Hvidblod

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2013
  • Opdateret: 20 jan. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om James charles, og mysteriet om DE HVIDBLODE!

0Likes
0Kommentarer
320Visninger

1. kapitel 1

Hvidblod er uovervindelig
Hvidblod har kun brug for to timers søvn
Hvidblod er altid mæt, men spiser alligevel når det bliver serveret
Hvidblod fryser, eller sveder aldrig
Når hvidblod finder ud af hvad han er, og hvad han er i stand til, går han amok
Hvidblod dræber først, og efter drikker han offerets blod
Jo mere rødt blod en hvidblod drikker, bliver deres hvide blod skiftet ud med almindeligt rødt blod
En hvid blod kan kun dø ved drab
Den hellige hvidblod, er den hvidblod der har kontrol
Den hellige hvidblod, er konge/dronning over alle de andre hvidblodet, men også halv hvidblodet

Mit navn er James Charles, og jeg er privat agent for New York citys politi. Lad os bare komme til sagen, jeg er ret hardcore når det kommer til mit arbejde, men der var dog engang jeg skulle have taget en blodprøve til en ganske speciel opgave, men lad mig bare lige sige at jeg ikke stak af, og nu tænker du sikkert, hvad kan være mere vigtigt end at få taget en blodprøve, det skal jeg fortælle dig, det meget vigtige var at sidde der hjemme på mit soveværelse og åbne post. Nå men jeg er lykkelig gift, og har en datter, på 19 år. Og nu skal du høre historien om den største detektiv opgave i mit liv, opgaven om de hvidblodet.

Tirsdag den 3. dec. Kl. 06:00

Vækkeurets kimen skar i hovedet på mig, da det pudserlig blev overdøvet af personen ved siden af mig, ”sluk så for det forbande ur, James” skreg Carol så højt fra den anden side af sengen, at jeg kunne være faldet ud. Uden brok rejste jeg mig lynhurtigt op, og slukkede for vækkeuret, Carol vendte sig langsomt om og kiggede olmt på mig, ”hvad?” spurte jeg, mens hun vendte sig om igen, jeg kiggede forvirret på hende da hendes hånd gjorde tegn til at jeg skulle gå, ”fint” sagde jeg på vej ud af døren. Jeg gik straks efter ind på Jennys værelse, men selvfølgelig var hun der ikke, jeg gik igen ind til Carol, jeg åbnede døren langsomt, men for sent, Carol var allerede oppe med øjnene, ”ved du hvor Jenny er henne” spurte jeg stille får at få øjnene til at forsvinde fra hendes ansigt, ”nej, hun har ikke sagt hun skulle noget” svarede hun ”du tror ikke der er sket hende noget vel” sagde hun med uro i stemmen, ”neeej, hvad skulle der dog være sket?” spurte jeg hende, ”det ved jeg ikke, men nu når du er ham der klarer alle problemerne for politiet, og alle de problemer du skaffer af vejen og hele vejen til fængslet, er der ret mange der måske godt kunne bære nag til dig, du ved selv hvad du siger, en forbryder glemmer aldrig, og hvis han glemmer er han ikke en rigtig forbryder!” svarede hun meget over bevisende, ”god pointe” sagde jeg og løb med det samme ned af trappen og ud i køkkenet, og selvfølgelig var Jenny der, ”mhmh, hvis i snart er færdig med det der, så ville det være rat at vide hvorfor der står en dreng og sluger dit ansigt” spurte jeg, og jeg kunne straks se hvordan Jennys øjne forvandlede sig til hav af ild, ”farr, hvad laver du her?” spurte hun mig, ”jo ser du jeg kom gåede ned af gaden da jeg pudserlig havde lyst til at besøge mit ejet hjem?” svarede jeg hende sarkastisk ”og nu vi er i gang med alle spørgsmålene, så mangler du vist at svare mig på noget!” Jenny så på drengen der stod med hænderne om livet på hende, ”jo farmand…”, ”du skal ikke jo farmande mig, svar så på mit spørgsmål” sagde jeg til hende, ”jo Tom her, er jo min kæreste, far, og han er her fordi… øhh… fordi…”, ”øhhh, fordi, hvad?” sagde jeg strengt til hende, ”han er her fordi vi var jo med til den fest i går, og Tom havde fået lidt får meget at drikke, så mor gav ham lov til at sove her” svarede hun, i samme øjeblik kom Carol susende ind af døren, ”nårr det er her du er, og nårr ja Tom er her jo også… har i sovet godt?” spurte hun forpustet, hvor efter hun kiggede op på mig, og tilbage på dem, ”ja, og dagen var faktisk også meget god, lige ind til far kom brasende” sagde hun lidt muggent, ”Jenny… kan jeg lige få lov til at tale med dig under to øjne” spurte jeg hende lidt vredt, Jenny nikkede, ”hvad tænker du på at tage en dreng med hjem… i har vel ikke ligget oppe i din seng begge to… og siden hvornår er du blevet interesseret i drenge igen?” sagde jeg til hende i det samme de andre gik ud af døren, ”Lige siden altid far” svarede hun mig med en vis sødme i stemmen, ”nej nej nej nej nej, for jeg kan huske at du tydeligt sagde i sidste måned at du var helt færdig med drenge, du ved lige efter du havde slået op med ham der Adam fyren”, ”nej far…, jeg er nu ret sikker på at jeg sagde den slags fyre”, ”hvad er forskellen?” spurte jeg hende, ”du forstår jo bare ingenting, forskellen er at Adam var et fjols, og tom er vildt sød” sagde hun hvor efter hun tilsatte et dåhhh på, ”nårr okay, men husk lige en ting, du er altså også nødt til at have min tilladelse først… forr… jeg vil bare ikke have at du bliver såret igen, kan du huske hvordan Adam knuste dit hjerte?” sagde jeg lidt sørgmodigt, ”ja det ved jeg godt men der er noget du ikke ved… han har aldrig haft en kæreste før, du ved sådan en rigtig kæreste, så derfor er han også mere pålidelig, og så er jeg voksen nu” smilte hun tilbage, jeg nikkede på vej ind af døren til stuen.

Vi satte os begge to ned på sofaen, ”skal vi se lidt fjernsyn?” spurte Carol, ”ja, jeg vil gerne se fjernsyn” svarede Tom, ”jaselvfølgeligvildudetdinopblæste…” mumlede jeg lidt for højt, ”mhmh” hentydet Carol, ”hvad er det for en lyd” spurte Carol lige pudserlig, ”når, det er vist min telefon” sagde jeg og forlod rummet, ”det Charles her” sagde jeg med den samme strikse tone som hver gang jeg tager telefonen, ”mh mh mh mh”, jeg lagde på igen, og gik ind i stuen igen, ”det var betjent Lewis, der er en hastesag i Brooklyn, jeg skal afsted lige nu, vi ses”, ”pas nu på ikke” sagde carol, og kiggede hen imod mig, ”altid” og ud af døren var jeg.
”jeg skal også gå nu” sagde Tom, ”okay, vi ses senere”, ”ja vi gør” sagde han, hvorefter han kyssede Jenny farvel, og ud af døren var han også.

Jeg fløj ned af trapperne, og over gaden til parkeringshuset, hvor jeg som én mus i en labyrint fandt min bil på meget kort tid, jeg steg hurtigt ind og kom ud af parkeringshuset, ude på vejen stod Tom, ”hvad vil han nu her” sagde jeg olmt da jeg så han ville have kontakt med mig, men selvfølgelig kørte jeg bare videre, han fangede mig først da jeg sad fast på Brooklyn bridge, med et biluheld forude, det var først da han bankede på ruden jeg rullede ned, ”hvad vil du” sagde jeg til ham uden at kigge på ham, ”jo ser du… hey… så du mig ikke nede ved parkeringshuset, og her da jeg stod og ville i kontakt med dig her uden for vinduet… altså… hvordan kunne du ikke nå at se mig?” spurte han, jeg kiggede langsomt hen på ham, han havde det udtryk smørret ud på ansigtet, om at der ville komme til at ske noget fantastisk lige om lidt, jeg satte lidt på solbrillerne, og kiggede igen på ham med nogle øjne der var totalt ligeglade, ”neeej…” sagde jeg som hvis jeg var totalt ligeglad, ”OKAY… HØR HER… jeg kan ikke lide dig… okay… og jeg bryder mig slet ikke om at du er kæreste med min eneste, ja ENESTE datter… så skal vi ikke bare sige at jeg lader dig være og så lader du selvfølgelig også mig være”, ”øhh… jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige…”, ”du skal ikke sige noget, bare træd væk fra bilen” sagde jeg og kiggede frem, ”øhhm… hr… Charles… jeg ville endelig gerne have din velsignelse… øhhm…”, ”hey hey… hey… hvor er det lige det her er på vej hen?”, ”jo jeg ville bede om din velsignelse til at jeg kan blive gift med din datter, jeg har ikke friet til hende endnu men ser du… jeg ville bare være på den sikre side… du ved… når det kommer til velsignelse… øhhm… jeg har allerede spurt deres kone, og hun blev meget glad for det jeg ville gøre… vil de ikke gøre det samme som hende?” sagde Tom som stod og kiggede længselsfuldt på mig, hvilket føltes helt forkert, ”mhh… NEJ” sagde jeg og lukkede vinduet, men lidt efter bankede han på ruden igen, jeg rullede kun ned så fingrene kunne komme ind, ”hvad nu” sagde jeg efterfuldt af et stort suk, ”men de forstår ikke hr…”, ” jo… jeg forstår udmærket, og svaret er stadig NEJ”, ”men…”, ”NEJ… og det er helt enkelt det sidste der skal siges i denne sag” sagde jeg og rullede igen vinduet op, og kørte videre forbi biluheldet, 15 min senere var jeg i Brooklyn, hvor jeg hurtigt fik øje på betjent Lewis, jeg steg ud af bilen, og gik hen til gernings stedet, ”nå… hvad er der så sket her?” spurte jeg igen efterfulgt af et stor suk, ”problemer?” spurte betjent Lewis, ”jarhh… trafik, lidt forvirring i familien” sagde jeg mens jeg underskrev nogle papirer, ”nårr… hvad så” spurte han, jeg kiggede hurtig op på ham, ”johh… Jenny har fået sig en ny kæreste… ogg… jahh…”, ”ny kæreste, men havde hun ikke sagt at hun var helt færdige med alt det kæreste pjat” spurte han lidt forvirret, ”jo… altså jeg forstår hende bare ikke, den dreng hun har valgt er frygtelig, og tænkt engang da jeg holdte i kø ved Brooklyn bridge, kom han og bad om velsignelse, så han kunne blive gift med min datter”, ”men så sagde du vel ja?” foreslog han, ”NEJ, ALDRIG I LIVET” skreg jeg næsten lige ind i hovedet på ham, ”nårr”, ”nå, hvad er der så sket her” spurte jeg, ”johh… kom her så skal du se” sagde han og gik ind en af bygningerne, ”der har været et drab på en mand, på omkring… de 54 år… men det er ikke det mest mærkelige, i stedet for rødt blod, kom der noget hvidt ud af ham” sagde han med en bekymret stemme, ”hmm… noget hvidt, som en slags hvidt blod?” spurte jeg, ”det ved vi ikke, men vi har sendt nogle blodprøver ind til Brooklyns hospital, og jeg har et møde med en sygeplejerske derinde om ca. to timer, du burde tage med” sagde han og kiggede op på mig som hvis der var en anden vigtig ting han skulle sige, ”jo, skal vi så ikke bare mødes der henne, jeg skal til et møde her i Brooklyn om 5 min, såå…”, ”jo, så mødes vi bare der”, efter det var sagt steg jeg ind i min bil, og kørte til ud kanten af byen. Da jeg steg ud af bilen, så jeg noget foruroligende, det var en meget stor mand som var i gang med at røve en mand og en dame, og deres tre børn, jeg styrtede direkte hen imod dem, mens jeg rakte hånden ned mod min nødpistol, da jeg var ca. tre meter fra dem, råbte jeg ”stop, med det der lige nu, og så op med hænderne” hurtigt, ”ja ja” sagde han hvorefter han trak en kniv op af lommen, lige idet skød jeg ham i benet, hvorefter han faldt sammen af smerte, jeg kunne se hvordan tårerne pressende sig frem i hans øjne, han rejste sig langsomt op, hvorefter han humpede langsomt væk, men han kom ikke lang før jeg fangede ham igen, han kæmpede rigtig meget imod så jeg fiskede hurtigt håndjernene frem og lagde ham der efter ned på jorden, jeg satte min fod oven på ham for en sikkerheds skyld, jeg fiskede lige så hurtig telefonen frem, som håndjernene, ”lig nu bare stille… ja jeg har en mand her der var i gang med at røve en familie, han lystrede ikke så jeg var nødt til at skyde ham i venstre skinneben, jeg er på E 35th st, i brooklyn” sagde jeg, og ca. 7 min. Senere var politiet kommet, ”tak, agent James”, ”det var da så lidt, men jeg bliver virkelig også nødt til at gå nu” sagde jeg lige før jeg løb over vejen, og skyndte mig ind af døren, da jeg kom ind sad der en yngre dame, nok ca. ti år yngre end mig, og nu er jeg jo 44 år gammel, så omkring de 30-36 år gammel, ”har de en aftale” spurte hun så de hvide tænder fyldte hele ansigtet, ”øhh… ja, jeg skulle være med til et møde, som skulle være startet får ca…. 20 min. siden”, ”ja, du er ventet” sagde hun så smilet fyldte hele krødren, ”hvad skal jeg sige til dem?” spurte hun, ”sig at jeg kommer om lidt, jeg forklare derinde” svarede jeg på vej hen mod garderoben, ”okay… det er ovenpå og så første dør på højre hånd” sagde hun mens hendes øjne i smug betragtede mig, fra top til tå. Jeg vendte hurtigt rundt og gik mod elevatoren, da jeg nåede den vendte jeg mig om får at stille et spørgsmål, men fortrød straks da jeg så receptionisten hvile sit hoved på armen, og kigge forførende på mig, jeg løb i stedet hurtigt op ad trapperne, da jeg nåede til døren, åbnede jeg den langsomt, alle stirrede så underligt på mig, jeg havde mest af alt lyst til at gå ud igen, men i stedet løb jeg næsten ind på min plads i den anden ende af rummet, ”Og vi fortsætter…” sagde han og kiggede lummert på mig, jeg må sige jeg fik ikke meget ud af det møde, det eneste jeg kunne tænke på var Jenny og den usle dreng af én kæreste, men så alligevel ikke, så tænkte jeg på manden der blev dræbt, men så på manden og familien på fem, og før jeg viste af det var mødet blevet trukket ud så jeg kom først op på hospitalet 30 min for sent.

Jeg styrtede ud af bilen på parkeringspladsen, og væltede ind af døren til hospitalet, hvor Lewis stod og ventede på mig, ”nå der var du” sagde han og  kiggede på mig med det blik der gerne ville have en forklaring på hvorfor jeg kommer for sent, ”ja, her er jeg”, ”er det sådan at politi betjenten må få en forklaring” spurte han og kiggede skarpt på mig, ”mødet trak ud”, ”med en timer” spurte han, jeg nikkede. ”nå… men… okay, nu er du her jo og sygeplejersken står og venter der ovre så… skal vi”, han kiggede på mig mens han begyndte at gå bag ud mod sygeplejersken, da vi kom der hen var det en dame på omkring 40 år der tog i mod os, og efter vi havde gået tre meter begyndte munden bare at køre på hende, ”okay, vi har taget noget af den hvide supstands, og lagt den i forskellige maskiner her på forsknings afdelingen, og vi har fundet ud af at, det opfører sig som normalt blod, men der er dog nogle ting der er anderledes, normalt blod har samme molekyllestruktur hele tiden, men hvor det hvide skifter fra rigtig mange molekyler, til rigtig lidt molekyler, der er en form for heroin i det, så manden det her harværet inde i må ha været helt vildt oppe at køre helle tiden, han har nok haft meget svært ved at sove, vi har også undersøgt ofret lidt,  og han så ikke spor træt ud hvilket er meget mærkeligt, for selv om man er død kan man jo stadig godt have poser under øjnene altså de forsvinder ikke bare” efter det vendte hun sig om og kiggede lidt bekymret på os, hvorefter hun vendte sig om og begyndte at tale igen,  ”vi har også prøvet at teste det på levende væsner, marsvin, vi har prøvet at udskifte alt dens røde blod med den hvide substands, vi startede med at prøve det på et enkelt marsvin, og den blev så underlig stille, så vi troede enten den var død eller også sov den bare, vi gik lidt og ventede på hvad der skulle ske, omkring en halv time, dens puls blev lavere og lavere, lige indtil den halve time var gået, så begyndte dens puls at stige kraftigt, den trak vejret så hurtigt at man skulle tro at det var umuligt, og så begyndte den af løbe og løbe og løbe, så derfor prøvede vi at teste på et andet marsvin, men det samme skete, vi testede det også på en hest, en fugl, én kat, en hund, en mus, og en abe, alle reagerede ens, bortset fra aben, alle de andre dyr blev også så fjentlige, bortset fra aben, aben opførte sig helt normalt, bortset fra at den blev mere hurtig når den lød, den blev stærkere end de andre aber, det var først da den opdagede hvad de andre dyr lavede, at den også begynte at opføre sig tosset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...