med!" jeg råbte virkelig højt nu, og jeg kunne se min mors ansigts udtryk blev ændret "Rachel, slap af.." min mor havde stoppet sin hævede stemme "Slappe af! Du står her lige foran mig, og siger jeg ikke må være sammen med ham, som nok er en af dem der betyder allermest for mig, og ham som er den eneste som overhovedet forstår mig, og er der for mig, når min mor er helt fucked op i hovedet! burde du ikke være glad for jeg har fundet en jeg svinger godt med?! er det ikke meningen med forældre? at de skal være glade når deres børn endelig er glade? Men alligevel, når de så endelig er glade, så må du sku ikke være sammen med dem som gør dem glad! sig mig, hvad forgår der oven i jeres hoveder!" jeg råbte af min mor, og jeg blev selv lidt forskrækket, da jeg slet ikke ville have sagt alt det. 

"stop med at råbe.." min mor pegede på mig og havde fået store øjne igen.

"Skal jeg stoppe? skal jeg!? det var sådan set dig der startede hele den her diskussion om..-"

"Rachel, det er ikke til diskussion længere! du har stuerast!" min mor vende sig om!

"som om du er en skid bedre!" jeg kiggede på min mor med store øjne og hun vende sig om "Hvad mener du?" hun kiggede forvirret på mig "Tror du jeg er idiot? tror du virkelig jeg hopper på alle dine skide forældre samtaler til klokken lort om natten! jeg er jo ikke dum!" jeg kunne mærke tårende begyndte at presse på "Hvor har du dog fået den ide fra!?" min mor kiggede forvirret på mig "drop det mor, du kan lige så godt sige det! jeg er jo ikke komplet idiot..jeg kan da regne ud at du går rundt og har en affære med en eller anden, men som du ikke vil fortæller din egen datter!" jeg kunne mærke en tåre glide ned ad min kind "Rachel, jeg ved virkelig ikke hvor du har fået den ide fra!?" min mor smed sine arme ud til siden "hold kæft hvor du.." jeg afbrød mig selv, men tørrede istedet en tåre væk "jeg gider ikke se på dig længere!" jeg tog min taske og gik op ad trapperne.

Hun kan fandme ikke bestemme om jeg vil være sammen med Liam eller ej, og så er hun så skide dobbeltmoralsk, som om hun ikke har en affære med en eller anden fucked up mand..forstår slet ikke han gider bruge sin tid på hende.. 

Jeg smækkede min dør i, og gik hurtigt hen til mit skab og fandt min sportstaske frem, og smed det mest nødvendige tøj ned i og make-up og alt det nødvendige! jeg gik ned ad trapperne igen, med tasken på slæb, og gik hurtigt hen til mine sko og to dem på og min jakke "hvor skal du nu hen!?" min mor så forvirret ud "væk fra dig.." svarede jeg med en grøderet stemme og kiggede ned på jorden. for som sagt, vil ikke så på min mor lige nu.

"Rachel, lad nu vær.." min mors stemme var lav, men jeg var ligeglad. Jeg åbnede døren og smækkede den i, og jeg kunne mærke kulden var ved at fryse mine tåre til is. 

Jeg smækkede lågen i, og stod og kiggede over mod huset foran mig. Jeg sukkede og begyndte at gå væk fra huset og vendte retning mod Liam's hus.

Jeg kiggede på det store velkendte hus, og stod og kiggede lidt på døren.

jeg havde det forfærdeligt. Som om jeg havde en kæmpe knude i maven. 

Jeg fik endelig taget mig sammen og ringede på dørklokken, i håb om det var Liam der lukkede op, og ikke hans mor.

døren lukkede op "Rachel.." en velkendt stemme kom mig i møde. Jeg kiggede ned i jorden, "kan jeg bo her i et stykke tid.." og så røg det bare ude af mig. Tårende trillede ned ad kinderne på mig, men kulden stoppede dem næsten med den kolde vind "Rachel hvad sker der?" Liam stod med store øjne og fortvivlelse i hele blikket. Jeg kunne slet ikke få et ord ud af min mund. Jeg bevægede mine læber, men der kom ikke rigtigt noget ud af dem. Jeg kiggede ned på jorden, og kunne se tårende der fjernede fugten fra fliserne.

Jeg rystede på hovedet og pludselig kunne jeg mærke nogle arme omkring mig, og varmen fra Liam's krop, sivede over i min kolde krop "Hey, kom med ind" Liam holde begge sine hænder om mit hoved. Jeg nikkede og tog tasken med mig.

 

 

↫---------------------------------------------------------------------------------------↬

Mere drama!!

Og så skete det endelig!! DE KYSSEDE!!!!
Tak fordi i læser med 

 

xoxo

Katrine & Rebecca V. 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...