Under The Mistletoe | Liam Payne | Julekalender

*drengene er ikke kendte* Årets højdepunkt er endelig kommet til Treusdale, og Rachel Sky er en helt almindelig elev fra Treusdale High, der vælger at tage ud at skøjte den første december dag, sammen med hendes bedste veninde Jessica. Det samme vælger Liam Payne, den mest populære dreng fra skolen også at gøre. Rachel og Liam støder tilfældigt ind i hinanden, men Rachel har aldrig rigtig brudt sig om Liam, hun synes bare han er arrogant og er ivrig efter opmærksomhed. Men for første gang i hele Rachel's liv, bemærker Liam hende og begynder at interessere sig mere for hende og Liam og Rachel begynder at hænge mere og mere ud sammen. Rachel begynder at kunne lide Liam mere og mere, og hendes liv bliver forandret for altid. Sandhederne kommer på bordet og ting Rachel aldrig har fortalt til nogen før, bliver afsløret. Og det bliver helt klart en Jul Rachel aldrig vil glemme.
*Dette er en julekalender*

53Likes
48Kommentarer
7995Visninger
AA

16. 13. December - Fight for you.


 

Friends are cool, but we both know, they don't wanna see us together. Don't wanna lose what I live for. I'm willing to do whatever 'cause I don't wanna see you cry. Give our love another try, I bet we get it right this time. As long as you're prepared to fight.

 

Jason Derulo - Fight for you

 

 

 

 

 

Klokken var 8:21 og jeg sad på min seng med morgenmad på skødet, og så fjernsyn.

nu tænker i nok..Hvorfor er du ikke i skole søde Rachel?
jo, ser i.

jeg skal først møde til 3 time i dag! WUUP!

Men som jeg sad i min dejlige stilling med tallerkenen helt oppe i fjæset, bankede det på, og Justin kom listende ind "Hey.." sagde Justin med en lidt rusten stemme.

Jeg kiggede med trætte øjne på Justin, men rettede hurtigt mit blik hen mod fjernsynet igen "hey.." sagde jeg med en meget rolig stemme.

Justin sagde ikke rigtig mere, men begyndte at gå rundt og studere mit værelse "kan se du har arvet mors talent" Justin smilede og studerede mit kæmpe maleri, som hang bag mit skrive bord. Jeg kiggede hen på Justin som stadig studerede maleriet "Har ikke arvet  hendes talent..har malet siden jeg var lille..det handler ikke om arvelse, men øvelse..." jeg kiggede på min bror som om han var dum.

Han løftede det ene øjenbryn "hvis du siger det.." han stoppede med at studere mit nu så spænende maleri med, Pink fluffy unicorns dancing on a rainbow

Ej okay..det passer ikke.

Jeg sukkede og kiggede på fjernsynet igen. Hader at være oppe at skændes med min bror.

"Jeg kom faktisk bare for at sige jeg tager hjem i dag..-" Justin satte sig ned på sengen og kiggede på fjernsynet "..-eller, køre lige her om lidt" han kiggede på mig, men jeg valgte at lade vær' med at kigge på ham, men var istedet optaget af peter plys.

Ja, jeg kan godt lide Peter plys..og faktisk, så har jeg en kæmpe bamse af ham, gemt inde i mit skab..

Lev med det..

Jeg nikkede "så ses vi vel.." jeg havde stadig mit blik klistret fast til skærmen.

Jeg kunne mærke Justin's blik hvilede på mig, og han lignede en der skulle til at sige noget. Men han rejste sig igen og gik hen til døren "Ja, vi ses vel en gang.." Justin sukkede og med det var Justin ude ad døren.

Jeg stoppede op og kiggede hen mod døren..

hvad er det dog jeg laver..hvorfor var jeg så kold over for ham.

Jeg stillede hurtigt min skål på natbordet og hoppede nærmest op fra sengen og løb så hurtigt jeg overhovedet kunne hen mod døren og gled nærmest ned ad trapperne "Justin vent!" Justin som skulle til at gå ud ad døren stoppede op og vende sig om. Jeg kom stormene hen mod ham og sprang ind i et kram "Undskyld!" mit undskyld var nærmest som en mumlen, da min mund var klemt ned mod hans skulder "Undskyld, undskyld! Jeg har slet ikke snakket med dig den tid du har været her!" Jeg blev nærmest helt ked af det, men jeg kunne mærke at Justin klemte mig ind til sig "Jeg kommer tilbage igen her om nogle dages tid, og bliver til juleaften" Justin slap mig fra hans greb, og vi stod nu foran hinanden igen. Jeg nikkede og Justin smilede, og gik ud ad døren.

Jeg havde virkelig lyst til at tude..
Jeg lænede mig op af døren og bankede mit hoved tilbage, så der kom et dunk. Men jeg fik dog hurtigt mit hoved hurtigt på plads igen, da jeg så min mor stod med krydsede arme og lænede sig op af siden af dørkammen ind til køkkenet og stuen "Hvad?" Jeg kiggede ireterret på min mor, og gik lige forbi hende og op på værelset igen.

 

 

 

 

 

"Skal du noget efter skole i dag?" Jessica satte sig ned på stolen ved siden af "Nej, har ikke de store planer" jeg lænede mig tilbage på stolen og gabte "vil du med hjem efter skole?" Jessica som sad og kiggede ned på sin telefon, rettede sit blik hen på mig "Jaer, kan vi godt" jeg rettede mig op igen og lænede denne gang min krop over det lille bord foran mig "Så skal du fortælle mig hvad det lige var dig og Liam lavede i går!?" jeg drejede hurtigt mit hoved hen mod Jessica som sad med det ene øjenbryn løftet op "hvad mener du?" jeg kiggede på Jessica som om jeg ikke anede hvad det var hun snakkede om "Come'on, jeg så jer to ved Starbucks i går, da jeg var ude og gå en tur med Basse!" jeg stivnede, og skulle til at svare Jessica, men heldigt for mig, kom Mr. Philip ind og afbrød os.

og ja, jeg valgte Liam frem for Taylor..ups.

Jessica lænede sit hoved en smule hen mod mig "du har bare med at fortælle mig hvad der forgår..." jeg kiggede på Jessica ud af øjenkrogen, men valgte at ignorere det.

 

"Shh.. Hold nu kæft Jessica!" hviske-råbte jeg og kiggede på 1.g pigerne gå Lucia. Jessica krydsede armene "Jeg vil vide hv..-"

"Skal du også nok få når vi kommer hjem!" jeg kiggede på Jessica med trætte øjne. Jessica rullede øjne af mig, og valgte endelig at se på pigerne gå Lucia.

"Rachel..-"

"hold nu kæf..-" jeg stivnede og mit hjerte var lige ved at eksplodere "-Taylor!?" jeg kom nok til at sige det lidt for højt, da jeg pludselig fik nogle par blikke mod mig "Kan jeg lige snakke med dig? under 4 øjne?" Taylor som havde sat sine hænder i lommen, stod og gyngede frem og tilbage, og kiggede med forventnings fulde øjne på mig "Ehhm, ja selvfølelig" Jeg vendte mit blik hen mod Jessica og bed mig selv i læben, men hun skulderede bare, og lavede en tump-up til mig. Jeg rullede øjne og fulgte efter Taylor.

Taylor listede stille forbi Lucia pigerne og drejede hen ad en tom gang og stil sig ved siden af nogle af de gamle skabe, som ikke bliver brugt længere.

Jeg kiggede forventningsfuldt på Taylor, og ventede på han ville sige noget. Men han stod bare med et smil klistret fast om læberne. Jeg kastede armene ud til siden "Hvad ville du?" jeg grinte og kiggede forvirret på Taylor.

Taylor fik et større smil om læberne "Tænkte bare på...eller, om du skal noget efter skole? da du jo ikke kunne i går" Taylor smilede skævt og kig tættere hen mod mig.

jeg smilede "Ja, det skal jeg fakt..-" 

"Er det nu ham Liam igen!?" Taylor afbrød mig og rullede med øjnene. Jeg kiggede spørgene på Taylor "Nej..eh nej, jeg skal være sammen med Jes..-" pludselig blev jeg nærmest kastet ind i skabet med ryggen til. ikke fordi det gjorde ondt.

Taylor som havde skubbet mig ind mod skabene, satte en hånd mod skabet og lænede sig ind over mig, og vi stod nu få meter fra hinanden, og jeg kunne mærke hans åndedrag mod min "Jeg bryder mig ikke rigtig om ham Liam..han virker så... arrogant" Taylor smilede skævt, og en smule ondskabsfuld "han er altså god nok" jeg smilede, men kunne næsten ikke snakke, da mit hjerte var ved at springe ud ad halsen på mig "umh.." Taylor nikkede, og jeg kunne næsten mærke hans næse snitte min. Min vejrtrækning blev pludselig hurtigere, og jeg synes der var en varm luft mellem os. Pludselig kunne jeg mærke en hånd om min ryg.

Taylor skubbede mig ind til sig, så vores maver rørte hinanden, og han stod næsten helt lænet ind mod mig, og jeg fik en af de der låse ind i ryggen "Min ryg..-" 

"Shh.." Taylor afbrød mig, og han begyndte at læne sit hoved længere hen mod min, og jeg kunne se hans blik rettede sig ned mod mine læber, og de var kun få meter fra hinanden.

Jeg drejede mit hoved lidt til siden "Taylor.." jeg prøvede at gøre en smule modstand, da jeg ikke lige frem have lyst til at kysse ham lige nu.

Han skræmte mig faktisk en smule..

"Kom nu..er det ikke det du har haft lyst til siden 1.g.." Taylor smilede lumsk og prøvede at kysse mig igen "Taylor..lad vær!" men han blev ved "Taylor, stop!!" jeg råbte næsten, men igen, han blev ved. Men pludselig blev han revet væk fra mig, og jeg kunne igen få vejret.

Jeg kunne høre et smæld ved siden af mig, og Liam stod nu ved siden af mig, og havde hamret Taylor ind i skabene. Liam havde revet i Taylor's trøje, og stod med hænderne viklet ind i Taylor's trøje, så man kunne se en smule af hans mave.. 

not bad..not bad.

"Kunne du ikke høre hun sagde du skulle stoppe!" Liam som klemte Taylor ind mod skabene med hans hænder viklet ind i hans trøje, stod med ansigtet næsten helt oppe i fjæset på Taylor. Og Taylor lignede faktisk en lille uskyldig hundehvalp, og jeg fik faktisk lidt ond af ham.

Liam havde T-shirt på, og man kunne se blodårene på hans overarme og jeg var bange for han snart ville give ham en lamer..

"Liam stop!" Liam kiggede på mig, som om han fuldstændig havde glemt jeg var til stede, men midt i hans blik, lød der et smæld igen, og denne gang var det Taylor, som havde skubbet Liam ind i skabene på den anden side "Taylor!" min stemme hævede sig af forskrækkelse, og det røg ud af mig. 

"Hvorfor smutter du ikke bare tilbage til din såkaldte kæreste kaldet Marly!" Taylor's stemme var rimlig hård, og jeg havde aldrig hørt ham sådan før. Liam som stod klemt op af skabende, og kiggede ondt på Taylor "Hun er ikke min kæreste" jeg kunne nærmest se vreden i Liam's øjne, og aldrig før i hele mit liv, havde jeg set den side af Liam, og det kunne jeg bestemt ikke lide..

"Drenge stop!" jeg prøvede at rive Taylor væk fra Liam, men han stod nærmest som en sten, og var umulig at fjerne "Rachel, bland dig uden om!" sagde Liam, men hans blik var stadig klistret fast på Taylor. Jeg blev faktisk lidt overrasket over det han sagde "Hun er ligeglad med dig Liam, hun vil ..-" mere nåede Taylor ikke at sige før Liam havde skubbet ham i brystet, og han var lige ved at falde, men han fik hurtigt rettet sig op og løb spurtende hen mod Liam igen og prøvede at slå ham, men Liam nåede at stoppe ham "Hvorfor er det så hun hænger ud med mig, og ikke dig!" Liam som holde om Taylor's hånd, lignede en der skulle til at brække den og først nu gik det faktisk op for mig, at det var mig de slåsede om.

sødt..

"Drenge STOP!" jeg prøvede at skubbe Liam væk fra Taylor, men igen, kunne jeg ikke rigtigt, da han også var som en sten der ikke kunne rykkes på. Taylor som fik revet sin hånd ud af Liams greb, skubbede Liam så hårdt, at han næremest fløj ind i skabet. Ligsom i de der aktion film, hvor det hele sprænger i luften bagefter..men gudskelov for det ikke skete for Liam.

Liam skulle til at løbe hen mod Taylor igen, men jeg sprang ind foran ham, og stoppede ham ved at holde begge mine hænder mod hans bryst "Liam stop!" jeg kiggede ham lige i øjnene og jeg kunne mærke hans vejrtræning mod mine hænder som hvilede på hans bryst. Liam rettede sit blik på mig, og vi fik øjenkontakt, og han hvilede sit blik på mig "vil du ikke nok..?" jeg kiggede på ham med et bedende blik og hans vejrtræning begyndte at blive roligere og hans blik blev også roligere, og han begyndte at slappe af i kroppen, og jeg kunne igen se den gamle Liam. Jeg smilede og fjernede mine hænder fra hans bryst. Liam kiggede stadig på mig, som om han havde glemt alt om Taylor, men da han kiggede op igen, skubbede han mig væk og fløj ind i Taylor så de landede på gulvet med et bang og slåsede "LIAM!" jeg skreg efter ham og jeg prøvede at trække ham væk fra Taylor, men igen igen, var det som at rygge på en klump sten. Pludselig var det Liam der lagde på gulvet, og Taylor der lagde øverst. Igen prøvede jeg at fjerne Taylor, men jeg blev skubbet væk af Mr.Jackson som skubbede mig væk og jeg stod nu og kiggede på Taylor og Liam slåse og Mr.Jackson prøve på at stoppe dem.

Pludselig kunne jeg mærke en hånd om mit håndled "kom" Jessica prøvede at få mig væk fra slagsmålet, og uden jeg overhovedet havde lagt mærke til det, så stod der en hel flok elever omkring os "Nej..!" jeg rev min arm til mig igen, men Jessica tog den igen "Jo kom, ellers bliver du bare involveret" Jessica skulle til at løbe, men det var allerede forsent "Du skal ikke tro du slipper unge dame" Mr.Jackson havde fået Liam og Taylor adskilt fra hinanden "I 3, skal med mig ned på kontoret med det samme!" Mr. Jackoson som havde Taylor og Liam i hver sin hånd, begyndte at gå hen mod kontoret med Liam og Taylor på slæb, og jeg måtte opgivende følge efter og mase mig igennem mængden af mennesker..

 

"Jeres forældre for besked med det sammen, og sker det igen, så bliver det en bortvisning!" vores inspektør rejste sig fra stolen og gik hen til døren for at føre os ud. Da vi var trådt ud ad kontoret, stod vi bare og gloede, og Liam og Taylor som stod foran, hvilede begge sit blik på mig, og jeg kiggede skiftevis på Liam og Taylor. Jeg klemte øjnene en smule sammen og kiggede skuffende på dem begge. Liam kiggede undskyldene på mig, og Taylor stod bare med krydsede arme, og kiggede ondskabsfuldt på Liam.

"Tak for ingen ting.." jeg gik med faste skridt hen mod Liam og Taylor og skubbede dem til siden så jeg kunne komme forbi.

Jeg kan ikke beskrive hvor rasende jeg er på dem begge. De har fucking blandet mig ind i et slagsmål, og nu tør jeg ikke engang at komme hjem, for jeg er bange for at min mor flår hovedet af mig.

Jeg gik ud på gangen igen og fandt min taske som lagde ved mit skab. Jeg gik hen og samlede den op, og gik med faste skridt hen mod udgangen. Jeg skubbede døren hårdt op og jeg fik øje på Jessica som stod og ventede på mig "vi tager hjem til mig" jeg gik lige forbi Jessica med et surt blik, men jeg kunne høre nogle hurtige skridt nærme sig, og Jessica gik ved siden af mig "hvad gik det lige ud på?" Jessica som var ved at blive blændet af solen, kiggede forvirret på mig "forklar jeg dig når vi kommer hjem, og når min mor har flået hovedet af mig.." jeg kiggede lige ud, og gik hurtigere end nogen sinde, og Jessica var nærmest nød til at løbe, for at følge med.

"Jamen, hvis hun flår hovedet af dig, kan du jo ikke forklare mig det.." Jessica grinede af sig selv, men jeg fandt ikke noget som helst sjovt i det, "exactly.." svarede jeg flabet og drejede til venstre, og mit hjerte begyndte at banke hurtigere da jeg kunne se mit hus.

Vi var nået til mit hus og vi stod nu og skulle til at gå ind ad lågen. Jeg slugte en klump og fik mig spaderet hen mod døren. Jeg åbnede stille op, og kunne høre Luna gø, og med det samme Jessica og jeg trådte ind, kom min mor med tunge faste skridt ud på gangen med store øjne, og et væskestyk om skulderen "Rachel Sky! Hvad er det du har blandet dig ind i!" Min mor havde meget store øjne, og hendes stemme var hævet, jeg rullede øjne af min mor "Det var ikke min skyld, okay!" jeg hang min jakke op på knagen og smed mine sko af "Nå nej, selvfølgelig var det ikke det..-!" min mor spraglede håbløst med armene "..- Ved du hvad, siden du er begyndt at hænge ud med ham Liam, så har du ikke gjort andet end at rode dig ind i problemer!" Min mor kiggede stadig på mig med store øjne og de var helt røde. Jessica som stod bag mig, begyndte at gå op ad trapperne og ind på mit værelse. 

Jeg kiggede med store øjne på min mor "Du skal IKKE blande Liam ind i det her!" jeg pegede på min mor, og havde en indre lyst til at slå hende "Nå, hvordan kan det så være det var HAM der var med i et slagsmål, som DU var med i!" min mor havde hævet stemmen meget, og hun stod nu og råbte at mig. Jeg havde ikke rigtig noget come back, så jeg stod bare og stirrede "Jeg vil ikke have du ses med Liam længere.." Min mors stemme var blevet roligere "Det kan du ik..-"
"Disksution slut!" min mor hævede stemme lidt igen og havde igen store øjne og vendte sig om og gik ind i køkkenet. 

Jeg skreg med lukket mund og trampede ned i gulvet, og gik med faste og hurtige skridt op på mit værelse.

 

 

↫---------------------------------------------------------------------------------------↬

Uuuh, drama, drama, draaaama!

der er virkelig ikke noget bedre end drama! elsker det!

Ooog, må nok hellere lige fortælle jer, at dagene er lidt bagud, her i historien er det torsdag, og først i morgen, er det Fredag, som så er lørdag i virkeligheden.

Ja, in viklet.

Men tusind tak fordi i læser med, og tuuusind tak for jeres søde kommentar! det varmer ❤❤❤

 

xoxo

Katrine & Rebecca V. ❤

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...