Noter Til Historie

Her smider jeg noter op til Historie så i kan for lidt hjælp:P

0Likes
0Kommentarer
280Visninger
AA

2. Ungdommens kulturen

Før ungdommen fandtes:

Ungdommen er der hvor børn udvikler til voksne og stækker grænser.

 

For et par hundrede år siden var der ikke sådan en ”periode” der gik man direkte fra barn til voksen.

 

Dengang begyndte (bøndernes børn) allerede drengene i alderen 6-7 år at hjælpe faren i marken og i staldene og pigerne hjalp moren med arbejdet i huset. I byen kom drengene i lære hos en købmand eller en håndværker som 7 årige. Som 15-16 årige blev de svende. Mange blev boende hos deres mester. Når de blev gift blev de set som voksne.

 

I middelalderen blev en mand set myndig når han blev 15 år.

 

I 1600-tallet bestemte kongen at man var først fuld myndig når man var 25 år. Når man var under 18 år var man umyndig og var man mellem 18 og 25 var man mindreårig.

 

Konfirmationen, som blev indført i 1736, kom til at markere overgangen mellem barndom og voksenlivet.

 

Fra den sidste del af 1800-tallet blev Danmark industrialiseret. Flere og flere flyttede til byerne for at arbejde på farbrikker.

 

Om Kultur:

Kultur er et sæt af holdninger, normer, værdiger, omgangsformer, måder at være på og måder at tænke på.

 

I de sidste 50 - 60 år med massemedier som aviser, radio og tv er det som regel de mest iøjnefaldende kulturer, som får mest omtale. Det betyder, at disse kulturer får en mere fremtrædende plads, end de faktisk har.

 

Når man fx taler om unge i slutningen af 1960’erne, forbindes de ofte med ,,det store flip´´, hippier, kollektiver osv. Men ganske få af den tids unge var hippier og eksperimenterede med stoffer. Faktisk var der færre der røg hash dengang, end i dag.

 

Den største og mest dominerende kultur, som de fleste i en gruppe tilhøre kaldes for mainsteamkulturen.

 

I slutningen af 1960’erne fik de fleste ungen efter folkeskolen en læreplads, eller de forsatte på en ungdomsuddannelse.

 

Subkulturer og modkultur:

Inde for mainstreamkulturen kan der udvikle sig underkulturer eller subkulturer. Det er nogle kulturer der udvikler sig i friheden. Faktisk er de fleste ungdomskulturer subkulturer. De unge er kun i kulturen når de har fri ellers arbejder de og går i skole, dvs. at de her er en del af mainstreamkulturen.

 

I tidens løb har der også være modkulturer. Det er kulturer, som bryder med mainstreamkulturen. Dvs. at man som medlem af en modkultur er helt og holdent med i denne kultur. Samtidig forsøger disse modkulturer også at ændre mainstreamkulturen. Et eksempel var bz-be-vægelsen i begyndelsen af 1980’erne. De var politisk aktive.

 

I 1960’erne var der en meget fremtrædende voksenkulturen parcelhuskulturen. Der var flere lønnede kvinder.

 

”punkbevægelsen er et eksempel på en modkultur. Punkbevægelsen, der var meget fremme i 1980’erne, reagerede mod det etablerede samfund. Hanekammen er typisk for punkerne. Ofte tager grupper fra mainsteamkulturen symboler eller udtryk fra modkulturer, tilpasser dem og gør dem moderne dette er også sket med punkbevægelse, hvor både tøj og hår - i et mildere udtryk end det oprindelige - er overtaget af mainstreamkulturen.”

 

Farlig ungdom:

”unge, der kom på afveje var et populært i film i 1950’erne. Det blev taget op i film som unge kvinder forsvinder i København, ung leg og natlogi betalt. ”

 

I første halvdel af 1900-tallet havde de fleste unge mennesker nok at gøre med arbejde og uddannelse - måske til en meget lille lærlingeløn.

 

Anden Verdenskrig (1939 - 1945) betød, at adskillige årgange af unge mænd blev sendt til slagmarkerne. Unge kvinder over tog deres arbejde på fabrikkerne.

 

USA havde været med i krigen siden 1941, men den var ikke udkæmpet på amerikansk jord. Da USA var nogle af de eneste der stadig kunne laver våben fik de en forrygende økonomisk vækst allerede fra slutningen af 1940’erne.

 

I tiden efter krigen blev ungdomstiden ofte beskrevet som en særlig farlig periode, hvor de unge risikerede at komme ud i kriminalitet, misbrug osv.

 

I Danmark nedsatte regeringen i 1952 en ungdomskommission, der skulle klarlægge problemet og komme med anbefalinger til, hvad samfundet skulle stille op med teenagerne.

 

Det var en engelsk betegnelse for ungdommen, der også vandt indpas i Danmark i 1950’erne

 

Ordet er sammensat af endelsen i de engelske talord 13 og 19 med -age.

 

Forlystelsessyge:

1950’ernes syn på unge og de farer, der truede den, ses af Ungdomskommissionens beskrivelse af sin problemstilling. Når det tar lang tid at tilvænne livet til en arbejdsplads vil den unge søge efter udløsning for sine psykiske kræfter og udlever den i fritiden. Hvis de unge ikke for gjort er der chance for at de kan få forlystelsessyge.

 

Det amerikanske forbillede:

Marlon Brando (1924-2004) i hovedrollen som Jonny Strobler, lederen af The Black Rebels i filmen the Wild One (dansk: Wild Ungdom)

 

Bill Haley (1925-1981) and his Comets giver koncert i London i 1957. I 1952 udgav de Rock around the clock, som betød et gennembrud for rock’n roll-musikken.

 

Efter krigen gav og lånte USA det krigshærgede Vesteuropa store beløb, så der ingen kom gang i hjulene.

 

I begyndelsen af 1950’erne udviklede der blandt unge fra den hvide middelklasse sig en bestemt stil eller måde at være på.

 

Det var meget vigtigt at skille sig ud fra de voksne.

 

For de unge mænd var idolerne skuespillerne James Dean og Marlon Brando.

 

Drengene skulle have en motorcykel eller bil, læderjakker, blue jeans, en cigaret løst i munden og ved hjælp af masser af brylcreme have formet sin anderumpefrisure.

 

Pigerne skulle have højt opsat hår, bh, der øgede deres bryster med adskillige størrelser. De gumlede konstant på tyggegummi og lod sig - uden at tænke på deres ærbarhed og gode rygte - transportere bag på de vilde unge mænds motorcykler.

 

Rock’n roll har rødder i de sortes rhytm’n blues. I 1950’erne var der raceadskillelse i USA. Mange opfattede rock’n roll som en primitiv musikform. Den fik tilhørerne til at danse hæmningsløst og udfordrende - ja, den forførte ligefrem de ellers så pæne unge hvide amerikaner til at gøre det, som kun tilhørte ægteskabet.

 

Dansk efterligning:

Heartbreak hotel af Elvis Presleys (1935 - 1977) fra 1956. filmen Jailhouse rock fra 1957.

 

Bogen ung leg fra 1956 handler om det unge liv i København fra 1950’erne.

 

Filmen rock Around the Clock kom til København i 1957.

 

Filmen blev ulovlig i Esbjerg.

 

De voksne aksepterede rock’n roll og troede bare at det ville gå væk igen.

 

Atommarcherne:

Der var ellers problemer nok 1650’erne. Da anden verdenskrig sluttede, blev den afløst af den kolde krig.

 

Mange troede at det ville føre til en atomkrig og derfor besluttede nogle unge engelske studenter at lave en protestmarch i 1958 - 1959.

 

Der måtte ikke være atom våben på dansk jord. Men i 1960 blev der ved Holdbæk opstillet en type raketter, som kunne armeres med atomsprænghoveder. De blev opbevarede lige syd for den danske - tyske grænse.

 

De danske unge op rettede en gruppe der hed kampagnen mod atomvåben. Den tog en tredags marchen fra holdbæk til København det startede med 7-800 og sluttede med over 5000.

 

I 1958 var der så meget radioaktivitet i regnvandet, at det langt oversteg de internationale grænseværdier.

 

Løbeseddel: vi vil ikke, at mad, vand og markens afgrøder forgiftes af radioaktivitet. Vi ønsker ikke, at mennesker skal dø af knoglekræft, eller at børn fødes som vanskabninger eller blinde.

 

I påsken 1961 blev der holdt endnu en atommarch, hvor opbakningen var langt større. Den sidste atommarch blev afholdt i 1962 med 30 000 deltager.

 

I 1963 blev supermagterne enige om at stoppe atomprøvesprængninger på jordoverfladen og i vandet.

 

Kampagnens krav:

Der må ikke findes kernevåben på dansk område.

 

Befolkningen må have klar besked om mængden og følgerne af radioaktivt nedfald.

 

Den danske regering må gennem sin politik gøre sit til at sikre, at Danmark ikke bliver atombombemål.

 

Danmark regering må på internationalt plan aktivt arbejde for forbud mod enhver form for anvendelse af atomvåben.

 

USA ud af Vietnam:

I 1964 gik USA ind i krigen i Vietnem. I pinsen 1965 blev der arrangeret en protestmarch fra Blovstrød til København. I 1968 deltog mere end 25 000 demonstranter.

 

Vietnam gik ind for vold

 

I flere vesteuropæiske lande opstod der omkring 1970 venstreorienterede grupper, som mente, at vold var nødvendig for at ændre samfundet. Det gjaldt fx Rote Armee Fraktion (RAF) i Vesttyskland og DE Røde Brigader i Italien. Indtil De Røde Brigader gik i op løsning i 1980’erne, stod organisationen bag mere end 15 000 voldelige aktioner i Italien. Den mest omtalte var kidnapningen og mordet på politikeren Aldo Moro i 1978.

 

Gennem 1970’erne og 1980’erne udførte RAF attentatermod tyske statsinstitutioner og dræbte flere fremtrædende embedsmænd. RAF samarbejdede med og støttede terrorgrupper fra Mellemøsten.

 

I Danmark opstod den såkaldte Blekingegadebande. Medlemmerne kom fra den ekstremt venstreorienterede kommunistiske Arbejderkreds.

 

”det venstreorienterede kollektiv Maos Lyst i 1968. Mao var leder i det kommunistiske Kina og var det store forbillede for mange venstreorienterede i perioden.”

 

”Molotov-cocktails, som blev brugt fx ved voldelige demonstranter. Flaskerne var fyldt med benzin. Man satte ild til vægen og kastede flasken mod politiet. Flasken knustes i et flammehav.

 

”at være aktiv i en bevægelse var typisk for ungdomskulturen i 1970’erne og 1980’erne. En af de største var Oplysning om Atomkraft, som arbejdede for, at der ikke skulle indføres atomkraft i Danmark. Regeringen havde udpeget steder, der var egnet til atomkraftværker. Det lykkedes bevægelsen at overbevise politikerne om, at planerne skulle lægges i skuffen. Andre unge var aktive i fredsbevægelsen og fredskampener som Next Stop, som arbejdede imod Sovjetunionens og USA's voldsomme atomvåbenoprustning i begyndelsen af 1980’erne.

 

Vietnamkrigen:

Efter en blodig befrielseskrig opgav Frankrig i 1954 at beholde Vietnam som koloni. Vietnam blev midlertidigt delt i en nordlig og sydlig del. I Nordvietnam valgte man et kommunistisk orienteret styre. I Sydvietnam nægtede den midlertidige regering at afholde frie valg, og styret udviklede sig til et diktatur. De dannede vietminh (FNL) med støtte fra nord.

 

USA støttede syd med militærrådgiver. Men det var ikke nok. I 1964 gik USA direkte ind i krigen. I 1968 var der mere end en halv mio. amerikanske soldater i Vietnam. Det lykkedes ikke USA at besejle nord og FNL.

 

Allerede i 1965 kom de første protestdemonstrationer mod Vietnamkrigen i USA. I de følgene år voksede modstanden i slutningen af 1960’erne.

 

I 1973- efter flere års forhandlinger - indgik USA, nord og FNL en våbenhvile og de amerikanske soldater trak sig tilbage. Kort efter startede der en krig mellem FNL og syd. Uden den amerikanske støtte kunne syd ikke klare sig i 1976 blev nord og syd genforenet.

 

Krigen kostede ca. 60 000 amerikanske soldater liver. Antallet af dræbte vietnamesere skal måles i millioner. Dertil kom, at store dele af landskabet var fuldstændig ødelagt.

 

Et bedre samfund?:

Nogle ekstreme venstreorienterede mente, at kun ved brug af vold kunne man ændre samfundet.

 

De hævdede, at der i ethvert samfund var to samfundsklasser, som stod i modsætning til hinanden: arbejderne og kapitalisterne.

 

Kopisterne ejede virksomhederne, hvor arbejderne blev udnyttet.

 

Oprør i uddannelserne:

Siden 1950’erne tog flere og flere unge en længer varende uddannelse. I 1960’erne voksede antallet af studerende på landets universiteter voldsomt.

 

I begyndelsen af 1970’erne blev styrelsesloven for universiteter og andre videregående uddannelser lavet helt om, og de studerende fik medindflydelse.

 

Siden miden af 190’erne blev det på mange uddannelser vanskeligt at finde et tilstrækkeligt antal studerene, der ville gå ind råd og udvalg og dermed bruge medbestemmelsen.

 

”efter at have ulemet i nogle år brød studenteroprøret ud på en række vesteuropæiske og amerikanske universiteter i foråret 1968. i Paris kom det til voldsomme gadekampe mellem 20 000 studerende og politiet.”

 

Blomsterbørn:

”For et par hundrede år siden var man enten barn eller voksen. Ungdommen som en særlig periode i livet eksisterede ikke. Efterhånden forandrede samfundet sig. Der blev mere velstand til alle og behov for bedre uddannelse. Det betød, at ungdommen opstod som en fase mellem barndom og voksenlivet. I Danmark begynde ungdommen at markere sig med en særlig kultur, dvs. måder at se ud på og opføre sig på, i 1940´erne og 1950´erne”

 

I 1960’erne var præget af stærkt øget økonomisk vækst og forbrug. Man kaldte den perioden main-stream-familiekultur. Det kan kort beskrives sådan: efter endt uddannelse sørgede man for at få at godt og sikkert job. Man blev gift og fuldendte kernefamilien med et par børn. Begge ægtefæller forsatte med at arbejde, så der var råd til et parcelhus og en bil. Parcelhusgrunden var som regel lille (500 - 700 ) og omgivet af en hæk eller et hegn. Haven var nydelig med beplantning og blomsterbede, der viste, at der boede en pæn og ordentlig familien.

 

Blomsterbørn eller Hippierne begyndte i slutningen af 1960’erne.

 

Blomsterbørnene var en ungdomskultur

 

Nogle hippier dannede det ny samfund.

 

I 1970 købte foreningen at areal ved landsbyen Frøstup i Thy. Om sommeren holdt hipperen en gigantisk teltlejer, hvor i alt 25 000 unge flippede ud i stoffer, druk og fri kærlighed. Ca. 100 blev.

 

Et andet alternativt samfund blev grund lang i 1971. en gruppe unge besatte den forladte Bådmandsstræde Kasserne og grundlagde fristanden Christiania.

 

Hippiernes mest markante arrangement var Woodstock-festivalen i 1969. 3 dage festede 400 000 unge mennesker med Peace, Love and Understandig til musik af Jimmi Hendrix, The Who, Joe Cocker og andre musikanter, der fulgte tidens strømninger. Woodstock-festivalen inspirere bl.a. til Roskildefestival, som har været afholdt siden 1971.

 

Generation fucked up:

”sådan skrev forfatter og samfundsdebattør Morten Albæk (f. 1975) = de 16-30-årige er den mest ansvarsløse og selvtilstrækkelige generation set i moderne tid - den er fucked up”

 

Egoistiske unge:

Protest, oprør og forsøg på at ændre verden var kendetegn ved ungdomskulturen omkring 1970. ”i 2003 lykkedes det medlemmer af den autonome gruppering Globale Rødder at komme ind på Christiansborg. Her smed de maling på statsminister Anders Fogh Rasmussen. Det skulle vær en protest mod Danmarks deltagelse i krigen i Irak.”

 

Nogle forsker mener, at unge i det første årti af 2000-tallet ikke vil på tage sig ansvar for fællesskabet. En stor europæisk undersøgelse fra begyndelsen af 2000-tallet vidste at, af alle 14-15 årige i Europa var de danske mindst interesserede i at bruge sin tid på politik og samfundsmæssige spørgsmål.

 

Evig ungdom?:

For få årtier siden blev ungdomstiden betragtet som en problematisk periode.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...