Midnat i skoven

De to søstre Peach og Daisy skal være alene hjemme. Da deres hund stikker af skal de ud og lede efter den. De kommer ud i skoven og det slår midnat. Det var en skoleopgave.
*Oneshot*

Læsning er på eget ansvar

6Likes
1Kommentarer
352Visninger

1. *Oneshot*

Midnat i skoven

Det var en mørk og kold vinter aften på Fanø. De to søstre Peach på 6 år og Daisy på 9 år skulle være alene hjemme i 2 dage. Deres forældre skulle hjem til et andet par, og de syntes at Peach og Daisy var for små til at komme med. 
Det var ikke første gang, de var alene hjemme. Deres forældre rejste meget med arbejdet.
Peach og Daisy havde bare aldrig været bange, fordi at deres forældre havde fortalt dem, at der aldrig ville ske dem noget, og ellers ville deres hund D.J passe på dem.
"Farvel Peach" sagde deres mor og kyssede Peach på panden "Farvel Daisy" sagde hun og kyssede Daisy på panden. "Farvel mor, farvel far" sagde de i kor. "Hej hej piger" sagde deres far og vinkede ude fra bilen. "Pas nu godt på jer selv. Der ligger penge til pizza på køkkenbordet. Husk at lukke D.J ud engang imellem" sagde mor. "Ja ja mor det skal vi nok" sagde Daisy. "Og gå ikke for sent i seng vel?" spurgte mor. "Nej nej. Skynd jer nu bare afsted, ellers når I det ikke" svarede Daisy. "Okay så... Hej hej" sagde hun og vinkede. Daisy og Peach stod og vinkede mens de kørte.
"Kom. Lad os gå ind og lave en kop varm kakao og bestille en pizza." Sagde Daisy til Peach.
Der blev banket på døren. Daisy løb op ad trappen og åbnede døren. Det var pizzabudet. "Det bliver 64,50 kroner" sagde pizzabudet. Daisy gav ham pengene og tog i mod pizzaerne. "Peach der er mad!" Råbte Daisy. Peach kom løbende ud fra sit værelse og satte sig ved bordet og tændte for nyhederne på TV'et "Går du ikke lige ud med D.J inden vi spiser?" Spurgte Daisy. "Kan du ikke gøre det? Du ved at jeg ikke er kan lide at være ude når det er mørkt" svarede Peach. Daisy tog sin jakke på og åbnede døren for D.J 
Lige da hun åbnede døren løb en kat forbi døren og D.J fulgte efter katten. "D.J! D.J kom her!" Råbte Daisy efter ham, men han kom ikke. Han fortsatte bare ned af vejen efter katten. Daisy løb ind til Peach. "Kom vi skal lede efter D.J" sagde Daisy. "Kan vi ikke vente til i morgen når der er lyst?" Spurgte Peach. "Nej så kan det være at han er helt væk. Bare lad TV'et køre. Vi er hurtigt tilbage igen" sagde Daisy. Peach rejste sig modvilligt op og gik hen og tog sin jakke på. "Tag lige min nøgle". Peach smækkede døren og låste. 

Indenfor kørte TV'et stadig. "Politiet på Fanø beder beboerne på Fanø om at blive indenfor, da der i dag er en mand med psykiske problemer der er sluppet ud fra sit hospitalsværelse. Manden har en sygdom der gør at han ikke kan styre sig selv og har før slået et andet helt tilfældigt menneske ihjel på åben gade. Han blev sidst set af en dame der stod inde i sit køkken og lavede mad da hun så en mand løbe forbi vinduet og ned i skoven. Han er ca. 180 cm høj, 46 år, lidt kraftig bygget, mørkt hår, grønne øjne, bleg, blev sidst set i en sort hættetrøje og grå joggingbukser. Hvis i ser denne mand så kontakt politiet og lad være med at gå hen til ham. Det var alt for i aften."

Peach og Daisy aner ingen ting om manden. "Kom. Jeg så at han løb ned mod skoven." Sagde Daisy. Peach kom traskende efter Daisy. Hendes tænder klaprede af kulde. "Her. Tag den på." Sagde Daisy og gav Peach hendes hue. Peach tog huen på og stoppede hænderne ned i lommen. De gik og kaldte på D.J mens de gik ned mod skoven. 
Lige da de nåede til skoven stoppede Peach. "Kom nu. Hvad er der galt?" Spurgte Daisy. "Se hvor mørkt der er. Man kan ikke se 5 meter hen. Jeg går altså ikke derind."Svarede Peach. Daisy skulle lige til at modsige det men Peach havde ret. Man kunne max se 3 meter ind i skoven. Men de blev nød til at gå derind. Daisy var heller ikke meget for det. Hun var bange. Men det måtte hun ikke vise Peach, for så ville hun bare blive helt fortabt, og så ville de aldrig finde D.J, så Daisy gik ind i skoven, fordi at hun vidste, at så ville Peach følge efter. Ganske rigtigt kom Peach løbende efter Daisy. 

De ledte og råbte efter D.J. Da de ikke havde sagt noget i et stykke tid hørte de en lyd. De vendte sig hurtigt om af skræk og der kom endnu en lyd. "Daisy..." sagde Peach men blev afbrudt af Daisy der sagde "Ti stille". Daisy kiggede rundt men kunne selvfølgelig ikke se noget. "Jamen Daisy..." sagde Peach men blev igen afbrudt af Daisy "ti nu stille!" sagde Daisy. "DET VAR MIG DER TRÅDTE PÅ EN GREN!" råbte Peach tilbage. Daisy kiggede på Peach og sagde" undskyld Peach. Jeg er bare så bange når det er mørkt og jeg er bange for at miste D.J. 

De gik videre. De kunne ikke se noget men kiggede alligevel over det hele. De frøs så meget, at de ikke kunne bevæge deres fingre. Da Peach kiggede til højre syntes hun at hun kunne høre en lyd. Ikke en lyd fra et træ. Måske en ræv. Peach hev i ærmet på Daisy og pegede til højre. Nu kunne Daisy også høre det. Lyden kom tættere og tættere på. DING DONG sagde det pludselig og pigerne vendte sig om med et sæt. Det var bare kirkeklokken der slog 24. Var det allerede midnat? 
Pigerne vendte sig om igen og kunne høre skridt. Meget tunge skridt. Det kunne ikke være en ræv. De begyndte at kunne se noget bevæge sig. De kunne høre skridtene komme nærmere og nærmere. Skridtene var så tunge og man kunne høre at fødderne kom slæbende hen af jorden. Nu kunne pigerne se en mørk skikkelse af en mand. Han havde noget omme bag ryggen, men hvad var det? Manden kom tættere og tættere på. "Hej" råbte Peach. "Er du også faret vild?" Han svarede ikke, men kom tættere på. Daisy begyndte at synes at det var lidt mystisk. 
Nu tog manden hånden frem. I starten kunne Daisy ikke se hvad det var men hun opdagede det efter lidt tid. Den var stor og skarp. Foran hende gik en stor mand hen mod hende og hendes søster med en kæmpe stor økse rejst over hovedet. Han kom tættere og tættere på. Peach havde også opdaget faren og begyndte at gå lige så forsigtigt baglæns. 
Daisy begyndte at gå efter. Manden begyndte at gå hurtigere og hurtigere. Pigerne begyndte at løbe og det samme gjorde manden. Pigerne løb ved siden af hinanden. 
Der var meget glat inde i skoven. En rod stak op af jorden og Daisy faldt over den. Peach stoppede og ville til at vende rundt for at hjælpe Daisy. "Bliv ved med at løbe Peach!" råbte Daisy og prøvede at komme op. Men det var for sent. Manden var allerede over hende. Peach der var nået langt kunne høre Daisy skrige. 
Manden var hurtig. Nu kunne Peach se ham. Nu havde han også noget i sin anden hånd. Der var så mørkt at hun ikke kunne se hvad det var. Peach var lige ved at falde. Hvad var der sket med Daisy. Nu var hun ude i en lysning. Manden var nok 5 meter bag hende. Han var også ude i lysningen. Peach kunne nu se hvad der var i hans hånd. Hun gispede og skreg. Det var som om at hendes syn var blevet taget ved at se det. Hendes søsters hovede i hånden på den mand. Han havde vel efterladt hendes krop længere inde i skoven. Peach var kommet ud af lysningen og kunne ikke se særlig langt. Da hun havde løbet i lidt længere tid forstod hun hvorfor. Man kunne ikke komme længere. Der var en stor mur af træer. Peach kiggede desparat efter en måde at komme væk, men det var håbløst. Der var ingen vej væk. Hun havde ikke mere tid til at tænke. Det var slut. Manden kylede Daisys hovede ind i Peach som faldt om. Manden tog øksen i to hænder og hamrede den ned i Peachs mave...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...