It's all about the music

Du er en pige på 16 år, som bor i Danmark. Du har en stor passion for musik, men ingen ved noget om det. Det sidste år er der sket en masse i dit liv. Det har gjort, at du har det rigtig svært med dig selv. Den eneste, der holder dig oppe, er dit store idol, som ikke engang ved, at du eksisterer. Nemlig Justin Bieber. Du er en kæmpe belieber. Derfor er det et stort nederlag for dig, at du ikke får billetter til Justin Biebers koncert i Parken. Du er på sommerferie i København på samme tid som koncerten. Kommer du nogensinde til koncerten? Kommer du nogensinde til at møde Justin? Bliver dit liv bedre? Opnår du nogensinde dine store drømme?

*Justin er kendt*



Btw. dette er min første movella,
så det ville være rart
hvis I vil give noget ros og kritik.

2Likes
5Kommentarer
391Visninger
AA

2. Overraskelser

 

(Justins synsvinkel)


Jeg tog min cap og mine solbriller på og gik ud af bagdøren til hotellet.

Jeg var rigtig glad, for nu kunne jeg endelig få lov til at gå en tur alene igen. Uden vagter eller noget. Det var skønt. Jeg trængte virkelig til noget alenetid.

Jeg gik ned ad en lille sidevej, for jeg ville helst ikke opdages. Det var første gang i flere måneder, at jeg kunne være helt alene og bare være mig selv. Jeg gik i min helt egen verden.

Pludselig kunne jeg høre en der sang. Det var pigen som gik foran mig. Det lød fantastisk.

Jeg kunne høre, at hun sang en af mine sange. Hun sang den næsten bedre end mig!

Jeg måtte bare finde ud af hvem hun var. Jeg begyndte at gå op til hende. Jeg tænkte lidt over, hvad jeg skulle sige og prikkede hende så på skulderen. 

 

(*ditnavns* synsvinkel) 


Jeg syntes, at jeg kunne mærke noget på min skulder, men jeg tænkte, at det bare var ingenting.

Lidt efter kunne mærke det igen. Jeg vendte mig hurtigt om. Der så jeg ham. Justin Drew Bieber. Han så overrasket ud.

Underligt, for jeg burde være den overraskede her. Jeg stivnede fuldstændigt, men besluttede mig så for at sige noget.

"E-er...du...J-Justin bieber?" Sagde jeg og ventede på hans svar.

"Ja, det er jeg," sagde han med den søde stemme han har.

Han fik mig på en eller anden underlig måde til at slappe helt af igen.

"Hvad laver du her? Og hvorfor prikkede du mig på skulderen?"

Selvom jeg var rolig, var jeg nødt til at presse mig selv til at holde tårene inde. Min hjerne farede rundt i alle mine tanker og jeg håbede bare ikke, at det var en drøm.

"Øhm... Jeg trængte bare lige til en pause og så hørte jeg din smukke stemme."

Wow! Havde Justin Bieber, mit største idol, lige sagt at jeg synger godt? 

 

 

 

Er der nogle, der har en idé til, hvad 'du' skal hedde, så skriv dit forslag i en kommentar.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...