Under The Mistletoe | Liam Payne | Julekalender

*drengene er ikke kendte* Årets højdepunkt er endelig kommet til Treusdale, og Rachel Sky er en helt almindelig elev fra Treusdale High, der vælger at tage ud at skøjte den første december dag, sammen med hendes bedste veninde Jessica. Det samme vælger Liam Payne, den mest populære dreng fra skolen også at gøre. Rachel og Liam støder tilfældigt ind i hinanden, men Rachel har aldrig rigtig brudt sig om Liam, hun synes bare han er arrogant og er ivrig efter opmærksomhed. Men for første gang i hele Rachel's liv, bemærker Liam hende og begynder at interessere sig mere for hende og Liam og Rachel begynder at hænge mere og mere ud sammen. Rachel begynder at kunne lide Liam mere og mere, og hendes liv bliver forandret for altid. Sandhederne kommer på bordet og ting Rachel aldrig har fortalt til nogen før, bliver afsløret. Og det bliver helt klart en Jul Rachel aldrig vil glemme.
*Dette er en julekalender*

53Likes
48Kommentarer
8058Visninger
AA

13. 11 - December - Bad day


 

You stand in the line just to hit a new low, You're faking a smile with the coffee you go, You tell me your life's been way off line, You're falling to pieces every time, And I don't need no carryin' on
Because you had a bad day

 

Bad day - Daniel Powter

 

 

❄ 

 

 

 

Jeg strakte min trætte krop, og gik med tunge skridt ned ad trapperne. Da jeg var ved det sidste skridt, gik jeg denne fantastiske jule duft i møde, og der var ingen tviel om, at min mor var ved at bage.

Kage til morgenmad. MUMS!

Kan i holde på en lille hemelighed?

Juleaften, laver min mor altid risalamande, og næste dag, det vil sige 1.juledag, når der stadig er noget af risalamanden tilbage..

Så er der virkelig ikke noget bedere end risalamande til morgenmad.

Men det siger vi ikke til nogle..tys.

Jeg gik med listene skridt ind i stuen, og så min mor, som stod og rullede noget dej halløj. Jeg skulle til at sige noget til min mor, men bliv afbrudt af denne velkendte stemme ”Du har fået pyntet flot op her, Rachel” Jeg vendte mig hurtigt om og så på min bror, som sad over i stolen. Jeg fik pludselig store øjne, og min mund stod åben ”Justin!!” Justin rejste sig fra stolen, og jeg sprang-løb hen til min bror "Hey Rac-” jeg afbrød Justins kommentar ved at springe ind i hans favn og jeg kunne høre ham grine. Justin som var lidt uforberedt på min entre, var alligevel klar på at løfte mig op fra jorden, og snore os en gang rundt i en ring. Jeg holde med et fast grep om min bror og jeg ville ikke slippe ham igen.

Justin satte mig ned igen, og jeg kunne nu mærke gulvet under mine fødder igen.

”Oh my.. hvor langt tid har du været her?” jeg kiggede forbløffet på min bror, men havde et smil klistret fast i hele fjæset ”nej det lige meget.. er glad for du er her” jeg krammede min bror igen.

Min bror grinte og holde fast om mig som gengæld.

 

”Jeg smutter nu mor” jeg tog en bolle fra pladen og vinkede til min bror ”Rachel!” min mor stod ved dørkammen ud til gangen ”du skal komme direkte hjem efter skole” min mor så seriøs ud.

”Det kan jeg ikke..” Jeg jeg sukkede og kiggede ireterret på min mor ”og hvorfor kan du så ikke det?” min mor krydsede armene ”Jeg har en..aftale” jeg lukkede døren, som jeg havde åbnet inden min mor kom ”Med hvem?” min mor havde stadig krydsede arme og et seriøst ansigt.

Jeg trampede lidt ned på gulvet og lavede denne irriterede lyd man laver, når der er noget man ikke gider..hvis i forstår..

”Er det ham Liam igen?” min mor smilede irriteret ”moar..” jeg kiggede irriteret på min mor ”Det er ikke til nogen diskussion! Du kommer hjem direkte fra skole!” min mors stemme var ved at blive seriøs ”Det altså ikke fair..-”

”Jeg har inviteret din fætter og moster hjem til noget julehygge, og du skal være her. Lev med det” Min mor vendte sig med faste skridt om og gik ud i køkkenet igen.

Jeg skreg med lukket mund og smækkede døren i og gik med MEGET faste skridt ud ad haven og smækkede lågen i så hele hegnet rystede ”Fucking lille...” igen gav jeg et lille skrig med lukket mund, og gik så hurtigt at det endte med at jeg gled på noget is, som tilfældigt lagde på fliserne. Jeg landede hårdt på isen med numsen ”Av for fuck i..-” Jeg rejste mig stille op fra jorden igen, og agede min stakkels numse.
Som jeg skulle til at rejse mig igen, kom en bil kørene forbi, men stoppede op, og bakkede lidt tilbage, så den holde lige ved siden af mig.

Chaufføren af bilen rullede sit vindue ned, og han kom til syne ”skal du have et lift?” Det var Taylor, som havde været så sød at spørge.

Jeg gik lidt i stå, men fik endelig taget mig sammen ”Ehh..ehm Jaer, tak” jeg tog min skoletaske om skulderen igen og smilede akavet.

Taylor som sad ved rettet smilede til mig ”skal du have et lift?” han smilede så venligt, at det næsten var umuligt at svare ham.

Men jeg fik taget mig sammen og nikkede og gik hen for at åbne døren.

Jeg kunne nærmest mærke Taylor's blik på mig, da jeg var på vej ind i bilen, hvilken jeg synes han ikke skulle have gjort, da jeg valgte at dunke hovedet ind i bildørs tingen.

I ved, den man altid slå hovedet ind i på vej ind eller ud ad en bil.

Well, jeg gætter på i alle har prøvet det.

"Aww..-" jeg satte mig tungt ned på sædet og tog mig selv til hovedet "Er du okay?" jeg kunne høre latteren i Taylor's stemme. Jeg nikkede, men valgte at lade værre med at sige noget, da jeg var for genert..

"det bare ikke min dag, i dag.." jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg sagde det..men det røg bare ud af mig, og det fik Taylor til at grine "vi har alle sammen sådan nogle dage" Taylor satte bilen igang igen, og koncentrerede sig om vejen, men han sad stadig og grinte, og det er nok den første gang jeg overhovedet har været tæt på at have en samtale med Taylor.

Taylor drejede ind ad indkørselen til skolens parkerings plads og han fandt hurtigt et sted at holde bilen. Jeg tog selen af igen og kiggede på Taylor "tak for turen" jeg smilede og åbnede døren, og denne gang slog jeg ikke hovedet op i døren "skulle det være en anden gang" Taylor smækkede døren i og gik hen ved siden af mig og smilede "skal vi gå?" han pegede med hovedet hen mod døren ind til skolen, og jeg nikkede.

Jesus kristus..jeg følges med Taylor Carter i skole!!

Men alligevel, så er jeg ikke så meget oppe at køre omkring det, som jeg nok ville have gjort fra 2 uger siden. Men det var bare ikke Taylor jeg tænkte på, det var Liam, og kunne det blive værre, tanken om Liam killer i min mave.

Taylor skubbede døren op foran os, og han holde døren for mig, så jeg kunne træde ind.

Det første jeg tænkte, det første sekund vi trådte ind var, om hvor Liam var henne, for jeg var nød til at fortælle ham jeg ikke kan i dag.

Jeg fandt ham også, men han stod sammen med Marly, og de stod og snakkede om et eller andet. De stod langt væk. duuh.

De stod nede ved døren imellem idræt og kantinen. 

Da jeg drejede til venstre, kunne jeg se Liam og Marly tydeligere og jeg gik sådan set lige ned mod dem, men jeg skulle sådan set bare hen til mit skab.

Da jeg gik ned ad den nu så lange gang, kiggede Liam hurtigt hen mod hvor jeg gik, men han kiggede hen på Marly igen, men igen vendte han sit hoved hen mod hvor jeg gik igen, men denne gang lidt hurtigere, og denne gang kiggede han rent faktisk på mig og jeg kunne se et smil formede sig på hans læber, og jeg smilede automatisk selv. Men han hans smil forsvandt igen, da Taylor kom hen ved siden af mig.  

 

 

 

 

 

"Moster Anne" jeg gik med åbne arme hen mod min moster og landede i et kram "Rachel" Hun agede min ryg og studerede der efter mit hår "hvor ser du godt ud! det må have været lang tid siden vi sidst så hinanden" Moster grinede af sin egen kommentar, som hun altid har gjort. Hun klappede mig på skulderen og gik derefter hen til min mor. Jakob som stod og snakkede med min bror, gik hurtigt hen til mig, da han fik øje på mig, og kastede mig ind i et kram "Rachel!" han hostede nærmest mit navn da han løftede mig op i en cirkel "Hey Jakob!" jeg støttede mine hænder mod Jakob's skuldre og havde et kæmpe smil om læberne.

Jakob har altid krammet mig på den måde, og det har heller ikke gjort mig noget. Men kan i huske ham Hr.Charme jeg har snakket om? Ja, det er Jakob. 

Han tror virkelig han kan score alle om hans lille finger.

Ikke fordi jeg har noget i mod Jakob, han kan bare være lidt for meget nogle gange.

 

Vi sad alle sammen ved bordet og snakkede, undtagen Justin, han stod og rørrede i noget suppe, men han var skam med i samtalen.

Jeg var faktisk ikke særelig meget med i snakket, men jeg snakkede da med Justin nogle gange, men det var mest når han ikke havde noget at snakke med de andre med.

Jeg kunne høre min mobil vibrere som lagde lige ved siden af tallerkenen, og det var Liam der havde skrevet. Jeg låste mobilen op:

 

"Hey, jeg står og venter på dig ude foran biografen..Hvor bliver du af? 
skal jeg komme og hente dig xx " 

 

Jeg kunne ikke lade værre med at smile over det sidste han skrev 'xx', hvor sødt!

Jeg skulle til at svare tilbage og lade mine tommelfingre gå løs på skærmen, men som jeg skulle til at skrive, fik jeg revet min mobil ud af mine hænder "Ingen Sms'er!" Min mor kiggede på telefonen, og løftede det ene øjenbryn da hun så beskeden "Mor, du må altså ikke læse mine beskeder! Det privat" jeg prøvede at få fat på den, men min mor trak den bare til sig igen. Jeg råbte nok det lidt højt, da jeg pludselig fik alles blikke på mig "Jeg har ret til at vide hvad du går rundt og fortager dig..og du burde æreligtalt finde noget andet at lave, end at hænge ud med ham Liam" min mor vendte sig om, men jeg rejste mig hurtigt op af stolen igen "Mor, giv mig min telefon!..-" Jeg strakte min arm frem og spidsede mine læber "og ham Liam, er faktisk min ven". Min mor vendte sig forskrækket om og kiggede på mig med store øjne "Såen' skal du slet ikke snakke til mig, isæ-" 
"Stop så i to!" Justin kiggede op fra gryden "det som at høre op to søskende!" Justin som stod med en grøde ske i hånden "Drop nu den telefon, og tag at være mere social, og være sammen med din familie for en gangs skyld!" de ord, kom som et chok for mig. Som om jeg fik en sten kastet lige i fjæset. Sådan havde Justin ikke snakket til mig siden jeg var 12. Jeg kiggede forskrækket på min bror, og jeg tror også det kom som en overraskelse for ham, for han lignede en der lige havde set et spøgelse. 

Jeg kunne mærke mine øjne blev våde, og jeg vendte mig med hurtig vind og løb ud på gangen, og op på mit værelse, og det våde fra mine øjne gled stille ud fra øjnene, fra den lille vindpust fra da jeg løb op ad trapperne. 

Jeg smækkede døren hårdt i og låste, og gik hen mod min seng med faste skridt, og kastede mig ned, og smækkede mit hoved ned i puden.

 

Fortsættelse..

 

↫---------------------------------------------------------------------------------------↬

Aw, stakkels Rachel..

Hvad med Liam? stakkels ham, han tror jo bare hun ikke gide ham :(

Og hvorfor er hendes mor så kritisk omkring Liam?

Hm?

HUSK at der kommer et afsnit mere..det er derfor den her kommer så tidelidt, for det er en fortsættelse

tak fordi i læser med 

 

xox0

Katrine og Rebecca 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...