Imagines - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2013
  • Opdateret: 12 nov. 2013
  • Status: Igang
Mig og min veninde er gået sammen om at skrive imagines, og vi håber i ville kunne lide dem!

-Ps. I kan også bestille et Imagine! :) Håber i vil læse med! :)

19Likes
21Kommentarer
1712Visninger
AA

3. Skænderi med Zayn - Til Mie

*Klar til en tur i Tivoli? :* Jeg kiggede på Sms’en fra Zayn. Om jeg var! Jeg havde glædet mig hele ugen til at se ham. Alt det tour noget havde virkelig gjort mig trist. Hvorfor skulle han også være så langt væk? *Jeg er så meget klar! <3* skrev jeg tilbage og smilede.* Nu snakker vi ikke om at “hygge” men tivoli ;P <3 ej sorry, kunne ikke lade vær. xx* skrev han og jeg fnisede lidt. *Du skør.xx* skrev jeg tilbage og kiggede efter ham i mængden af mennesker. Jeg var mødt op en halv time før. Fordi jeg ikke kunne vente med at se ham. Jeg spottede ham endelig, og han løb mig i møde. han råbte nærmest da han så mig, så folks blikkede hvilede på os, og to teenage piger skreg da de så hvem det var. Zayn ignorere det dog, og plantede sine læber på mine. “Jeg har sådan savnet dig.” Sagde han mellem kyssende. “Jeg har også savnet dig” nærmest græd jeg og pressede ham endnu mere ind til mig. Efter nogle minutter trak jeg mig fra ham. “Skal vi gå ind?” Spurgte han og fjernede en tot hår fra mit ansigt. Jeg nikkede og tog hans hånd i min. Vi gik forbi pigerne, og de råbte efter os. “Må jeg få din autograf?!” “Forlad Mie! jeg er meget pænere!” “Jeg er dig ikke utro ligesom hun er!” Zayn stoppede brat op, og kiggede på mig, med vrede i øjnene. “Hvad har du?” Spurgte han lidt hårdt og fjernede ikke blikket fra mig. “J-jeg… J-jeg” stammede jeg på grund af presset. “Hvad har du?” Hvæsede han nu, mellem sammenbidte tænder. Han slap min hånd og kiggede hårdt og nedstirrende på mig. “Zayn, J-jeg…” Jeg sank en klump da den ene af fansene råbte nogle andre lede ting. “Zayn, forlad hende! hun er ikke det værd!” “Hvis det de siger passer, så er det måske det rette at gøre.” Sagde han i væmmelse. De havde nu taget deres mobiler frem, og var stensikkert begyndt at filme. “Zayn..” Hviskede jeg og begyndte at græde. “D-det passer bare ikke det her!” Råbte Zayn og tog sig til hovedet. “Zayn, det passer ikke!” Råbte jeg ï frustration tilbage, nu da jeg fik mit mod tilbage. “Hvis det ikke passede hvorfor varede det så, så lang tid inden du svarede?” “J-jeg er bange Zayn! D-Det er d-derfor!” jeg brød ud i gråd, og jeg krammede Zayn, men han gik væk og så mistroisk på mig. “Som om” hørte jeg fansne sige. “Jeg må tænke over det her Mie” Sagde han og vendte sig om for at gå. Jeg så ham gå, indtil han var ude af syne. Jeg gik over til “Fansene”. “Er i tilfredse nu?” Råbte jeg hårdt til dem og sendte dem dødbringende øjne. “Ser man det, han er gået.  Ærgerligt at han tror på rygter” Grinede fansene hånligt. Jeg vendte mig om, og løb i den retning Zayn var gået. jeg spottede ham sidde på en sten, og jeg løb over til ham. “Zayn…” Hviskede jeg og lod mine tårer trille ned af mine kinder. “vi-vil du ikke nok bare gå?” Spurgte han med gråd i stemmen. “Det passer altså ikke det de siger! Jeg har savnet dig så meget! hvordan kunne jeg være dig utro?!” Råbte jeg mellem hulk. han kiggede på sin hånd, og hans øjne faldt på den ring jeg havde givet ham på vores et års dag. han tog den af, og smed den ned i asfalten. “Det mener dú ikke Zayn.” Græd jeg og råbte. Jeg faldt ned på mine knæ for at samle den op. “Jeg er for såret til det her!” Sagde han frustreret. Jeg gik hen til ham, og kyssede ham lidenskabeligt. “Mie.” Hviskede han og trak sig fra mig. Han kiggede sørgmodigt på mig. “Zayn” hulkede jeg og tørrede mine tårer væk. “nej, Mie…” hviskede han. “Sl-slår du op med mig?” Spurgte jeg stille.. Så jeg knap nok selv kunne hører det. “Det ved jeg ikke…” Mumlede han og kløede sig i nakken. Jeg brød igen sammen, men denne gang faldt jeg på asfalten. “Mie.” Sagde Zayn og tog rundt om mig. “D-Du s-slår op m-med m-m-mig” sagde jeg imellem hulk og holdte et skrig inde. “Mie det er altså for pinligt det her.” Mumlede han og tog sig til hoved. “Så det er pinligt at fucking slår op med mig fordi dine såkaldte fans fortæller løgne om mig?! og er det pinligt at jeg er fuld af følelser lige nu?! Hvis du ikke har nogen følelser indblandet, så skulle du måske gå!” Hvæsede jeg af ham og snøftede. “Lad os nu bare få dig hjem.” Sagde han stille og tog rundt om mit håndled. “Nej! jeg er ligeglad om jeg ikke er sammen med dig i tivoli, jeg har glædet mig i fucking to måneder nu!” Hviskede jeg og vred mig ud af hans greb. “(D/N) Kom nu her.” Råbte han efter mig. “Nej Zayn! bare gå! når du alligevel ikke stoler på mig, burde DU gå! Hvorfor har jeg spildt over et år på mit liv på at være sammen med dig?!” Jeg fortrød straks hvad jeg havde sagt, og jeg lod mine hænder falde op foran min mund. “Det mener du ikke, gør du vel?” Råbte han og gik truende hen mod mig. Jeg nikkede, for at give ham modstand, det var altid ham der fik det sidste ord. “Så al den tid har bare været en ligyldig ting. Det vi havde, det vi eller jeg følte?!” Råbte han og tog fat i min jakke.. Jeg gispede da han løftede mig op. Jeg nikkede, og hans greb om min jakke blev strammere. “Det må det jo være siden du ikke stoler på mig…” Hviskede jeg. “Den af os to der nok stoler mest på hinanden. Er nok mig!” Råbte han. “Så det tror du?” Fnøs jeg. “Troede du på mig da jeg sagde at jeg ikke havde været dig utro?” udfordrede jeg ham. Han kiggede opgivende på mig. “Der ser du selv Zayn.” Sagde jeg med triumf i stemmen. Han sukkede, men grebet om jakken blev stadig strammere. “Lad os tage hjem, mumlede han opgivende og slap grebet om min jakke. “Du mener vel, MIG” mumlede jeg og sukkede. “Der er jo intet “os”længere, vel?” jeg bed mig i læben efter mine ord forlod mine læber. “Jeg gider ikke diskutere det her, kom nu bare” Sagde zayn og tog atter rundt om mit håndled. “Fint. Så får vi det bare aldrig løst” Mumlede jeg og gik imod min bil. Vi satte os begge ind, da Zayn var kommet med toget. Stilheden fyldte bilen, og det var ubehageligt. ingen af os sagde et ord. Jeg åbnede døren og smækkede den hårdt i. For at resultere at jeg var rigtig sur og skuffet over Zayn. Jeg satte mig hurtigt ved min computer og kiggede på twitter. Jeg rullede over diverse ting. Lidt efter hørte jeg endelig Zayn komme ind af døren. Han satte sig på en stol bag mig. “Hør her Mie.. Vi må finde ud af det her.” Jeg ignorerede ham og kiggede videre. “Mie” sagde han vredt og ruskede lidt i mig. “Stop Zayn! Du skal se den her video.” Jeg kunne kende det sted. Jeg kunne kende min egen jakke og Zayns udstråling. Jeg klikkede på videoen og satte mig tilbage. Hans øjne rettede sig imod skærmen, og jeg kunne mærke tårerne presse på af skænderiet.Det at se det hele igen, det var virkelig hårdt. Både for mig og for Zayn.  Vi var nu henne på det tidspunkt i videoen hvor Zayn var gået, og pigerne sagde de grimme ting. Jeg bed i min læbe og kiggede væk. Jeg troede faktisk de havde stoppet den der, men åbenbart ikke. Hvor dum kunne man da lige være. Jeg kiggede nervøst op på Zayn, da videoen stoppede. Jeg kunne se hans øjne, de var helt tomme. “Mie… jeg…” begyndte han men jeg afbrød ham. “Bare glem det. DU burde stole på mig.” Han tog og drejede kontorstolen så vi sad ansigt, til ansigt. “Ja, det burde jeg, men det gjorde jeg ikke, og det var en fejl! En kæmpe stor fejl.” Hviskede han og kiggede mig dybt ind i øjnene, mens han kærtegnede min kind. Jeg prøvede at skubbe hans hånd væk, men han lod den blive. “Du skylder mig for det her” hviskede jeg. “En tur i tivoli?” Spurgte han forsigtigt og smilede kært. “Det ved jeg ikke, det gik jo ikke så godt sidst, vel?” hvæsede jeg. “Mie kom nu, jeg lover, at du aldrig vil glemme det!” Sagde han og lidt efter plantede han uskyldigt sine læber på mine. “Du har ret, Zayn. Jeg vil aldrig glemme det her” Jeg slog ham blidt på kinden og trak mig væk, og drejede kontorstolen så jeg havde ryggen til ham. “Lad nu vær… Jeg elsker dig forfanden.. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dig. Også selvom det passede at du havde været sammen med en anden. Jeg ville blive ved din side! Det har jeg jo lovet dig, af hele mit hjerte.” Han stemme lød ry, hvilket resulterde i at han græd.  “Du virkede ellers ikke så ligeglad med om jeg havde været sammen med en anden før” Græd jeg og krammede ham. “Du ville gå fra mig” Hviskede jeg. “Nej, nej Mie det ville jeg ikke kunne.” Sagde han og strøg sin hånd trøstede over min ryg. “Det sagde du…” Hviskede jeg mellem hulk. “Sagt er sagt, sket er sket.” Mumlede han i en svag gråd. “Du ville gå fra mig, benægt det ikke” mumlede jeg svagt så jeg næsten ikke selv kunne høre det. “Det ville jeg ikke kunne.” Sagde han højt. Jeg vidste han mente det. Han puttede sin hånd ned i min lomme og tog den ring han havde smidt tidliger. Op og tog den på sin finger. Der hvor den hørte hjemme. “Jeg elsker dig.” Mumlede han og lagde igen sine læber på mine. “Jeg elsker også dig” hviskede jeg imod hans læber.

 

____________________

Hej Mie.

Håber du kan lide det og det levede op til dine forventninger! :)

-Tak fordi du læser med! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...